Gebyr for meddelelse om overtræk på løbende konto. Spørgsmål vedrørende berettigelsen og størrelsen af gebyret.
| Sagsnummer: | 334 /1999 |
| Dato: | 09-12-1999 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Peter Stig Hansen, Jette Kammer Jensen, Ole Just, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Gebyr - rykkergebyr
|
| Ledetekst: | Gebyr for meddelelse om overtræk på løbende konto. Spørgsmål vedrørende berettigelsen og størrelsen af gebyret. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | IF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne sag vedrører berettigelsen og størrelsen af et rykkergebyr opkrævet af indklagede i forbindelse med overtræk på klagerens løbende konto.
Sagens omstændigheder.
Den 25. juni 1999 udviste klagerens PrivatGiro Lønkonto hos indklagede et overtræk på 1.947,35 kr. Ved skrivelse af samme dato rykkede indklagede klageren for inddækning af overtrækket og beregnede sig herfor et gebyr på 200 kr., som blev debiteret kontoen.
Forud for fremsendelsen af rykkerskrivelsen havde kontoen til stadighed været i overtræk siden den 28. april 1999. I perioden havde indklagede fremsendt 12 ekstraordinære kontoudskrifter til klageren med meddelelse om, at kontoen var overtrukket, og at beløbet skulle indbetales straks. Kontoudskrifterne blev fremsendt uden opkrævning af gebyr.
Af indklagedes almindelige forretningsbetingelser fremgår bl.a.:
"Overtræksrente og rykkergebyr m.v.
Hvis en konto overtrækkes eller kommer i restance, kan [indklagede] kræve overtræksrente, restancerente eller morarente, gebyr for at udsende rykkerbreve samt udgifter ved juridisk bistand til inkassation m.v.
Størrelsen af rykkergebyret fremgår af [indklagedes] rykkerbrev og af prislisten. Overtræksrente m.v. kan oplyses på forespørgsel fra kunden."
Af indklagedes prisliste fremgår under overskriften "øvrige priser", at der for "rykkerskrivelse ved overtræk/restance" beregnes et gebyr på 200 kr.
Parternes påstande.
Den 6. august 1999 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at refundere gebyret helt eller delvist.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at overtrækket var inddækket, da han modtog rykkerskrivelsen, hvorfor gebyret bør refunderes. Uanset de almindelige forretningsbetingelser var gebyret ikke varslet, hvilket er en forudsætning for opkrævningen. Indklagede, der har mulighed for at forhindre træk på kontoen, havde stiltiende accepteret overtrækket. Gebyret på 200 kr. er urimeligt stort.
Indklagede har anført, at man i henhold til de almindelige forretningsbetingelser er berettiget til at fremsende rykkerskrivelser i forbindelse med overtræk og at beregne sig gebyr herfor. Rykkergebyret fremgår af prislisten.
Det bestrides, at man ved ikke konsekvent at have opkrævet rykkergebyr har fortabt sin ret hertil.
Ud over direkte positive udgifter ved udsendelse af de kontoudskrifter, der er fremsendt uden opkrævning af gebyrer, har indklagede i hvert tilfælde med overtræk vurderet, om en egentlig rykkerskrivelse skulle afsendes. I denne forbindelse er det nødvendigt at fremskaffe en oversigt over kundens samlede engagement, hvilket sker via forskellige EDB-systemer. Indklagede påser, om der er tale om samme restance, og om der tidligere er afsendt rykkerskrivelse for denne, jf. herved Ankenævnets praksis om maksimum for fortsatte gebyrbelagte rykkerskrivelser. Undersøgelserne, der foretages manuelt, indebærer bl.a. gennemgang af kundemappe og fremfinding af oplysninger. Medarbejderens skal endvidere vurdere, om der skal hensættes på engagementet og i givet fald foretage denne.
