Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Krav om tilbageførsel af netbankoverførsler der blev foretaget i forbindelse med bedrageriske telefonopkald.

Sagsnummer: 271/2022
Dato: 21-03-2023
Ankenævn: Bo Østergaard, Jimmy Bak, Karin Duerlund, Morten Bruun Pedersen og Elizabeth Bonde.
Klageemne: Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Netbank - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Krav om tilbageførsel af netbankoverførsler der blev foretaget i forbindelse med bedrageriske telefonopkald.
Indklagede: Nordea Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om tilbageførsel af netbankoverførsler, der blev foretaget i forbindelse med bedrageriske telefonopkald.

Sagens omstændigheder

Klagerne i sagen er M og H. M var kunde i Nordea Danmark, hvor han havde en konto -000. H, der brugte et andet pengeinstitut, havde kontofuldmagt med tilhørende netbankadgang til at disponere over M’s konto -000 i Nordea Danmark.

Den 28. juni 2022 blev H ringet op af en mand, der udgav sig for at være en medarbejder i Nordea Danmark og derefter foregav at stille hende om til politiet. Hun foretog herefter to netbankoverførsler på 48.000 kr., i alt 96.000 kr. fra M’s konto -000 til tredjemands konti i et andet pengeinstitut.

Banken har oplyst, at overførslerne blev foretaget af H selv via netbank ved brug af hendes NemID, og at der som yderligere sikkerhed til frigivelse af overførslerne blev sendt SMS’er til H’s telefonnummer, som hun bekræftede. Banken har fremlagt en log fra H’s netbank, hvoraf fremgår, at der forinden overførslerne blev sendt følgende SMS’er til H’s telefonnummer:

”Bekræft overførsel af […] kr. til konto […]. Svar JA, hvis den skal gennemføres - NEJ, hvis den ikke skal gennemføres. Har du ikke selv oprettet betalingen kontakt Nordea 24/7 på 70334060. Venlig hilsen Nordea”

Det fremgår endvidere, at SMS’erne blev besvaret med et ”Ja”.

Banken har oplyst, at overførslerne var korrekt registreret og bogført og ikke var ramt af tekniske svigt eller andre fejl.

Banken har endvidere oplyst, at H den 29. juni 2022 ringede til banken, da hun mente, at hun var blevet snydt. Banken spærrede herefter H’s adgang til net- og mobilbank.

Ved en tro- og loveerklæring af 29. juni 2022 gjorde H over for banken indsigelse mod overførslerne. I indsigelsesblanketten oplyste hun blandt andet, at hun benyttede pap-nøglekort, at andre ikke havde kendskab til hendes NemID-oplysninger, og at hun selv havde foretaget de omtvistede transaktioner på baggrund af tredjemands urigtige oplysninger omkring formålet med overførslerne. H anførte endvidere:

”Jeg bliver ringet op af Nordea, som siger, at der er blevet optaget et lån på 54.000 kr. Jeg skal bekræfte om det er rigtigt.

Det benægter [jeg], og bliver stillet om til politiet, som herefter spørger ind til mine konti i Nordea samt hvor meget der står på denne. Så bliver jeg bedt om at overføre pengene til en sikkerhedskonto.”

H oplyste tillige, at hun havde anmeldt forholdet til politiet.

Den 30. juni 2022 afviste banken at tilbageføre beløbene til M’s konto.

Parternes påstande

Den 15. juli 2022 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal betale 96.000 kr.

Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at H blev udsat for netsvindel på M’s konto, som hun havde fuldmagt til.

Det er korrekt, at H selv har overført pengene til en ”sikkerhedskonto”, men tabet er lige så stort, som hvis en anden havde logget på M’s konto og overført pengene.

H har under hele forløbet været i god tro. Det var først næste morgen, da H opdagede, at pengene ikke var tilbageført til M’s NemKonto som aftalt med det falske politi, at hun blev klar, at hun havde været udsat for en forbrydelse.

M blev ikke adviseret ved overførslerne fra hans konto, som han plejer.

Nordea Danmark har anført, at begge de omtvistede overførsler er autoriserede overførsler.

