Landbrugsvirksomhed, udlån. Valutaterminsforretninger og obligationshandeler.
| Sagsnummer: | 63 /1990 |
| Dato: | 25-06-1990 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Arnold Kjær Larsen, Erik Sevaldsen, Lars Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4
|
| Ledetekst: | Landbrugsvirksomhed, udlån. Valutaterminsforretninger og obligationshandeler. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Under denne sag har klageren nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte ham et tab opgjort til ca. 800.000 kr. som følge af, at indklagede uden varsel opsagde hans engagement med indklagedes Horsens afdeling, at indklagede først gennemførte en terminsforretning ca. 1 1/2 time efter, at han havde afgivet ordre, samt at indklagede i forbindelse med overførslen af engagementet til andet pengeinstitut overførte 9.788.798 kr. i check i stedet for via clearing over Nationalbanken, hvorved klageren mistede 1 dags rente af beløbet.
Indklagede har under sagens forberedelse for Ankenævnet godtgjort klageren det rentetab, klageren har lidt ved, at beløbet, 9.788.898 kr., blev overført ved check i stedet for ved clearing via Nationalbanken. For så vidt angår klagerens øvrige påstande har indklagede nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at hans engagement med indklagede udgjorde kreditter i forbindelse med hans landbrugsbedrift og en valutaterminsramme på 15 mill. kr. Endvidere omfattede engagementet en ramme for udlandslån på 15 mill. kr. Provenuet heraf anvendtes til obligationshandler. Den 29. november 1989 blev han opsøgt af to medarbejdere fra afdelingen, som meddelte, at betingelserne for at videreføre engagementet vedrørende såvel landbrugsbedriften som valutatermins- og obligationsforretninger ikke var tilstede, og at nye forretninger ikke kunne indgås.
Han havde på dette tidspunkt netop solgt sin obligationsbeholdning og ønskede at købe en ny post obligationer, men blev forhindret heri, ligesom han blev afskåret fra at indgå nye valutaterminsforretninger. Herved blev han påført et tab, der foreløbig er anslået til ca. 800.000 kr. Da han fik beløbsrammerne bevilliget, udgjorde hans formue ca. 600.000 kr. I efteråret 1989 var hans formue ca. 4 mill. kr., hvorfor det forekommer uforståeligt, at indklagede opsagde engagementet under henvisning til, at betingelserne for at videreføre dette ikke længere var tilstede. Klageren har i denne forbindelse fremlagt resultatopgørelse for perioden 1. januar - 31. oktober 1989.
Den 14. december 1989 kontaktede han telefonisk afdelingen kl. 8.15 med anmodning om, at 6 udlandslån i CHF blev omlagt til D-mark ved terminsforretninger. Han oplyste valutabeløbene, men kunne ikke umiddelbart oplyse terminsdatoerne. Imidlertid havde han ikke andre valutalån hos indklagede, og det burde derfor være muligt straks at finde de manglende oplysninger internt. Til trods for at han havde betinget sig, at der handledes til kursforholdet kl. 8.15, 90,77, blev handlen først gennemført kl. 9.50 med et betydeligt tab til følge. Klageren bestrider, at han skulle have været i kontakt med afdelingen adskillige gange i tidsrummet fra kl. 8.15 til 9.50.
Indklagede har anført, at engagementet i efteråret 1989 blev taget op til vurdering med henblik på en eventuel prolongering. På baggrund af klagerens økonomi og de tab, der kunne konstateres på spekulationsforretningerne i 1987 og 1988, fandt indklagede ikke, at der var tilstrækkelig grundlag for at tilbyde en fortsættelse af spekulationsforretningerne. Det blev under mødet den 29. november 1989 meddelt klageren, at engagementet ikke kunne videreføres på uændrede vilkår, idet valutaterminsrammen skulle afvikles og de spekulative udlandslån nedbringes med det kontante indestående. Indklagede var derimod indstillet på at videreføre engagementet vedrørende landbrugsbedriften. Det blev samtidig tilkendegivet, at såfremt klageren som følge af indklagedes holdning til sagen ønskede at få overført engagementet til et andet pengeinstitut, ville indklagede stille sagen i bero, indtil der forelå en afklaring på dette forhold. Det blev ikke under mødet meddelt klageren, at han ikke i den periode, hvor han undersøgte andre pengeinstitutmuligheder, kunne foretage forretninger som tidligere. Den 12. december 1989 modtog indklagede meddelelse om, at hele engagementet skulle overføres til et andet pengeinstitut. Det kan på denne baggrund ikke anerkendes, at klageren har lidt et tab, for hvilket indklagede kan gøres ansvarlig.
For så vidt angår klagerens ønske om den 14. december 1989 at omlægge 6 udlandslån til D-mark, meddelte afdelingen ved klagerens telefoniske henvendelse ca. kl. 8.15, at hans ønske om at gennemføre valutatransaktionerne med det samme ikke kunne imødekommes, idet valutamarkedet for CHF for mindre beløb først åbner for handel ca. kl. 8.30. Endvidere kunne klageren ikke oplyse CHF beløbene og terminsdatoerne for udlandslånene, hvorfor afdelingen selv måtte fremskaffe disse oplysninger fra indklagedes udlandsafdeling. De nævnte oplysninger blev via telefax modtaget i afdelingen kl. 9.34 samme dag, hvorefter valutatransaktionerne blev gennemført kl. 9.50. I tidsrummet mellem kl. 8.15 og frem til kl. 9.50, rettede klageren flere gange telefonisk henvendelse til afdelingen. Klageren fik hver gang oplyst, at forretningerne på grund af de før nævnte forhold endnu ikke var gennemført, ligesom han fik oplyst det øjeblikkelige kursforhold mellem CHF og D-mark for store beløb. Klageren gav under telefonsamtalerne ikke udtryk for, at valutahandlerne skulle standses eller betinges af bestemte kursforhold.
Ankenævnets bemærkninger:
Klagerens engagement med indklagede omfattede foruden kreditter til klagerens landbrugsvirksomhed omfattende spekulationsforretninger i form af valutaterminsforretninger og optagelse af udlandslån til køb af obligationer. Disse spekulationsforretninger findes efter deres karakter og omfang at måtte betragtes som eller sidestilles med erhvervsmæssig virksomhed, og klagen findes allerede af denne grund ikke at kunne behandles af Ankenævnet, jf. dettes vedtægter § 2, stk. 2 og 3.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.