Afgørelse

Indsigelse om at pengeinstitut var skyld i forsinket betaling af købesum for virksomhed

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelse om, at Arbejdernes Landsbank var skyld i, at han ikke rettidigt fik betalt købesummen for en halv tandlægepraksis.

Sagens omstændigheder

Arbejdernes Landsbank har oplyst, at klageren henvendte sig til banken i august 2011 vedrørende finansiering af køb af halvdelen af en tandlægepraksis. Banken har anført, at banken accepterede at medvirke under forudsætning af, at banken fik pant i erhvervsgenstandene (i henhold til tinglysningslovens § 47 b, stk. 2). Klageren har anført, at dette krav først blev fremsat på et senere tidspunkt.

Den 20. september 2011 underskrev klageren og sælgeren S en købekontrakt vedrørende halvdelen af S’ tandlægepraksis. Af aftalen fremgår, at købesummen på 400.000 kr. skal betales til sælgers pengeinstitut på overtagelsesdagen den 1. oktober 2011.

Banken har anført, at S ikke havde opfyldt købekontrakten på overtagelsesdagen, idet klageren ikke var registreret som lejer i praksissens lejemål, hvorfor banken deponerede købesummen i S’ pengeinstitut.

Den 5. oktober 2011 underskrev ”Tandlæge klinik v/[klageren]” en aftale med Arbejdernes Landsbank om en kredit på 410.000 kr. Klageren og klinikken gav via et løsøre-ejerpantebrev på 200.000 kr. banken pant i erhvervsgenstandene. I kreditaftalen henvises i øvrigt til de til enhver tid gældende almindelige forretningsbetingelser for erhvervskunder.

Banken har anført, at banken den 24. oktober 2011 modtog meddelelse om, at klageren var indtrådt som lejer af lejemålet. Imidlertid var pantsætningen ikke faldet endeligt på plads, hvorfor betingelserne for kreditaftalen ikke var opfyldt. Klageren har anført, at problemet var, at banken - før han skrev under på købekontrakten - havde sendt et bevillingsbrev uden denne betingelse. Banken frigav halvdelen af det deponerede beløb til S. Klageren har anført, at han ikke havde anden mulighed, da han kun kunne bestemme over halvdelen af beløbet.

Af en mail af 25. oktober 2011 fra klageren til banken fremgår:

”…

Jeg vil gerne bekræfte at banken kan frigive 50% af [det deponerede] beløb til … [S] som betaling for at købe [halvdelen] af hendes tandlæge praksis.

…”

Ved mail af 2. januar 2012 til banken spurgte klageren til en dato for betaling til S. Af bankens svar af samme dato fremgår:

”…

Har I begge skrevet under på dokumentet? Jeg har ikke modtaget noget endnu.

Derudover skal … [S] også have undersøgt om hun i forvejen har pantsat sine lejerettigheder, hvis hun har det, skal det slettes.. Så først derefter frigives pengene. Hvornår er lidt op til jer nu :-)

…”

Af klagerens mail af 7. januar 2012 til banken fremgår:

”…

Jeg kunne se at der er fejl i … [patientlistefordelingen] og det skal vi (mig og … [S]) rette før jeg betaler den sidste del, jeg skal snakke med min advokat for at få hans hjælp med det fordi jeg kan se at hun manipulerer meget. Jeg vil gerne høre … [når] banken er klar … [til] betaling men vi skal ikke betale før det er i orden.

…”

Af et brev af 26. april 2012 fra klagerens advokat til S’ advokat fremgår, at klageren grundet S’ misligholdelse af købekontrakten gør hævebeføjelse gældende.

Banken har oplyst, at der stadig er strid om ophævelsen og at den resterende købesum stadig er deponeret i S’ pengeinstitut.

Parternes påstande

Den 10. juni 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Arbejdernes Landsbank skal dække hans tab.

Arbejdernes Landsbank har principalt nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at banken ikke betalte købesummen til tiden, hvorfor han har lidt store økonomiske tab.

Bankens forudsætning om at få pant kom efter, at han havde underskrevet købsaftalen.

Banken kunne i aftalen - der er underskrevet den 20. september 2011 - se, at overtagelsesdagen var den 1. oktober 2011.

Han begyndte at arbejde i klinikken den 3. oktober 2011 og forklarede - grundet bankens bevilling - den tidligere ejer, at købesummen ville blive betalt ”snart”.

Da han fik en lejekontrakt, frigav banken halvdelen af købesummen. Banken krævede at få et løsøreejerpantebrev før banken ville frigive den anden halvdel.

Han havde kun mulighed for at få frigivet halvdelen.

