Beløb udbetalt til tredjemand, accept.
| Sagsnummer: | 197/1991 |
| Dato: | 20-09-1991 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Niels Busk, Peter Stig Hansen, Niels Bolt Jørgensen, Peter Møgelvang-Hansen |
| Klageemne: |
Fuldmagt - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Beløb udbetalt til tredjemand, accept. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved skrivelse af 25. februar 1991 rejste indklagedes Tagensvej afdeling krav overfor klageren om betaling af 7.793,59 kr., som klageren den 11. januar 1990 fik udbetalt fra en konto tilhørende sin daværende ægtefælle. Indklagede havde medio februar 1991 godtgjort den tidligere ægtefælle beløbet. Klageren havde tidligere haft fuldmagt til den omhandlede konto, men fuldmagten var tilbagekaldt ultimo oktober 1989. På hævetidspunktet havde klageren og ægtefællen ophævet samlivet, men separation skete først ved dom afsagt den 30. januar 1990.
Klageren protesterede i skrivelse af 28. februar 1991 overfor afdelingen og oplyste, at hun på forespørgsel havde fået oplyst, at fuldmagten fortsat stod ved magt. Endvidere rejste klageren nu krav om, at indklagede godtgjorde et beløb på 14.200 kr. hævet uden klagerens samtykke af ægtefællen den 6. juli 1989 på to klageren tilhørende konti. Klageren erkendte at have modtaget oplysning på dette tidspunkt fra afdelingen om det hævede beløb.
Det fremgår af sagen, at fællesboet ifølge bodelingsoverenskomst fra september 1990 er delt med den 30. januar 1990 som skæringsdag.
Efter yderligere brevveksling mellem parterne har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at klageren ikke hæfter for betaling af 7.793,59 kr. samt, at indklagede betaler 14.200 kr., subsidiært 6.406,41 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at fællesboet mellem klageren og den tidligere ægtefælle er delt ultimo januar 1990, og beløbet på 7.793,59 kr. er således reguleret. Ved at have formået indklagede til at udbetale beløbet til sig har ægtefællen opnået en bedre position, end han ville have haft direkte i forhold til klageren. Til støtte for den subsidiære påstand, som udgør differencen mellem 14.200 kr. og indklagedes krav, har klageren anført, at indklagede har løbet en risiko ved at lade ægtefællen disponere over klagerens konti. Det bestrides, at klageren har udvist passivitet i denne forbindelse, da hun var syg i sommeren og efteråret 1989, ligesom hun ikke havde grund til at kræve beløbet på 14.200 kr. udbetalt, da hun gik ud fra, at hun var afskåret fra det, da det indgik i den endelige bodeling.
Indklagede har vedrørende betaling af beløbet 7.793,59 kr. anført, at klagerens fuldmagt til den konto, hvorfra beløbet blev hævet, var tilbagekaldt på hævningstidspunktet, hvilket klageren var vidende om. Hertil kommer, at beløbet er medgået til dækning af klagerens personlige forpligtelser, og således ikke hverken helt eller delvist er kommet den tidligere ægtefælle tilgode. Endvidere var samlivet mellem klageren og kontohaveren ophævet på hævetidspunktet, hvorfor det må have stået klageren klart, at hun ikke kunne råde over kontoen. For så vidt angår klagerens krav om betaling af 14.200 kr. har indklagede anført, at overførslen til den nu fraskilte ægtefælles konto skete i henhold til forudgående aftale. Overførslen var en regulering mellem klagerens konti og ægtefællens konto, der som led i ægtefællernes fælles økonomi jævnligt fandt sted medens samlivet bestod og skete efter forudgående aftale med klageren eller ægtefællen, og uden at hverken klageren eller ægtefællen protesterede herimod. Indklagede har således med føje måttet antage, at der bestod en gensidig fuldmagt mellem klageren og ægtefællen. Hertil kommer, at klageren modtog orientering om de foretagne posteringer uden at reagere herpå.
Ankenævnets bemærkninger:
For så vidt angår indklagedes krav om betaling af beløbet på 7.793,59 kr., hvilket beløb indklagede har refunderet klagerens tidligere ægtefælle, finder Ankenævnet, at en stillingtagen til dette tvistepunkt vil kræve en nærmere bevisførelse om, på hvilken måde der er forholdt med beløbet i forbindelse med parternes bodeling. Da en sådan bevisførelse ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene, afviser Ankenævnet denne del af klagen efter Ankenævnets vedtægters 5 7, stk. 1.
For så vidt angår klagerens krav om betaling af 14.200 kr. hævet af ægtefællen i 1989 på klagerens konto, findes klageren afskåret på nuværende tidspunkt at rejse krav overfor indklagede om betaling af beløbet, som klageren efter det foreliggende må anses tidligere at have accepteret blev hævet af ægtefællen.
Som følge af det anførte
Ankenævnet kan ikke behandle klagen for så vidt angar spørgsmålet om klagerens hæftelse for beløbet på 7.793,59 kr. Den indgivne klage tages ikke øvrigt til følge.