Medhold klager
Indledning.
Denne sag vedrører opgørelsen af indklagedes tilgodehavende hos klageren i henhold til et lån.
Sagens omstændigheder.
Ved låneaftale af 14. december 1987 ydede indklagede, der er et finansieringsselskab ejet af et pengeinstitut, klageren et lån på 4.000 kr., der skulle afvikles med en månedlig ydelse på 198 kr., svarende til en løbetid på 24 måneder. Lånets første ydelse forfaldt 1. februar 1988. Af låneaftalen fremgår, at lånets rente p.t. var 1,9% pr. md. Ved udsendelse af opkrævning opkrævede indklagede et opkrævningsgebyr på p.t. 10 kr. Af låneaftalens "Almindelige bestemmelser" fremgår:
"Rente.
Renten på lånet fastsættes af [indklagede]. [Indklagede] forbeholder sig ret til at nedsætte eller forhøje renten, hvis den almindelige renteudvikling betinger dette. Renten beregnes og tilskrives månedligt bagud. .....
..........
Omkostninger, gebyrer, rente m.v.
Hvis låntager ikke overholder låneaftalen, kan [indklagede] forlange betaling for evt. ekstraomkostninger i forbindelse med administration af lånet - herunder eventuelle inkassoomkostninger. Endvidere beregnes gebyr, hvis låntager ikke opgiver ny adresse til [indklagede].
Omkostninger, gebyrer, rente m.v. pr. 9.11.1987: | ||
Rente pr. måned 1,9% | ||
Ekstrarente (morarente) pr. måned 1,9% af restancebeløbet. | ||
Gebyr for rykkerskrivelse | kr. | 100,00 |
Gebyr for manglende oplysning om adressering | kr. | 100,00 |
Gebyr for aftaleændringer | kr. | 50,00 |
Gebyr for låntagers førtidsindfrielse inden for | ||
3 mdr. fra lånets oprettelse (til dækning af | ||
administrationsomkostninger | kr. | 150,00 |
Morarenter og gebyrer tillægges lånets restgæld.
Hvis tilbagebetaling på lånet ikke sker via PBS, udsendes der opkrævning mod gebyr. Gebyret er pr. 9.11.1987 kr. 10,00 og opkræves samtidig med den månedlige ydelse.
De anførte satser og beløb kan til enhver tid ændres af [indklagede].
Oplysninger om renteberegning, rentesatser og gebyrer kan fås ved henvendelse til [indklagede]."
Indklagede har om lånets afvikling anført, at klageren betalte 208 kr. den 19. juli 1988 og 406 kr. den 28. november 1988, hvorefter indbetalingerne ophørte. Ved udgangen af januar 1989 blev renteberegningen sat i bero; lånets saldo var da 5.703,93 kr.
I maj 1989 overgav indklagede lånet til inkasso ved advokat.
Indklagedes advokat udfærdigede den 6. juni 1989 fogedrekvisition, hvor gælden ekskl. inkassoomkostninger blev opgjort til 6.177,19 kr.; heraf udgjorde renter til dato 473,26 kr.
Ved fogedforretning den 12. september 1989 afgav klageren insolvenserklæring. Gælden blev opgjort til 8.359,85 kr. Klageren tilbød at afvikle gælden med 200 kr. månedligt.
Med virkning fra 1. november 1989 forhøjede indklagede rentesatsen for lånet til 2% pr. md.
Den 6. september 1991 afregnede indklagedes advokat sagen til indklagede. Af afregningen fremgår, at klageren havde indbetalt 1.000 kr. til advokaten og 200 kr. direkte til indklagede. Udgift til fogedgebyr udgjorde 330 kr. og salær til advokaten (incl. mødesalær i fogedretten) 1.677,50 kr.
Ved skrivelse af 17. juni 1999 rettede indklagede henvendelse til klageren vedrørende gælden med opfordring til, at klageren rettede henvendelse. Ved skrivelse af 14. juli 1999 oplyste indklagede, at klagerens gæld pr. 31. august 1999 kunne opgøres til i alt 21.475,74 kr.
