Spørgsmål om anvendelse af provenu af kapitalpensionskonto, der blev ophævet i utide.
| Sagsnummer: | 488/1995 |
| Dato: | 06-06-1996 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Inge Frølich, Ole Just, Niels Bolt Jørgensen, Bjarne Lau Pedersen |
| Klageemne: |
Modregning - pensionskonto
Kapitalpensionskonti - ophævelse |
| Ledetekst: | Spørgsmål om anvendelse af provenu af kapitalpensionskonto, der blev ophævet i utide. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 26. september 1983 underskrev klageren og dennes ægtefælle et gældsbrev til indklagede på 220.000 kr. Gældsbrevet vedrørte et gældssaneringslån i henhold til en gældende ordning for gældssaneringslån i landbruget, og lånet blev ydet på baggrund af garanti og bevilling fra Danmarks Hypotekbank. Ægtefællen, men ikke klageren, er anført som debitor på gældsbrevets forside. Det hedder endvidere i gældsbrevet:
"Til sikkerhed for betaling af kapital, renter m.v. deponerer:
Debitor
over for kreditor følgende effekter ......"
Det nævnes herefter, at sikkerheden består i et skadesløsbrev på 500.000 kr. i ægtefællens landbrugsejendom. Både klageren og ægtefællen underskrev "som debitor og pantsætter". Ved påtegning på gældsbrevet underskrevet af ægtefællen, men ikke klageren, den 4. marts 1987 blev der aftalt en afvikling af lånet pr. 31. december 1986 med en kvartårlig ydelse på 10.750 kr.
Som følge af økonomiske vanskeligheder solgte ægtefællen i efteråret 1993 sin landbrugsejendom. Efter handelens gennemførelse var indklagede ufyldestgjort for et beløb på 50-60.000 kr.
Den 30. januar 1994 underskrev klageren følgende påtegning på en aftale om kapitalpension, som klageren havde indgået med indklagede den 7. august 1987:
"Omstående kontrakt bedes indfriet og afgiftsberigtiget."
Ved overførselsanmodning af 25. februar 1994 anmodede klageren og ægtefællen om overførsel af deres kapitalpensionskonti til et andet pengeinstitut. Af anmodningen fremgår bl.a.:
"Hvis kontiene er endeligt opgjort og afgiften betalt, skal nettobeløbene overføres til [det nye pengeinstitut] straks."
Den 3. maj 1994 overførte indklagede provenuet af klagerens kapitalpensionskonto på 12.184,47 kr. til ægtefællens kassekredit, på hvilken konto opgørelsen af ægtefællernes engagement efter salget af landbrugsejendommen var samlet.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at udbetale provenuet af kapitalpensionen på 12.184,47 kr. med tillæg af renter fra den 3. maj 1994.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at hun på intet tidspunkt har accepteret, at provenuet fra kapitalpensionen skulle anvendes til indfrielse af ægtefællens gæld. Indklagede bør have bevisbyrden for, at en sådan aftale er indgået. Gældssaneringslånet blev i 1983 ydet til ægtefællen, som alene er angivet som debitor på gældsbrevets forside. Hun skulle med sin underskrift alene tiltræde pantsætningen, jf. retsvirkningslovens § 18, som følge af oprettelsen af skadesløsbrevet. Hypotekbanken har på hendes forespørgsel oplyst, at der på tidspunktet for lånets etablering ikke var krav om, at ægtefællen skulle underskrive som meddebitor eller kautionist.
Indklagede har anført, at det i 1983 var kutyme, at ægtefæller indtrådte som meddebitor på gældssaneringslån, idet ordningen indebar, at Hypotekbanken kun kautionerede for 80% af gældssaneringslån, mens de sidste 20% var pengeinstituttets risiko. Da det viste sig, at provenuet af ejendomshandelen ikke var tilstrækkeligt til dækning af indklagedes tilgodehavende, blev det aftalt med klageren og ægtefællen, at deres kapitalpensioner skulle afgiftsberigtiges og provenuet anvendes til nedbringelse af slutsaldoen, hvorefter restbeløbet skulle afvikles eller eventuelt indgå i en gældssanering. Det er indklagedes opfattelse, at klageren senere har fortrudt denne aftale, og at dette var baggrunden for overførselsanmodningen af 25. februar 1994. Det er heller ikke sandsynligt, at klageren underskrev opævelsesbegæringen uden at vide, hvortil provenuet skulle anvendes.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder ikke, at klageren, der ikke var angivet som debitor på forsiden af gældsbrevet af 26. september 1983, og som ikke underskrev påtegningen af 4. marts 1987, kan anses som debitor ifølge gældsbrevet, idet hendes underskrift som af hende anført kan være påført gældsbrevet for dermed at tiltræde pantsætningen i medfør af lov om ægteskabets retsvirkninger § 18. Det findes endvidere ikke godtgjort, at der i forbindelse med ophævelsen af klagerens kapitalpension blev indgået aftale om, at provenuet skulle anvendes til nedbringelse af saldoen på den pågældende konto. Herefter finder Ankenævnet, at indklagedes modregning af 3. maj 1994 var uberettiget.
Klagerens påstand om, at indklagede skal udbetale det ved ophævelsen af kapitalpensionskontoen fremkomne nettoprovenu på 12.184,47 kr. tages herefter til følge med renter som nedenfor bestemt.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger tilbageføre modregningen foretaget den 3. maj 1994 og betale til klageren 12.184,47 kr. med tillæg af rente efter renteloven fra den 3. maj 1994. Klagegebyret tilbagebetales klageren.