Afgørelse

Personlig fordring. Forældelse.

Det indklagede realkreditinstitut overtog i april 1989 klagernes ejendom på tvangsauktion for et bud på 660.000 kr. Instituttets fordring var inklusive foranstående lån på tvangsauktionen opgjort til i alt 729.654 kr., som fordeltes med 596.060 i kolonne 2 og 113.594 kr. i kolonne 3. Instituttet videresolgte pr. 15. juli 1989 ejendommen bl.a. med overtagelse af tre indestående lån. I november 1997 gjorde instituttet en personlig fordring på 69.654 kr. gældende over for klagerne. Til dette beløb skulle lægges en årlig rente på 9 pct. i fem år. I januar 1998 og i februar 1999 fremsente instituttet forligsforslag til hver af klagerne. Instituttet fremsendte i april 1999 en reberegning af fordringen til klagerne, hvorefter der alene skulle betales 38.248 kr. med tillæg af 9 pct. rente p.a. i fem år.

Klagerne nedlagde ved nævnet påstand om, at instituttet ikke kunne gøre en personlig fordring gældende mod dem. Instituttet påstod betaling af 38.248 kr. med tillæg af renter.

Nævnet fandt ikke, at klagerne kunne fritages for deres forpligtelser ud fra en passivitetsbetragtning. Instituttet havde ved sin reberegning nedsat kravet mod klagerne til et beløb, som efter instituttets opgørelse alene bestod af krav, der var undergivet den 20-årige forældelse efter Danske Lov. Ingen del af dette beløb var således forældet, og klagerne kunne efter Nævnets opfattelse heller ikke på andet grundlag fritages for at betale nogen del af dette beløb. Nævnet fandt således, at der ikke var grundlag for at fritage klagerne for betaling af kravet på 38.248 kr. med tillæg af renter.