H anerkender, at hun selv har foretaget overførslerne og godkendt dem. Det er således uomtvistet, at hun selv har foretaget de pågældende overførsler via sin netbank ved brug af sit NemID og efterfølgende har godkendt overførslerne via SMS.

Overførslerne er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl.

Der er endvidere ikke tale om phishing i form af en uautoriseret overførsel ved tredjemands uberettigede anvendelse af netbank eller misbrug af NemID, idet H hverken udleverede NemID eller SMS-kode til ”den falske politimand”, og denne person var ikke logget på H’s netbank. Overførslerne skyldtes således ikke tredjemands misbrug af H’s netbank eller NemID.

Det forhold, at H var udsat for svindel af en kriminel til at foretage overførslerne, medfører ikke, at overførslerne kan anses som uautoriserede efter betalingsloven.

Klagerne kan ikke påberåbe sig de hæftelsesbegrænsninger, der følger af betalingslovens § 100, idet H selv har foretaget og godkendt overførslerne, og klagerne hæfter derfor fuldt ud.

Betalingslovens § 112 ikke finder anvendelse i dette tilfælde, da H har foretaget overførslerne via sin netbank.

Ankenævnets bemærkninger

Klagerne i sagen er M og H. M var kunde i Nordea Danmark, hvor han havde en konto -000. H, der brugte et andet pengeinstitut, havde kontofuldmagt med tilhørende netbankadgang til at disponere over M’s konto -000 i Nordea Danmark.

Den 28. juni 2022 blev der med H’s NemID foretaget to overførsler på i alt 96.000 kr. fra M’s konto i Nordea Danmark til tredjemands konti i et andet pengeinstitut.

Om baggrunden for transaktionerne har H oplyst, at hun blev ringet op af en mand, der udgav sig for at være en medarbejder i Nordea Danmark og derefter foregav at stille hende om til politiet. Hun loggede på sin netbank og gennemførte selv transaktionerne.

Banken har oplyst, at transaktionerne blev gennemført ved brug af H’s NemID, og at der som yderligere sikkerhed til frigivelse af overførslerne blev sendt SMS’er til H’s telefonnummer, som hun bekræftede.

Tre medlemmer – Bo Østergaard, Jimmy Bak og Karin Duerlund – udtaler:

Ud fra klagernes egne oplysninger om, at H, der havde kontofuldmagt til M’s konto, selv foretog overførslerne, finder vi, at transaktionerne blev autoriseret af H, jf. herved betalingslovens § 82, og at der ikke foreligger et misbrug, som banken hæfter for, jf. betalingslovens § 100. Dette gælder, uanset at det må lægges til grund, at H blev narret og presset til at foretage transaktionerne i forbindelse med bedrageriske telefonopkald.

Vi finder, at banken ikke på andet grundlag kan gøres ansvarlig for klagernes tab.

Vi stemmer derfor for, at klagerne ikke får medhold i klagen.

To medlemmer – Morten Bruun Pedersen og Elizabeth Bonde – udtaler:

Vi finder, at den manipulation, H er blevet udsat for, er at sidestille med en situation, hvor H har udleveret oplysninger, herunder NemID-oplysninger, SMS-koder mv., og hvor disse er blevet misbrugt til at gennemføre uautoriserede overførsler.

H har været udsat for organiseret svindel i forbindelse med brug af en betalingstjeneste, som forbrugere forudsættes at anvende for at kunne fungere i vores samfund. Det bør ikke have afgørende betydning, om forbrugeren selv har gennemført transaktioner, og forbrugeren bør derfor være beskyttet af samme beløbsmæssige grænse som i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.

I modsat fald ville der opnås en retsstilling for forbrugere, hvor en mindre betydende divergens på handlinger udført af forbrugeren har uproportionale konsekvenser for en forbrugers økonomi, når det, der grundlæggende er ens i begge situationer, netop er manipulation og organiseret svindel uden for forbrugerens kontrol, og som en forbruger netop skal være beskyttet imod som udtrykt i § 100, stk. 4, hvorfor en analogi af denne bestemmelse er relevant i nærværende sag.

Klagerne bør derfor alene hæfte med 8.000 kr., ligesom i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.

Vi stemmer derfor for, at klagerne skal have 88.000 kr. tilbage.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.