Af indklagedes årsregnskab for 1998 fremgår, at udgifter til personaleadministration (kontorhold, IT, lokaleudgifter, forsikringer m.v.) udgjorde ca. 4,5 mia. Den årlige udgift pr. medarbejder er på 902.141 kr. Beregnet på grundlag af et sædvanligt arbejdsår kræves det, at den enkelte medarbejder pr. time tjener 550,08 kr. eller 183,36 kr. for 20 minutters arbejde. Der er forskel på, hvor lang tid overtræksadministrationen kræver i hvert enkelt tilfælde, men man lægger til grund, at det gennemsnitlige effektive tidsforbrug er på ca. 20 minutter. På denne baggrund kan et gebyr for 20 minutters arbejde på 200 kr. ikke anses at overstige det rimelige.
Amtskommuner og kommuner kan i henhold til lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser bestemme, at der skal betales et gebyr på op til 250 kr. Indklagedes gebyr kan herefter ikke anses for at være i strid med aftalelovens § 38c sammenholdt med § 36.
Ved et tilladt overtræk opkræves et gebyr på 200 kr. Det er stødende, hvis en kunde, der uberettiget overtrækker sin konto, skal betale mindre end den kunde, der trækker over efter aftale.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder, at indklagede i sine almindelige forretningsbetingelser har fornøden hjemmel til at opkræve rykkergebyrer. Det er ubestridt, at indklagede ikke med klageren havde indgået aftale om, at han kunne overtrække sin konto, og indklagede findes ikke stiltiende at have accepteret overtræk. Indklagede har herefter været berettiget til at opkræve gebyr for den rykkerskrivelse, som blev fremsendt til klageren som følge af overtrækket på kontoen den 25. juni 1999. Det bemærkes herved, at indklagede ikke er afskåret fra at opkræve gebyret, selv om rykkerskrivelsen måtte have krydset klagerens inddækning af overtrækket.
Tre medlemmer - Lars Lindencrone Petersen, Jette Kammer Jensen og Ole Just - udtaler herefter:
Ved vurderingen af størrelsen af rykkergebyret må det lægges til grund, at indklagede ikke er berettiget til at opkræve rykkergebyrer, som overstiger, hvad der med rimelighed kan anses for påkrævet til dækning af indklagedes gennemsnitlige omkostninger i forbindelse med rykkerproceduren. Uanset det af indklagede anførte, finder vi, at den arbejdstid, der medgår ved behandlingen af den enkelte restance, må antages gennemsnitligt at være beskeden, og selv om hertil skal lægges omkostninger til porto m.v. og et bidrag til dækning af de generelle omkostninger, der er direkte forbundet med at administrere restancer, overstiger det af indklagede opkrævede gebyr væsentligt det rimelige og bør derfor nedsættes, jf. aftalelovens § 38 c, sammenholdt med § 36. Efter det foreliggende anslår vi, at indklagedes gennemsnitlige omkostninger i forbindelse med en rykkerskrivelse i hvert fald ikke overstiger 100 kr., og vi finder derfor, at gebyret bør nedsættes til dette beløb. Vi stemmer herefter for at pålægge indklagede at tilbageføre 100 kr. af det opkrævede gebyr.
To medlemmer - Peter Stig Hansen og Ole Simonsen - udtaler.
Baseret på vores erfaring mener vi ikke, at den arbejdstid, som medgår ved behandling af en restance, er så beskeden, at de gennemsnitlige omkostninger inkl. omkostninger til porto m.v. og bidrag til dækning af generelle omkostninger som af flertallet antaget ikke overstiger 100 kr. Et loft over rykkergebyrer på 100 kr. vil derfor efter vores opfattelse være ensbetydende med, at kreditor kommer til at bære en del af omkostningerne ved udsendelse af rykkerbreve.
Det af indklagede opkrævede rykkergebyr på 200 kr. overstiger efter vores opfattelse ikke det rimelige. Vi finder derfor ikke grundlag for at nedsætte gebyret.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Indklagede skal inden 4 uger tilbageføre 100 kr. af det rykkergebyr, der blev debiteret klagerens konto den 25. juni 1999. Klagegebyret tilbagebetales klageren.