Af en posteringsoversigt over lånets afvikling frem til september 1991 fremgår, at indklagede i perioden 10. februar 1988 til 31. januar 1989 opkrævede 9 rykkergebyrer á 100 kr. og 11 opkrævningsgebyrer á 10 kr.
Parternes påstande.
Klageren har den 5. august 1999 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at hun ikke skylder noget vedrørende lånet.
Indklagede har under sagens forberedelse ved svarskrift modtaget i sekretariatet den 15. september 1999 endeligt opgjort sit krav pr. 1. august 1999 til 16.466,44 kr. Hovedstolen ekskl. inkassoomkostninger pr. 6. juni 1989 på 6.177,19 kr. nedskrives med 693,93 kr. (differencen mellem indbetalingerne på 614 kr. og tilskrevne renter på 1.307,93 kr. frem til 31. januar 1989) og renter for perioden 1. februar - 6. juni 1989 på 473,26 kr. samt yderligere fradrag på skønsmæssigt 10 kr. for merrenten forårsaget af 11 opkrævningsgebyrer blev debiteret for tidligt. Hovedstolen pr. 6. juni 1989 er herefter 5.000 kr.; med tillæg af 5 års rente på 11.466,44 kr. fremkommer kravet pr. 1. august 1999. Klagerens indbetalinger efter sagens overgivelse til inkasso er medgået til delvis dækning af inkassoomkostninger, og de resterende inkassoomkostninger gøres ikke gældende.
Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun tilbagebetalte beløbet omkring 1992/93 og ikke siden har hørt til sagen.
Hun er overbevist om, at der foreligger en fejl fra indklagedes side. Indklagede bør derfor trække sagen tilbage.
Indklagede har anført, at klageren ikke har indfriet lånet.
Lånet er undergivet 20-årig forældelse. Det anerkendes, at der ved den gennemførte fogedforretning ikke blev etableret et særligt retsgrundlag i henhold til 1908-loven om forældelse, hvilket medfører, at indklagede ikke har opnået særligt retsgrundlag for renter påløbet i perioden til fogedforretningens foretagelse i 1989.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at klageren har indfriet lånets restgæld i årene 1992-93, og lægger til grund, at klageren alene har foretaget de indbetalinger, som fremgår af det fremlagte materiale og indklagedes oplysninger.
Lånets hovedstol er alene undergivet den 20-årige forældelse efter Danske Lov 5-14-4 og er derfor ikke forældet, medens renter, der har været forfaldne i mere end 5 år, er forældede, jf. § 1, stk. 1, nr. 2, i forældelsesloven af 1908. Det bemærkes herved, at opgørelsen af gælden i fogedretten den 12. september 1989 ikke kan anses for et særligt retsgrundlag som omhandlet i 1908-lovens § 1, stk. 2.
Forud for lånets overgivelse til inkasso i maj 1989 havde klageren alene indbetalt i alt 614 kr. Dette beløb må anses for medgået til delvis dækning af de i perioden påløbne renter, som i øvrigt er forældede. Det beløb på i alt 1.200 kr., som klageren betalte efter lånets overgivelse til inkasso, er medgået til delvis dækning af inkassoomkostninger, og indklagede har frafaldet den øvrige del af inkassoomkostningerne.
I tiden indtil lånets overgivelse til inkasso debiterede indklagede 9 rykkergebyrer á 100 kr. Da lånet til stadighed var i restance, var indklagede efter Ankenævnets praksis alene berettiget til at debitere gebyr for 3 rykkerskrivelser svarende til 300 kr.
Klagerens gæld ekskl. ikke forældede renter kan herefter opgøres til 4.000 kr. med tillæg af 300 kr. i rykkergebyrer og 110 kr. i opkrævningsgebyrer eller i alt 4.410 kr. Merrenten som følge af, at opkrævningsgebyrerne blev debiteret for tidligt, er bortfaldet som forældet og skal derfor ikke godskrives klageren.
Indklagede bør herefter anerkende, at klagerens gæld udgør 4.410 kr. med tillæg af 5 års rente heraf.
Som følge heraf