Indsigelse mod kaution for fælles gæld efter skilsmisse og håndtering af salg af pantsat bil.
| Sagsnummer: | 29/2017 |
| Dato: | 04-07-2017 |
| Ankenævn: | Eva Hammerum, Jesper Claus Christensen, Kjeld Gosvig-Jensen, Lani Bannach og Anna Marie Schou Ringive |
| Klageemne: |
Udlån - bodeling, samlivsophævelse
Pant - realisation Kaution - stiftelse |
| Ledetekst: | Indsigelse mod kaution for fælles gæld efter skilsmisse og håndtering af salg af pantsat bil. |
| Indklagede: | Den Jyske Sparekasse |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører klagerens indsigelser mod kaution for fælles gæld efter skilsmisse og mod bankens håndtering af et salg af hendes bil, der var pantsat til banken.
Sagens omstændigheder
Klageren og hendes nu fraskilte ægtefælle, M, var kunder i Den Jyske Sparekasse. Klageren og M ejede en fast ejendom, som udgjorde deres fælles bopæl. I slutningen af juli 2015 ophævede parret samlivet. Klageren flyttede fra fællesejendommen og anmodede sparekassen om at spærre deres fælleskonti. Den 11. december 2015 blev klageren og M skilt.
Den 23. marts 2016 underskrev klageren som kautionist en kreditaftale, hvorefter sparekassen ydede M et lån på 365.000 kr. inklusiv stiftelsesomkostninger, som udgjorde 1.600 kr. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 5.000 kr. Renten var variabel, for tiden 8 % om året med kvartårlig rentetilskrivning. Klageren underskrev endvidere en separat erklæring om kaution for lånet.
I kreditaftalen stod blandt andet følgende:
”…
Særlige betingelser
Indfrielse af:
[-716] Fælles Lønkonto
[-724] Fælles Budgetkonto
[-212] Fælles Billån
[-848] Lønkonto, [M]
Kaution af [klageren] for 75 % af restgæld.
Kautionen udløber 31-12-2020.
Ydelsen på lånet tages op igen senest 31-12-2020.
…”
I kautionserklæringen stod blandt andet følgende:
”…
Supplerende tekst
Selvskyldnerkautionen er gældende for 75 % af gælden, idet dette svarer til den fælles gæld, som [M] overtager.
Selvskyldnerkautionen udløber 31-12-2020.
…”
Kautionslånet til M blev udbetalt den 29. marts 2016. Samme dag skete der indfrielse af gælden på fælleslånet (-212), som udgjorde 253.830,53 kr. Endvidere skete der indfrielse af gæld på den fælles lønkonto (-716) og den fælles budgetkonto (-724) på henholdsvis 2.997,69 kr. og 13.743,97 kr. og der blev betalt advokatomkostninger på henholdsvis 10.000 kr. og 12.500 kr., i alt 39.241,66 kr.
Klageren havde et billån i sparekassen. Lånet blev misligholdt, idet klageren efter den 1. oktober 2016 ikke afviklede lånet som aftalt.
I perioden 2. september 2016 – 8. december 2016 korresponderede klageren og sparekassen pr. e-mail om et salg af klagerens bil.
På baggrund af en forespørgsel fra klageren oplyste Skat i en e-mail af 23. november 2016 til klageren blandt andet:
”…
Man kan få fradrag for renteudgifter i det omfang, man hæfter for gælden. Dette gælder alle typer lån. Det er altså gældshæftelsen der er afgørende for hvem der har ret til rentefradrag. Hvis I begge hæfter fælles for jeres lån, er der 50 % fradrag for renter til hver af jer. Dette gælder uanset hvem der betaler renter og afdrag på lånene.
…”
Den 1. februar 2017 indgav klageren en klage over Den Jyske Sparekasse til Ankenævnet.
Pr. den 28. februar 2017 udgjorde saldoen på kautionslånet 325.000 kr. Sparekassen har oplyst, at klagerens hæftelse samtidig var nedbragt til 243.750 kr., svarende til 75 % af de 325.000 kr.
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Den Jyske Sparekasse skal slette hende som kautionist og sælge hendes bil hurtigst muligt.
Den Jyske Sparekasse har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at sparekassen ikke har levet op til de lovgivningsmæssige krav og den almindelige forretningsorden, der skal sikre, at hun som bankkunde får den bedste økonomiske rådgivning, og mulighed for at overleve økonomisk.
I forbindelse med skilsmissen blev hun smidt ud af sit eget hus, og der opstod stor uenighed om bodelingen.
