Tilbageførsel af ydelsen.
| Sagsnummer: | 604 /1991 |
| Dato: | 22-05-1992 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Niels Bolt Jørgensen, Niels Busk, Peter Stig Hansen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Kaution - tilbageførsel af ydelser
|
| Ledetekst: | Tilbageførsel af ydelsen. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Ved gældsbrev af 11. marts 1988 ydede indklagede et lån på i alt 36.484 kr. Det var i gældsbrevet anført, at lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.000 kr., og at løbetiden var ca. 49 måneder. Til sikkerhed for lånet kautionerede debitors mormor. Den 3. november 1988 døde debitors mormor, og ved allonge af 4. november 1988 underskrev klageren og klagerens søn som solidarisk hæftende selvskyldnerkautionister for lånet. Ved påtegning af gældsbrevet af 20. december 1989 tiltrådte klageren og klagerens søn som kautionister, at lånet forhøjedes med 5.780,77 kr. til i alt 30.000 kr. Det fremgik tillige, at lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.000 kr., og at indklagede bemyndigedes til at hæve forfaldne ydelser på debitors lønkonto hos indklagede.
Den 10. august 1990 tilbageførte indklagede 7.000 kr. fra lånet til debitors lønkonto, hvoraf 1.000 kr. udgjorde en ekstraordinær indbetaling den 31. december 1989. Ved skrivelse af samme dag til debitor meddelte indklagede, at tilbageførslen skyldtes, at debitors lønkonto var i overtræk med 14.763,65 kr., ligesom det oplystes, at restancen herefter var 6.000 kr. Ved skrivelse af samme dag rykkede indklagede kautionisterne for indbetaling af restancen på 6.000 kr. Efter brevveksling mellem kautionisterne og indklagede tiltrådte kautionisterne ved erklæring af 5. oktober 1990, at debitor fik henstand med ydelserne pr. 30. april, 30, maj, 30. juni, 30. juli, 30. august og 30. september 1990, således at lånets løbetid forlængedes tilsvarende.
Den 9. december 1990 døde debitor; debitors bo blev udlagt til dækning af begravelsesomkostninger. Ved skrivelse af 2. januar 1991 blev kautionisterne af indklagede anmodet om at indfri lånets restgæld, der udgjorde 30.110,19 kr.
Den 9. februar 1991 anmodede kautionisterne om en oversigt over, hvorledes lånet var afviklet. Mod betaling af gebyr på 700 kr. fremsendte indklagede en oversigt over afviklingen af lånet, dog således, at den kvartalsvise rentetilskrivning var anført som en årlig post.
Efter yderligere brevveksling mellem klageren og indklagede og efter, at indklagedes krav var overgivet til retslig inkasso, indgik kautionisterne aftale med indklagedes advokat, ifølge hvilken restgælden afvikledes ved betaling af 600 kr. pr. måned i 30 måneder, første gang 1. juni 1991, hvorefter den resterende restgæld skulle betales i den 31. måned.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om principalt, at indklagede tilpligtes at anerkende, at kautionsforpligtelsen ikke kan gøres gældende overfor hende, subsidiært at forpligtelsen nedskrives i det omfang, indklagede har undladt at foranledige lånet afviklet, samt at det af indklagede opkrævede gebyr på 700 kr. for udarbejdelse af kontoudskrifter tilbagebetales klageren.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at hun og hendes søn i 1988 overtog kautionsforpligtelsen på betingelse af, at indklagede hver måned foranledigede 1.000 kr. overført fra debitors lønkonto til lånet. Indklagede har ikke overholdt dette. Indklagede meddelte bl.a. i august 1990, at lånet var i restance med 6.000 kr. At lånet ikke er væsentligt nedbragt siden den 4. november 1988 skyldes alene indklagedes uforståelige fremgangsmåde og unødvendige og ubegrænsede henstand til debitor og manglende orientering til klageren og hendes søn. Klageren har forgæves forsøgt at få en konkret opstilling/oversigt over lånets forløb, men har alene efter at have betalt gebyr på 700 kr. modtaget en opstilling over lånets forløb, såfremt lånet var afviklet som stipuleret. Indklagede har endvidere i august 1990 tilbageført 7 ydelser til trods for, at lånet alene var i restance med 6 ydelser.
Indklagede har anført, at en forudsætning for, at indklagede kan overholde aftalen i henhold til gældsbrevet om, at låneydelsen overføres fra debitors lønkonto, er, at der er dækning på debiteringskontoen. Det forhold, at lånet ikke synes væsentlig nedbragt siden 4. november 1988, skyldes bl.a., at kautionisterne har tiltrådt, at lånet den 28. december 1989 forhøjedes med 6.625 kr., og at kautionisterne den 5. oktober 1990 tiltrådte, at debitor fik henstand med 7 ydelser. Den af indklagede udarbejdede oversigt over bevægelserne på lånet udviser de faktiske bogføringer med undtagelse af, at de kvartalsvise rentetilskrivninger er slået sammen til et beløb pr. år. Det er således ikke korrekt, at klageren forgæves har forsøgt at få oplyst, hvorledes lånet er afviklet.
Ankenævnets bemærkninger:
De den 10. august 1990 foretagne tilbageførsler af ydelserne vedrørende januar, februar, marts, april, maj, juni og juli 1990 fra lånet til debitors lønkonto var ikke berettiget i forhold til klageren som kautionist. Da der efter det anførte har været forhold i forbindelse med afviklingen af lånet, der kunne begrunde, at klageren ønskede oplysninger om lånets afvikling, findes klageren at have krav på tilbagebetaling af gebyret på 700 kr. for udskrift af kautionslånet.
Som følge af det anførte
Indklagede bør inden 4 uger nedskrive klagerens kautionsforpligtelse med ydelserne for januar, februar, marts, april, maj, juni og juli 1990 med renter heraf, samt betale klageren 700 kr. Klagegebyret tilbagebetales klageren.