Spørgsmål om ansvar for manglende tegning af gruppeforsikring, der indeholdt kritisk sygdom.
| Sagsnummer: | 259/2022 |
| Dato: | 23-06-2023 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Inge Kramer, Kritte Sand Nielsen, Tina Thy-gesen og Kim Korup Eriksen. |
| Klageemne: |
Forsikring - gruppeforsikring
Forsikring - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Spørgsmål om ansvar for manglende tegning af gruppeforsikring, der indeholdt kritisk sygdom. |
| Indklagede: | Nordea Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører spørgsmål om ansvar for manglende tegning af gruppeforsikring, der indeholdt kritisk sygdom.
Sagens omstændigheder
Klageren, der var født i 1977, var kunde i Nordea Danmark, hvor han blandt andet havde en aldersopsparing.
Klageren har anført, at han i 2015 fik oprettet en gruppeforsikring hos et forsikringsselskab, F, formidlet via Nordea Danmark, som skulle dække følgende tre områder: Kritisk sygdom, invaliditet og død. Han har i den forbindelse fremlagt et skærmprint af 16. august 2022 fra sin Pensionsinfo, hvoraf følgende fremgik:
”Dine aftaler
…
Nordea
Aftale [-982]
Tegnet gennem [F]
Årlig indbetaling [intet anført]
Opsparing [intet anført]
…”
I registreringen af de øvrige pensionsaftaler i klagerens Pensionsinfo var der under feltet ”Opsparing” mulighed for at klikke på et felt ”Se aftalen”. Dette felt manglede vedrørende den ovennævnte forsikring.
Banken har bestridt, at den i 2015 formidlede en gruppeforsikring hos F til klageren, der blandt andet dækkede kritisk sygdom.
Banken har oplyst, at den i juli 2015 afholdt et møde med klageren og hans ægtefælle, H, hvor deres forsikringsforhold og pensionsplaner blev gennemgået. I den forbindelse havde banken en dialog med klageren og H om deres ønsker til forsikringsdækning, og om de allerede var dækket andetsteds. Af et mødereferat af 7. juli 2015 udfærdiget af banken og sendt til H fremgik blandt andet:
”Tak for et godt møde den 02.07.2015. Her er et resumé af det, vi aftalte.
Tryghed og Pension
Vi drøftede jeres dækninger ved nedsat erhvervsevne, kritisk sygdom og død på nuværende tidspunkt ud fra de pensionsordninger I har i dag. I var overbevist om, at I gerne skulle have tegnet dækninger vedr. nedsat erhvervsevne, kritisk sygdom, død og jeres børn ved [navn på forsikringsselskab]. Disse oplysninger kunne imidlertid ikke bekræftes ud fra forsikringsoversigten, hvorfor det blev aftalt at [H] ville tjekke op herpå hos [navn på forsikringsselskab].
…”
Den 5. august 2015 sendte banken blandt andet en opdateret Tryghedsplan til klageren og H. Af et brev til H af 5. august 2015 fremgik blandt andet:
”Forsikringer
Vedlagt fremsendes ny Tryghedsplan med opdaterede informationer i forhold til de dækninger, som I har i dag. På sidste side for jer hver står angivet hvad der anbefales, at I tegner. Når der står 0 kr. kunne systemet ikke beregne på tilbuddene. Jeg vedlægger en samtykkeerklæring til jer begge, således at jeg kan bestille tilbud på Dækning ved Nedsat Erhvervsevne samt Børnerenter.
Herudover vedlægger jeg begæringer til gruppeforsikringer, som er selve dødsdækningen for jer begge. Der er nogle spørgsmål I skal svare på i forbindelse hermed. Priserne herpå kan I se i Tryghedsplanen.
Jeg beder jer venligst returnere vedlagte dokumenter i underskrevet stand i vedlagte svarkuvert.
…”
Banken har fremlagt den del af Tryghedsplanen, der vedrørte klageren, der var opdateret med klagerens oplysninger om de dækninger, som han allerede havde. Banken har oplyst, at Tryghedsplanen beskrev klagerens nuværende forsikringsforhold ud fra oplysninger fra klageren og informationer fra Pensionsinfo, som klageren havde givet adgang til, ligesom Tryghedsplanen beskrev bankens anbefalinger til ændrede eller nye dækninger. Det fremgik af Tryghedsplanen, at klageren allerede havde dækning med i alt 200.000 kr. for kritisk sygdom hos andre selskaber. Det fremgik endvidere, at anbefalingen var, at klageren skulle tegne yderligere forsikring for nedsat erhvervsevne og børnerente samt dødsdækning (anbefalet produkt ved dødsdækning var gruppeforsikring til løn og budget - livsforsikring).
Banken har oplyst, at den, som det fremgik af fremsendelsesbrevet af 5. august 2015, i forbindelse med fremsendelse af Tryghedsplanen til klageren og H også sendte begæringer til brug for tegning af forsikringer vedrørende dødsdækningen i F samt skemaer, som klageren (og H) skulle udfylde med deres helbredsoplysninger og efterfølgende sende til F. Når helbredsoplysningerne var godkendt af F, blev forsikringsbegæringen til en aktiv forsikring, og den kvartårlige præmie for forsikringen ville blive opkrævet gennem banken.