Efter samlivsophævelsen ophævede sparekassen spærringen og tillod M at hæve på deres fælles budgetkonto.
M ville overtage huset og den fælles gæld på 250.000 kr., og M stiftede yderligere gæld på 115.000 kr. på et halvt år.
Sparekassen tvang hende til at kautionere for de 250.000 kr., da hun havde været med til at optage gælden. Hun har ikke givet samtykke til, at gælden blev forøget med 115.000 kr., og hun bør ikke hæfte herfor.
Sparekassen har ikke sikret at det, hun har kautioneret for, afdrages først.
Der er ikke indgået bodelingsaftale.
Hun er og var på kautionstidspunktet på kontanthjælp. Det var derfor umuligt for hende at betale, hvilket sparekassen var bekendt med. Kautionen medførte således ikke, at sparekassen fik bedre sikkerhed for lånet. Der var på daværende tidspunkt meget tale i medierne om, hvor svært det var for kontanthjælpsmodtagere efter den nye kontanthjælpsreform, hvilket yderligere burde have medført, at banken ikke fandt hende egnet som kautionist.
Ifølge § 48, stk. 10 i Lov om Finansiel Virksomhed må en et pengeinstitut ikke medvirke til ydelse af lån mod kaution, hvis kautionsforpligtelsen står i misforhold til kautionistens økonomi. Banken er med andre ord forpligtet til at sikre sig, at det ud fra kautionistens økonomiske forhold giver menig med en kaution
Sparekassen burde ikke godkende M til at blive boende i huset uden samtidig at tilbyde finansiering, så M kan købe hende ud. Hun ønsker således, at huset bliver solgt, selvom det eventuelt måtte blive med et underskud, som i givet fald skal deles.
Husets værdi svarer nogenlunde til gælden, og et eventuelt underskud vil derfor blive beskedent. Huset er således vurderet til 1.050.000 kr. og de skylder 778.000 kr. til et realkreditinstitut og 322.000 til hendes far, hvilket er tinglyst i form af pantebrev.
I forbindelse med skatteoplysninger har sparekassen regnet ud, at M skulle have 71 % af rentefradraget på et ejerpantebrev som er hos hendes far. Dette er ifølge beskeden fra Skat ikke korrekt, da de hæfter 50/50 og dermed har halv fradrag hver.
Det går ud over hende, at sparekassen fastholder M i den tro, at han vil få råd til at købe huset, hvilket på grund af M’s overforbrug ikke kommer til at ske. Dette understøttes af, at M havde et merforbrug på 115.000 kr. på et halvt år. Sparekassen favoriserer M trods hans dårlige økonomiske formåen. Så længe hun er kautionist og ejer et halvt hus, er hun bundet på hænder og fødder og kan ikke skifte pengeinstitut. Det eneste hun har gjort er, at hun har flyttet sin nem-konto over til sin kærestes konto.
I forbindelse med kautionen blev det aftalt, at et lille lån og noget gæld til advokat skulle samles til ét lån. Sagen blev forhalet af sparekassen i tre måneder trods gentagne rykkere fra hende. Hun blev herved pålagt unødige renter og gebyrer. Renten på lånet, som udgør 11 %, bør endvidere nedsættes til 8 %, svarende til M’s lån.
Hun ønskede at sælge sin bil men blev forhindret, fordi sparekassen havde pant i bilen. Sparekassen har undladt at tage sig af sagen til trods for, at den flere gange dels har lovet det, dels er opfordret til at gøre det. Hun stoppede alle betalinger i håb om at fremme processen. Forhalingen af sagen medførte, at værdien af bilen faldt. I en mail af 22. november 2016 meddelte sparekassen, at den ville sætte noget i værk og spurgte i den forbindelse om, hvor bilen holdt. Hun rykkede sparekassen men fik intet svar. Hun forsøgte igen selv at sælge bilen og mailede med sparekassen om det, men der skete ikke noget. En advokat har oplyst til hende, at sparekassen skal afholde udgifterne ved et salg af bilen.
Sparekassen har under klagesagen undladt at forholde sig til det hun har anført.
Den Jyske Sparekasse har anført, at klagerens kaution var begrænset til 75 % af lånet til M på 365.000 kr., det vil sige 273.750 kr. Beløbet svarede til restgælden på fælleslånet med tillæg af udligning på i alt 19.920 kr. mellem parterne i forbindelse med opgørelse af den fælles lånkonto og den fælles budgetkonto.
