Rådgivning om investering af kapitalpensionsmidler. Tab på aktier i Lex Invest A/S.
| Sagsnummer: | 86/2000 |
| Dato: | 05-09-2000 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Kåre Klein Emtoft, Peter Stig Hansen, Jette Kammer Jensen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Kapitalpensionskonti - rådgivning |
| Ledetekst: | Rådgivning om investering af kapitalpensionsmidler. Tab på aktier i Lex Invest A/S. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører indklagedes rådgivning om investering af klagerens kapitalpensionsmidler, herunder et krav fra klageren om erstatning for tab på en post aktier, der blev købt i 1989.
Sagens omstændigheder.
Klageren, der er født i 1932, oprettede i 1987 en kapitalpensionskonto i indklagedes Kastrup afdeling.
Ved fondsnota af 28. april 1989 blev der indkøbt 10 aktier i Lex Invest A/S til kurs 528 til et værdipapirdepot, der var tilknyttet kapitalpensionskontoen. Ved fondsnota af 28. august 1989 blev der indkøbt yderligere 20 stk. aktier i Lex Invest A/S til kurs 600.
Under sagen har indklagede fremlagt samleudskrifter vedrørende klagerens engagement for perioden 1990-1994. Af disse fremgår, at der i kapitalpensionsdepotet var bl.a. 33 stk. aktier i Lex Invest A/S. Kursen på aktierne var i 1990 165 og udviklede sig i årene 1991-93 til henholdsvis 214, 89 og 69. I samleudskriften for 1994 var kursværdien af aktieposten ansat til 0 kr.
Den 28. juni 1994 indgik klageren en skriftlig investeringsaftale med indklagede vedrørende kapitalpensionsdepotet. Af aftalen fremgår, at 4 aktieposter, herunder aktieposten i Lex Invest A/S, skulle beholdes, at kontantsaldoen til enhver tid skulle være på 50.000 kr., og at der i øvrigt skulle investeres i obligationer efter nærmere angivne retningslinier. Investeringshorisonten var på 6 år, idet klageren agtede at gå på pension, når han fyldte 67 i 1999. Vedrørende investeringsprofil var anført: "Lav risiko: Aktivvalg tilgodeser først og fremmest høj grad af likviditet og kurssikkerhed."
Den 2. marts 1995 fremsendte indklagede til orientering 14 fondsnotaer, som var registreret på klagerens kapitalpensionskonto i perioden 19. januar - 9. februar 1995. Fondsnotaerne vedrørte 9 obligationshandler, hvoraf 5 handler var tilbageført. I indklagedes fremsendelsesskrivelse er anført "Vi beklager de skete frem- og tilbageførsler".
Den 3. maj 1995 underskrev klageren en ny investeringsaftale med indklagede, som bortset fra en ændring af investeringshorisonten til 5 år og en nedsættelse af størrelsen af kontantbeholdningen svarede til aftalen af 28. juni 1994.
Ved skrivelse af 30. juni 1995 til klageren meddelte Værdipapircentralen, at det på Lex Invest A/S's ekstraordinære generalforsamling den 18. november 1994 var besluttet at nedsætte selskabets aktiekapital fra 50.422.000 kr. til 0 kr. Nedsættelsesbeløbet skulle anvendes til underskud, hvilket medførte, at samtlige selskabets aktier blev slettet af Værdipapircentralens register.
Parternes påstande.
Den 28. februar 2000 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en erstatning på 18.864 kr., svarende til købesummen for aktierne i Lex Invest A/S.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han ved oprettelsen af kapitalpensionen indgik en aftale med en navngiven medarbejder hos indklagede, om at denne skulle forestå investeringen af kapitalpensionsmidlerne. Investeringshorisonten var 5 år, idet han muligvis skulle have udbetalt kapitalpensionen allerede ved 60 år. Han antog derfor, at investeringerne ville blive foretaget med lav risiko, men risikovilligheden blev ikke drøftet. Hans ønske om en lav risiko fremgår også af investeringsaftalen af 28. juni 1994, som er en videreførsel af den mundtlige investeringsaftale.
Han har aldrig selv foretaget nogen køb. Alle køb blev foretaget af indklagede uden hans specifikke anmodning herom, og uden at købene på forhånd blev forelagt ham. Han modtog blot efterfølgende fondsnota.
Han overlod trygt investeringsopgaven til indklagede og havde derfor en berettiget forventning om, at indklagede varetog opgaven. Indklagede kan derfor ikke fraskrive sig sit ansvar ved nu at henvise til, at man en gang om året har fremsendt samleudskrifter.
Investeringerne blev ikke drøftet i forbindelse med indgåelsen af aftalen i 1994. Indklagedes medarbejder nævnte blot, at "det ser fornuftigt ud".
Transaktionerne i perioden 19. januar - 9. februar 1995 bestyrkede en mistanke hos ham om, at indklagede ikke havde styr på overvågningen af investeringerne, men han blev først efter modtagelsen af Værdipapircentralens skrivelse bekendt med, at aktieposten i Lex Invest A/S var uden værdi.
Indklagede har pådraget sig et ansvar ved at undlade at orientere ham om de risici, der var relevante for hans situation. Der har på intet tidspunkt været foretaget en vurdering af hans muligheder for at bære et eventuelt tab, og der har ikke været foretaget en vurdering af investeringerne i forhold til den korte periode, der var til, at opsparingen kunne forventes at blive frigivet.
Indklagede har anført, at det må antages, at investeringen i aktier i Lex Invest A/S er sket på baggrund af klagerens egen beslutning. Klageren har ikke dokumenteret, at der i 1989 forelå en investeringsaftale. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at belyse baggrunden for aktieinvesteringen, og hvad der måtte være drøftet i forbindelse hermed.
Klageren har via samleudskrifterne løbende fået oplysning om kursudviklingen i Lex Invest A/S og har således haft mulighed for at tage stilling til et eventuelt salg.
Ved indgåelsen af investeringsaftalen i 1994 blev det aftalt, at aktieposten i Lex Invest A/S skulle beholdes. Det må formodes, at baggrunden herfor var, at kursen på daværende tidspunkt var 0.
På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at udtale sig om baggrunden for de posteringer, der blev foretaget i perioden 19. januar - 9. februar 1995.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Uanset om det lægges til grund, at klageren i forbindelse med oprettelsen af kapitalpensionen indgik aftale om, at indklagede skulle forestå investeringen af kapitalpensionsmidlerne, finder Ankenævnet ikke grundlag for at antage, at indklagede i forbindelse hermed eller ved sin rådgivning i øvrigt har begået fejl eller forsømmelser, der kan medføre erstatningsansvar. Det bemærkes herved, at klageren måtte indse, at indklagedes dispositioner beroede på et skøn.
Klageren havde via de fremsendte fondsnotaer og samleudskrifter mulighed for løbende at følge investeringerne og kursudviklingen. Klageren havde således et grundlag for at gribe ind på et langt tidligere tidspunkt end sket, såfremt han fandt, at investeringerne ikke skete i overensstemmelse med det aftalte.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.