Det var bankens beslutning at fordele beløbet i to dele.

Den anden tandlæge blev meget sur og begyndte at behandle ham dårligt.

Han har mange gange spurgt banken, om den anden halvdel ikke bare kunne frigives, så den anden tandlæge ikke mere havde nogen dårlig undskyldning for den dårlige behandling af ham.

Det tog banken ca. tre måneder (til ca. den 25. januar 2012) at få pantet på plads. Da var konflikten med den anden tandlæge blevet så stor, at et samarbejde næsten var umuligt.

Da pantet var på plads i januar 2012, sagde han til banken, at banken skulle vente med at frigive den anden halvdel, indtil der var fundet en rimelig aftale på samarbejdet.

Banken er grunden til konflikten. Forsinkelsen af betalingen fra den 1. oktober 2011 og frem til hans mail den 7. januar 2012 var grunden til den store konflikt. Den anden tandlæge mente, at hun blandt andet ikke ville hjælpe med at rette noget, da tre måneder var alt for længe at vente med at få hele beløbet.

Den anden tandlæge besluttede at ophæve købsaftalen og tage klinikken tilbage samt tage de udbetalte penge som erstatning for den periode, som han har haft klinikken.

Han har ikke en god mulighed for at få pengene tilbage, fordi banken ikke på forhånd oplyste, at pengene ville blive betalt på den eller den dato og ikke oplyste alle betingelser for betaling.

Hans advokat læste købsaftalen, men advokaten var ikke i kontakt med banken eller S førend i februar 2012. Han havde haft fuld tillid til bankens procedure og talte derfor først på dette tidspunkt med advokaten om det.

Hans tab består af:

- de 200.000 kr., som blev frigivet,
- de 200.000 kr., som stadig er deponeret,
- over 56.000 kr., hvilket er renter i ca. 17 måneder,
- stiftelses- og tinglysningsgebyrer,
- over 66.000 kr. i elevløn til klinikassistent i seks måneder uden arbejde, og
- ca. 500.000 kr. (før skat), som er tab af indkomst i 10 måneder.

Vedrørende bankens afvisningspåstand bemærkes, at der i Ankenævnets vedtægter står, at klager fra erhvervsdrivende kan behandles, såfremt klagen ikke adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold.

Sagen rammer hans personlige økonomi, da der er tale om et enkeltmandsfirma. Banken fik desuden sikkerhed gennem hans private økonomi, da han har deponeret 100.000 kr., som han ikke kan bruge mere.

Arbejdernes Landsbank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagen vedrører køb og finansiering af en erhvervsvirksomhed og herunder bankens involvering ved deponering og frigivelse af købesummen i henhold til den indgåede købsaftale.

Klagen omhandler således en erhvervskundes engagement og adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold, hvorfor klagen skal afvises i henhold til § 2, stk. 2 og 3 i Ankenævnets vedtægter.

Banken har til støtte for frifindelsespåstanden blandt andet anført, at købesummen blev deponeret i S’ pengeinstitut, idet købsaftalen ikke var opfyldt fra S’ side.

Halvdelen af købesummen blev efterfølgende frigivet efter aftale med klageren.

Klageren var således indforstået med at tilbageholde en del af købesummen.

Såfremt klageren på noget tidspunkt havde anmodet banken om at frigive deponeringen for at undgå at købsaftalen blev misligholdt, havde banken efterkommet dette.

Det bestrides, at klageren flere gange skulle have anmodet om udbetaling af det deponerede beløb til S. Tværtimod ønskede klageren ikke at frigive deponeringen før uoverensstemmelserne med S var løst, (jf. hans mail af 7. januar 2012).

Det kan ikke bebrejdes banken, at samarbejdet mellem klageren og S gik i opløsning med det resultat, at parterne hævede købsaftalen.

Deponeringen blev fastholdt efter klagerens ønske.

Der var andre årsager til, at samarbejdet mellem klageren og S ikke fungerede.

Klageren var repræsenteret af en advokat og har kunnet rådføre sig med denne vedrørende håndteringen af sagen.

Såfremt klageren har lidt et tab som følge af, at købsaftalen blev ophævet, skyldes dette klagerens egne handlinger.

Banken bestrider klagerens opgørelse af sit tab.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder, at sagen bør afvises som erhvervsmæssig, jf. Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 2 og 3. Ankenævnet har herved lagt vægt på, at klagen vedrører finansiering af køb af halvdelen af en mindre erhvervsvirksomhed, at klageren i forbindelse med erhvervelsen var repræsenteret ved en advokat, og at klageren har stillet krav om erstatning for blandt andet driftstab og udgift til en ansat.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.