Klageren kom ikke til at hæfte for den øgede gæld.
Det var aftalen, at M herefter overtog samtlige forpligtelser vedrørende huset, selvom klageren også fortsat er medejer.
Afviklingen af kautionslånet er forløbet som aftalt, og klagerens kaution er pr. den 28. februar 2017 blevet reduceret til 243.750 kr.
Klageren ønskede selv at blive fritaget som debitor for lånet, og var til gengæld indforstået med at kautionere for parrets fælles gæld på tidspunktet for bodelingen. Beslutningen blev truffet ud fra sparekassens vurdering og bevilling, at M økonomisk ville være i stand til at løfte gældsbyrden. I modsætning hertil, ville et salg af huset have medført et uhensigtsmæssigt tab for begge parter.
Vedrørende salg af klagerens bil har sparekassen anvist, hvorledes klageren kan aflevere bilen i sparekassen mod samtidig tiltrædelse af en salgsfuldmagt. Det var klagerens opfattelse, at det påhvilede sparekassen at afhente bilen hos hende og sørge for det fornødne. Sparekassen kunne ikke lade bilen afhente uden en salgsfuldmagt fra klageren.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren og hendes nu fraskilte ægtefælle, M, havde et fælles lån og to fælles konti i Den Jyske Sparekasse. I slutningen af juli 2015 ophævede parret samlivet. Klageren flyttede fra parrets fælles faste ejendom og anmodede sparekassen om at spærre deres fælles konti.
I marts 2016, hvor parret var blevet skilt, blev fællesengagementet, herunder fælleslånet med en restgæld på 253.830,53 kr., indfriet i forbindelse med, at M optog et lån på 365.000 kr. i sparekassen. Klageren påtog sig kaution for lånet. Ankenævnet lægger til grund, at klageren ikke herved kom til at hæfte for gæld, der var stiftet af M som enedebitor, eller for hævninger, som M måtte have foretaget på fælleskontiene efter, at sparekassen havde fået meddelelse om samlivsophævelsen. Dette understøttes af aftalen om, at klagerens kautionshæftelse var begrænset til 75 % af lånet, svarende til 273.750 kr. Hertil kommer, at kautionshæftelsen pr. den 28. februar 2017 var reduceret til 243.750 kr., svarende til 75 % af den aktuelle saldo på kautionslånet, som på daværende tidpunkt udgjorde 325.000 kr, og dermed ikke oversteg restgælden på fælleslånet, som klageren i hvert fald havde hæftet for som debitor.
Kautionen er tidsbegrænset og udløber den 31. december 2020. Kautionslånet er ikke misligholdt, og klagerens kautionshæftelse nedsættes forholdsmæssigt i takt med, at kautionslånet afvikles.
Klageren hæftede fuldt ud for fællesengagementet og påtog sig ikke en ny forpligtelse ved at hæfte som kautionist i stedet for som meddebitor. Allerede som følge heraf finder Ankenævnet ikke, at kautionen kan tilsidesættes på baggrund af det oplyste om, at klagerens økonomi var beskeden på kautionstidspunktet. Ankenævnet finder heller ikke, at klageren har godtgjort andre omstændigheder, der kan medføre, at hun ikke er bundet af kautionsaftalen.
Sparekassen var berettiget til at videreføre engagementet med M. Det var ikke sparekassens ansvar, at klageren og M ikke kunne blive enige om at sælge deres fælles faste ejendom.
Klageren har efter det oplyste ikke underskrevet en salgsfuldmagt til sparekassen vedrørende bilen. Allerede som følge heraf kan det ikke pålægges sparekassen at sælge bilen. Ankenævnet finder heller ikke, at sparekassen som følge af for lang ekspeditionstid eller på anden måde har påført klageren et tab i forbindelse med salg af klagerens bil.
Sparekassen var ikke forpligtet til at tilbyde klageren et lån med samme rentesats som kautionslånet til M. Efter det foreliggende finder Ankenævnet det ikke godtgjort, at sparekassen som følge af for lang ekspeditionstid ved oprettelsen af et lån til klageren har pådraget sig et erstatningsansvar for unødige renter og gebyrer, som klageren derved er blevet påført.
Det beror på Skats afgørelse, i hvilket omfang klageren måtte være berettiget til fradrag for renter vedrørende lån i ejendommen. Uanset om sparekassen eventuelt måtte have givet klageren forkert besked om fradragsretten, medfører dette ikke, at klageren er blevet påført et erstatningsberettiget tab.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.