Indsigelse fra arving om betaling af husleje for afdøde.
| Sagsnummer: | 194/2000 |
| Dato: | 06-11-2000 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Lisbeth Baastrup, Timme Bertolt Døssing, Ole Reinholdt, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Fuldmagt - fuldmagtsgivers død
Betalingsformidling - afmelding |
| Ledetekst: | Indsigelse fra arving om betaling af husleje for afdøde. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører indklagedes gennemførelse af en huslejebetaling for en kontohaver efter dennes død.
Sagens omstændigheder.
Klageren i denne sag er datter af en nu afdød kunde, A, i indklagedes Løsning afdeling. A døde den 12. februar 2000.
Den 22. februar 2000 fik indklagede underretning om A's død via automatisk opdatering fra CPR. Den 28. februar 2000 behandlede banken oplysningen.
Ved skifteretsattest af 28. februar 2000 om boudlæg blev boet efter A udlagt til klageren. Det udlagte bo omfattede ifølge skifteretsattesten A's anfordringskonto hos indklagede med et indestående på 30.224 kr.
Af kontoudskriften for kontoen fremgår, at det i skifteretsattesten anførte beløb på 30.224 kr. svarede til kontoens saldo den 26. januar 2000. Saldoen ved A's død den 12. februar 2000 var 34.749 kr.
A havde ultimo 1999 indgået aftale med indklagede om betaling af husleje, idet A havde indleveret 6 girokort på hver 4.418,93 kr. vedrørende husleje i perioden januar - juni 2000. De 6 betalinger blev indkodet i indklagedes betalingssystem den 20. december 1999.
Den 6. marts 2000 gennemførte indklagede en huslejebetaling på 4.418,93 kr. Kontoens saldo var herefter 30.330 kr.
Den 8. marts 2000 rettede klageren personlig henvendelse til indklagedes Fredericia afdeling med anmodning om opgørelse af kontoen.
Den 9. marts 2000 opgjorde indklagede kontoen til 30.228,92 kr., hvilket beløb blev overført til klagerens konto i et andet pengeinstitut.
Ved skrivelse af 5. april 2000 rettede klageren via sin advokat henvendelse til indklagede vedrørende huslejebetalingen den 6. marts 2000. Indklagede afslog at tilbageføre betalingen.
Parternes påstande.
Den 12. maj 2000 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at refundere betalingen på 4.418,93 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun ved anbefalet skrivelse af 16. februar 2000 til udlejer ophævede lejemålet. Samtidig eller i hvert fald inden udgangen af februar 2000 underrettede hun telefonisk en navngiven medarbejder i indklagedes Løsning afdeling om dødsfaldet. Hun oplyste også, at lejemålet var ophævet, og at boet var eller ville blive udlagt til hende. Underretningen skete med henblik på, at indklagede skulle standse lejebetalingerne. Det er muligt, at hun ikke direkte har afmeldt huslejebetalingen. Indklagede burde imidlertid have indset, at der ikke skulle betales yderligere husleje uanset en foreliggende fuldmagt fra A.
Såfremt indklagede var i tvivl, kunne der være blevet rettet henvendelse til skifteretten med henblik på at få bekræftet, at boet var udlagt til hende.
Dødsfaldet blev også omtalt i den lokale presse.
Indklagede, der var underrettet om dødsfaldet, kunne ikke foretage udbetalinger fra A's konto i god tro, og indklagede bør derfor refundere betalingen.
Indklagede har anført, at den medarbejder, som klageren henviser til, p.t. har orlov og gør tjeneste under FN, hvorfor det ikke nu er muligt at forelægge ham klagerens påstand. Der foreligger ikke i øvrigt oplysninger om, at klageren ved telefonisk henvendelse forud for den 6. marts 2000 har anmodet om, at huslejebetalingen blev stoppet.
Uanset kendskabet til dødsfaldet har man ikke haft anledning til af egen drift at standse huslejebetalingen.
Aftalen med A om betaling af husleje bortfaldt ikke ved hendes død, jf. aftalelovens § 21, og der var ikke særlige omstændigheder, der tilsagde, at aftalen var bortfaldet.
Boet efter A var ikke insolvent. En standsning af huslejebetalinger i dødstilfælde kan medføre ophævelse af lejemål, hvilket i nogle situationer kan have alvorlige konsekvenser. Man havde ikke vished for, at boet blev afsluttet med et boudlæg, før man blev gjort bekendt med skifterettens afgørelse. Der består ikke en generel pligt for indklagede til selv at undersøge, hvordan et dødsbo behandles.
Klageren har ikke godtgjort, at hun har lidt et tab, og at hun er påtaleberettiget.
Det fremgår af skifteretsattesten, at der til klageren er udlagt 30.224 kr., og klageren har ved opgørelsen af kontoen fået udbetalt 30.328,92 kr. Klagerne har således fået det boudlagte beløb udbetalt.
Kravet vedrørende huslejebetalingen er ikke boudlagt til klageren, og tilkommer derfor dødsboet. Klageren har på intet tidspunkt kunnet repræsentere boet, og da dette er afsluttet, tilkommer det skifteretten at afgøre, om boet skal genoptages. Det er ligeledes skifteretten, der skal tage stilling til, om et eventuelt krav tilkommer klageren, og om betingelserne for boudlægget i det hele taget er opfyldt, hvis der i boet oprindeligt har været yderligere midler. Denne kompetence kan ikke fratages skifteretten ved, at klageren forfølger et muligt krav fra boet.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Efter justitsministeriets bekendtgørelse nr. 876 af 1. december 1999 udgør det regulerede beløb, der danner grænse for adgangen til boudlæg, 28.000 kr. med virkning for dødsfald, som indtræder i 2000.
Ankenævnet finder, at klageren på den anførte baggrund vil være afslået fra at få beløbet udbetalt til sig, og derfor ikke kan rejse indsigelse mod indklagedes betaling af huslejen.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.