Banken har ikke modtaget oplysning om, at der blev oprettet en forsikring i F. Banken har oplyst, at dette kan skyldes, at klageren ikke sendte begæringen retur til F. Banken har endvidere oplyst, at klageren står alene anført i bankens system med en forsikringsbegæring.
Banken har oplyst, at den, som det fremgik af fremsendelsesbrevet af 5. august 2015, ligeledes sendte samtykkeerklæringer til klageren (og H) til brug for bestilling af tilbud på nedsat erhvervsevne og børnerente i Nordea Liv og Pension (nu Velliv). Den fik ikke samtykkeerklæringerne retur, hvorfor der ikke blev bestilt tilbud på disse forsikringer.
Banken har endvidere oplyst, at den i oktober 2015 holdt et møde med klageren vedrørende husbyggeri. Af referatet fremgår det, at der ikke i den forbindelse blev drøftet forsikringsdækning.
Banken har yderligere oplyst, at den holdt et møde med klageren og H den 3. november 2020 med henblik på at gennemgå deres forsikringsdækninger. Mødet kom i stand som opfølgning på et møde tidligere på året i forbindelse med klagerens og H’s boligfinansiering. Formålet med mødet var på ny at gennemgå deres dækninger og ønske til fremtidige dækninger. På mødet blev en Tryghedsplan for klageren og H, som banken sendte til klagerens netbank den 3. november 2020, gennemgået.
Banken har fremlagt den del af Tryghedsplanen, der vedrørte klageren. Det fremgik heraf, at der ikke var forsikringsdækning via F, hverken for dødsfald eller kritisk sygdom. Det fremgik endvidere, at klageren ønskede en dækning på 150.000 kr. ved kritisk sygdom, og at banken havde fået oplyst, at klagerens dækning allerede var på i alt 200.000 kr. tegnet i andre forsikringsselskaber, hvorfor det ikke blev anbefalet at tegne yderligere dækning ved kritisk sygdom.
Klageren har bestridt, at han, som oplyst af banken, modtog Tryghedsplanen i sin netbank den 3. november 2020.
Banken har fremlagt den årlige Pensions- og forsikringsoversigt for 2015 og 2021, som klageren modtog fra banken. Heraf fremgik hverken en livsforsikring eller en forsikring for kritisk sygdom hos F.
Klageren har oplyst, at han i januar 2022 fik en blodprop i hjertet. Han rettede henvendelse til banken med henblik på at gøre brug af sin kritisk sygdom forsikring i F, som skulle dække en engangsbetaling på 164.000 kr.
Banken henviste ham til at kontakte F, der oplyste, at han ikke havde en forsikring hos selskabet.
Banken har oplyst, at Tryghedsplanen af 3. november 2020 efter aftale med H ligeledes blev sendt til H’s e-Boks den 11. februar 2022.
Parternes påstande
Den 7. juli 2022 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal stille ham som om, at han i 2015 havde tegnet en gruppeforsikring for kritisk sygdom hos F.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at både han og H i 2015 oprettede en forsikring i F via banken, som skulle dække kritisk sygdom, invaliditet og død. Forsikringen var vedrørende løn/grundkonto. Han kan ikke huske datoen, men forsikringen blev oprettet ved omlægning af lån. I slutningen af 2019 eller i 2020 blev der holdt et onlinemøde som opfølgning på forsikringen.
Forsikringen var indberettet af banken til Pensionsinfo med et aftalenummer. Forsikringen fremgik tydeligt både af hans og H’s Pensionsinfo, hvilket viser, at de tegnede forsikringen.
Han og H har udfyldt, underskrevet og returneret alt det, som de modtog, herunder aftalerne på forsikringen og helbredserklæringerne. Det var ikke muligt at underskrive elektronisk med NemID i 2015.
Han og H havde en forsikringsmand på besøg fra Topdanmark udsendt efter aftale med banken, da den samarbejdede med Topdanmark. Forsikringsmanden oplyste, at de ikke behøvede en lignende forsikring hos Topdanmark, da de allerede havde tegnet en gennem banken.
Banken har ikke oprettet forsikringen ”ordentligt”. Det er alarmerende, at den har haft en sag liggende i syv år, som åbenbart mangler alt. Der blev lavet et aftalenummer/ policenummer på en forsikring, som ifølge banken ikke eksisterer. Derfor var han og H i god tro om, at de var forsikret. Ifølge F har man ikke færdiggjort det, så fejlen er opstået hos banken og ikke hos ham og H.
De modtog aldrig Tryghedsplanen fra mødet i 2020 hverken med post eller i
deres netbank. Da problemet om den manglende forsikring blev konstateret i 2022, lovede banken at sende Tryghedsplanen, men de modtog stadig intet hverken med post eller i netbank.
De fik oplyst, at betaling af præmie for forsikringen blev trukket via deres pensionskonti. Derfor var de ikke klar over, at der ikke blev betalt til forsikringen.
