Trusler om afskedigelse af debitor.
| Sagsnummer: | 640/1992 |
| Dato: | 27-07-1993 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Peter Stig Hansen, Peter Møgelvang-Hansen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Kaution - stiftelse
|
| Ledetekst: | Trusler om afskedigelse af debitor. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I december 1990 blev klagernes søn, som da var ansat hos indklagede, separeret. Ved bodelingen aftaltes det, at sønnens og ægtefællens lån hos indklagede på i alt 260.774,50 kr., for hvilket begge hæftede, blev delt, således at hver i det indbyrdes forhold overtog halvdelen af gælden, uden at dette ændrede ved hæftelsen overfor indklagede.
I begyndelsen af 1991 henvendte klagernes søn sig til indklagede med anmodning om en nedsættelse af ydelsen på lånene, der i alt var 4.135 kr. månedligt. Den fraseparerede ægtefælle var som følge af arbejdsløshed ikke i stand til at afvikle på lånene.
Indklagede indvilgede herefter i at yde et nyt lån til indfrielse af de tre eksisterende lån, idet der samtidig ydedes en forhøjelse på 30.000 kr. Klagernes søn underskrev den 22. maj 1991 gældsbrev om et lån på 290.000 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.500 kr. første gang 1. juli 1991. Den 24. maj 1991 underskrev klagerne erklæring om, at de som selvskyldnerkautionister kautionerede for lånet på 290.000 kr. begrænset til 125.000 kr.
I september 1992 blev klagernes søn opsagt af indklagede.
Efter det oplyste har kautionslånet ikke på noget tidspunkt været i restance.
Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at deres kautionsforpligtelse er ugyldig.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har til støtte for påstanden anført, at de, kort tid efter at deres søn havde anmodet om en nedsættelse af den månedlige ydelse, blev indkaldt til et møde hos indklagede, hvor det blev tilkendegivet, at deres søn ville blive opsagt, såfremt klagerne ikke kautionerede for 200.000 kr. Efter nogen diskussion ville indklagede acceptere en kaution på 125.000 kr. Den ene af klagerne kontaktede indklagedes personalechef, som oplyste, at der p.t. ikke var planer om opsigelse af deres søn. Deres søn blev presset til at stå som enedebitor på det nye lån og som følge af truslen om sønnens opsigelse kautionerede klagerne herefter for 125.000 kr. Indklagede var bekendt med sønnens økonomiske forhold, og at sønnen ikke havde mulighed for at betale mere end 2.500 kr. månedligt. Da klagernes underskrift er fremkommet som følge af trusler, og da klagerne ikke har modtaget nogen modydelse som følge af den meddelte kaution, bør kautionsforpligtelsen anses for ugyldig.
Indklagede har anført, at man ved sønnens anmodning om en længere afviklingsperiode på engagementet stillede krav om sikkerhedsstillelse. Sønnen oplyste, at klagerne var indstillet på at kautionere, og på et møde hos indklagede tilkendegav den ene af klagerne, at de kunne acceptere at kautionere begrænset for 125.000 kr. Dette accepteredes af klagerne, som i eget pengeinstitut underskrev kautionserklæringen. Indklagede står helt uforstående overfor påstanden om, at kautionsløftet er afgivet under trusler om, at sønnen ellers ville blive afskediget, idet det på intet tidspunkt under sagen havde været på tale, at han ville blive afskediget fra banken, såfremt forældrene ikke kautionerede for lånet. Kravet om sikkerhedsstillelse var alene begrundet i de ændrede økonomiske forhold, herunder sønnens ønske om en lempeligere afviklingsordning, og bankens sædvanlige krav om sikkerhedsstillelse i sådanne situationer. Modydelsen for kautionen bestod i, at indklagede accepterede en nedsættelse af sønnens månedlige betalinger på engagementet.
Ankenævnets bemærkninger:
Det findes ikke godtgjort, at indklagede - som af klagerne påstået - fik klagerne til at kautionere for lånet gennem trusler om ellers at ville afskedige deres søn. Der er endvidere ikke i øvrigt oplyst omstændigheder, som kan føre til, at klagernes kautionsforpligtelse kan anses for ugyldig. Det bemærkes herved, at debitors forpligtelse overfor indklagede ikke ses at være blevet forøget ved låneaftalen af 22. maj 1991, bortset fra den bevilgede forhøjelse af lånet.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.