Nordea Danmark har anført, at klageren ikke kunne forvente, at han havde en aktiv forsikring, idet han på intet tidspunkt – gennem mere end syv år – havde betalt præmie for hverken forsikring for kritisk sygdom eller livsforsikring. Betaling for den omhandlede forsikring for kritisk sygdom ville ikke ske via klagerens pensionsordning, som anført af klageren.
Endvidere fremgik forsikringen ikke af den årlige Pensions- og forsikringsoversigt fra banken eller via anden information. Klageren reagerede ikke, da han og H på et møde i 2020 endnu engang modtog en Tryghedsplan, hvor dækningen ikke fremgik, hvorfor klageren heller ikke af disse grunde kunne have en forventning om at have en aktiv forsikring.
Det af klageren fremlagte skærmprint fra hans Pensionsinfo dokumenterer ikke, at der skulle være tegnet en forsikring mod kritisk sygdom.
Når klagerens forsikring vedrørende dødsfaldsdækning aldrig blev aktiv, skyldtes det sandsynligvis, at F aldrig modtog fyldestgørende helbredsoplysninger, som selskabet krævede. Bankens del af processen med forsikringstegning gennem F var dengang, efter forsikringsbegæringen var oprettet, at udlevere de skemaer, som klageren og H skulle udfylde med helbredsoplysninger, så de kunne returnere dem til F. Herefter foregik dialogen alene mellem kunden og forsikringsselskabet.
Det kan ikke bebrejdes banken, at der mellem klageren og F foregik forhold, som medførte, at klagerens forsikringsbegæring aldrig blev aktiv.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han blandt andet havde en aldersopsparing.
Klageren har anført, at han i 2015 fik oprettet en gruppeforsikring hos F formidlet via Nordea Danmark, som skulle dække følgende tre områder: Kritisk sygdom, invaliditet og død. Han har i den forbindelse fremlagt et skærmprint af 16. august 2022 fra sin Pensionsinfo, hvoraf fremgår en forsikring tegnet gennem Nordea i F med angivelse af et aftalenummer, dog uden angivelse af noget beløb i felterne ”Årlig indbetaling” og ”Opsparing” og uden adgang til at ”se aftalen”.
Banken har bestridt, at den i 2015 formidlede en gruppeforsikring hos F til klageren, der blandt andet dækkede kritisk sygdom, og har redegjort for de drøftelser om forsikringsdækning og tegning af nye forsikringer, der foregik mellem banken og klageren og H i 2015. Banken har blandt andet fremlagt et mødereferat af et møde afholdt den 2. juli 2015 og en del af en Tryghedsplan af 5. august 2015 vedrørende de forsikringsdækninger, som det var oplyst, at klageren allerede havde, og bankens anbefaling til tegning af yderligere forsikring.
Banken har yderligere fremlagt en del af en Tryghedsplan af 3. november 2020 vedrørende de forsikringsdækninger, som klageren allerede havde, og bankens anbefaling til tegning af yderligere forsikring. Banken har oplyst, at Tryghedsplanen af 3. november 2020 blev sendt til klagerens netbank i forbindelse med et møde afholdt denne dato. Klageren har bestridt at have modtaget denne Tryghedsplan.
Der er uenighed mellem klageren og banken om, hvilken forsikring den i Pensionsinfo angivne forsikring vedrørte, herunder om den vedrørte en gruppeforsikring for kritisk sygdom, eller om den vedrørte en gruppeforsikring med dødsfaldsdækning, jf. bankens fremsendelse af begæringer til gruppeforsikringer med dødsfaldsdækning til klageren og H den 5. august 2015. F har oplyst, at klageren ikke har en forsikring hos selskabet.
Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort, at den i Pensionsinfo angivne forsikring vedrørte en gruppeforsikring for kritisk sygdom, eller at banken i øvrigt har udvist fejl eller forsømmelser i forbindelse med formidling af tegning af en forsikring for kritisk sygdom for klageren. I øvrigt beroede tegning af en gruppeforsikring for dødsdækning i F på klagerens udfyldelse og returnering af den af banken den 5. august 2015 fremsendte begæring til gruppeforsikring, herunder afgivelse af helbredsoplysninger til F. Dette var et anliggende mellem F og klageren. Banken var ikke en del af denne proces og kan ikke gøres ansvarlig herfor.
Ankenævnet finder endvidere ikke, at klageren alene kunne støtte ret på oplysningerne om forsikringen i Pensionsinfo. Ankenævnet finder, at oplysningerne havde en foreløbig karakter, idet der manglede oplysning om, hvor meget der blev betalt på forsikringen, ligesom der ikke var adgang til at ”se aftalen”.
Ankenævnet finder heller ikke, at klageren kunne have en berettiget forventning om at have en aktiv forsikring hos F, idet han aldrig havde betalt præmie for forsikringen, og den fremgik heller ikke af hans årlige Pensions- og forsikringsoversigt fra banken.
Hertil kommer, at klageren i hvert fald på et møde med banken den 3. november 2020 burde være blevet klar over, at han ikke havde nogen forsikring for kritisk sygdom i F.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.