Krav om dækning for omkostninger og tab samt tilbageførsel af aktiesalg i forbindelse med overførsel af et engagement.
| Sagsnummer: | 333/2003 |
| Dato: | 03-02-2004 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Karen Frøsig, Jette Kammer Jensen, Niels Bolt Jørgensen, Morten Westergaard |
| Klageemne: |
Depot - indsigelse vedr. dispositioner
Overførsel - depot |
| Ledetekst: | Krav om dækning for omkostninger og tab samt tilbageførsel af aktiesalg i forbindelse med overførsel af et engagement. |
| Indklagede: | DiBa Bank |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens krav om dækning af omkostninger og tab samt tilbageførsel af salg af aktier i forbindelse med overførsel af et engagement.
Sagens omstændigheder.
I 2002 havde klageren et engagement med indklagede, der bestod af to privatkonti (konto nr. -909 og -902), en budgetkonto (konto nr. -946), en kapitalpensionskonto (konto nr. -974) med tilknyttet depot (depot nr. -657) og et frit opbevaringsdepot (depot nr. -337). I tilknytning til engagementet var der tegnet en gruppelivsforsikring.
Den 24. oktober 2002 indgik klageren en aftale med et andet pengeinstitut, P, om overførsel af engagementet. Hos P underskrev klageren to blanketter henholdsvis "Anmodning om overførsel af engagement" (I) og "Anmodning om overførsel af pensionsordning" (II).
Af anmodning I fremgår samtlige klagerens konti og depoter. Ud for de to privatkonti og budgetkontoen fremgår med maskinskrift klagerens nye kontonumre hos P. Ud for det frie opbevaringsdepot fremgår med håndskrift klagerens nye depotnummer hos P. Der er ikke anført nyt kontonummer eller depotnummer vedrørende kapitalpensionsordningen.
Anmodning II er en anmodning om overførsel af kapitalpensionskontoen og det tilhørende depot. Klagerens nye kontonummer og depotnummer hos P fremgår ikke.
Overførselsanmodningerne blev modtaget hos indklagede den 8. november 2002.
Den 13. november 2002 solgte indklagede beholdningen af værdipapirer i kapitalpensionsdepotet, som bestod af 6 aktier i Parken Sport Entertainment, 10 aktier i TDC, 50 BankInvest investeringsbeviser og 25 aktier i Vestas Wind Systems. Salgene indbragte et samlet provenu på 9.016,50 kr., som blev indsat på kapitalpensionskontoen med valør den 18. november 2002. Fondsafregningerne vedrørende handlerne blev fremsendt til klageren torsdag den 14. november 2002. Tre af de fire solgte papirer var blevet købt af klageren den 3. oktober 2002.
Den 14. november 2002 blev budgetkontoen og den ene privatkonto opgjort og overført til den anden privatkonto (-902), hvorpå saldoen herefter var 772,12 kr. (negativ). Samme dag anmodede indklagede telefonisk P om at fremsende klagerens VisaDankort, som var tilknyttet konto -902, og en opsigelse af klagerens gruppelivsforsikring.
Den 19. november 2002 overførte indklagede det frie depot (-337) og kapitalpensionskontoen (-974) til P.
Den 22. november 2002 modtog indklagede klagerens VisaDankort.
Ved e-mail af 28. november 2002 gjorde klageren indsigelse imod salget af værdipapirerne i kapitalpensionsdepotet og imod indklagedes opkrævning af gebyr i forbindelse med overførslen. Af e-mailen fremgår bl.a.:
"Allersidst vil jeg naturligvis gerne vide hvornår [indklagede] køber de aktier jeg havde i mit depot tilbage og hvornår de bliver overflyttet til min nye bank?
Evt. omkostninger i forbindelse med salg/køb af disse antager vi bliver godtgjort af jer?"
Indklagede erkendte, at der var blevet opkrævet 500 kr. for meget i gebyr, og refunderede den 29. november 2002 gebyret ved at kreditere beløbet på konto -902. Beløbet skulle have været fremsendt til P til kreditering på kapitalpensionskontoen.
Ved skrivelse af 2. december 2002 redegjorde indklagede for forløbet. Indklagede anførte bl.a., at opgørelsen af konto -902 fortsat afventede klagerens opsigelse af gruppelivsforsikringen. Vedrørende salget af værdipapirerne i kapitalpensionsdepotet anførte indklagede, at der ikke var anført noget nyt depotnummer i overførselsanmodningen, hvorfor man havde betragtet denne som en anmodning om at realisere de værdipapirer, som beroede i depotet.
Ved e-mail af 4. december 2002 fastholdt klageren sin indsigelse imod salget af værdipapirerne i kapitalpensionsdepotet. Klageren anført bl.a.:
"Derfor ser jeg frem til at vide hvortil jeg kan overføre de realiserede penge til for at købe aktierne tilbage. Diverse omkostninger i denne forbindelse forventes dækket af [indklagede]."
Vedrørende opsigelsen af gruppelivsforsikringen oplyste klageren, at P havde forespurgt indklagedes medarbejder om en eventuel formular til brug herfor, og at P endnu ikke havde fået svar herpå.
Ved skrivelse af samme dato fastholdt indklagede, at overførslen af kapitalpensionen var ekspederet i overensstemmelse med anmodningen. Indklagede oplyste endvidere, at der ikke var nogen formular til brug ved opsigelse af gruppelivsforsikringen. Klageren blev anmodet om "at fremsende en opsigelse af forsikringen således, at overførsel af den sidste konto kan ske".
Ved e-mail af 15. april 2003 rettede klageren henvendelse til indklagede med henblik på at få afsluttet overførslen.
Den 30. april 2003 berigtigede indklagede fejlen med hensyn til gebyret på 500 kr.
Den 13. maj 2003 modtog indklagede klagerens opsigelse af gruppelivsforsikringen. Samme dag blev konto -902 ophævet med en saldo på 1.076,19 kr. (negativ), som blev inddækket ved indklagedes fremsendelse af en trækseddel på P.
I perioden 14. november 2003 - 13. maj 2003 var konto -902 blevet debiteret i alt 98,57 kr. i renter og gebyrer og 205,50 kr. i præmie til gruppelivsforsikringen.
Klageren har beregnet, at hun i samme periode ville have fået et udbytte på i alt 246,25 kr. og billetter til kampe i Parken til en værdi på ca. 400 kr., såfremt værdipapirerne i kapitalpensionsdepotet ikke var blevet solgt.
Parternes påstande.
Den 12. september 2003 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes omkostningsfrit at tilbageføre salget af værdipapirerne i kapitalpensionsdepotet og at godtgøre manglende afkast på papirerne (246,25 kr. + 400 kr.), renter og gebyrer på konto -902 (98,57 kr.) samt rentetab som følge af fejlpostering af tilbageførslen af gebyret på 500 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at salget af værdipapirerne beror på en fejl hos indklagede, og at indklagede derfor er forpligtet til omkostningsfrit at tilbageføre handlerne. Hun er indstillet på at tilbageføre midlerne fra kapitalpensionsdepotet med henblik på indklagedes genkøb af papirerne.
Papirerne blev købt kort tid før overførslen af engagementet, og indklagede kunne ikke berettiget antage, at hun ønskede at sælge papirerne i forbindelse med overførslen. Ved eventuel tvivl burde indklagede i hvert fald have kontaktet hende, før papirerne blev solgt.
Hun blev bekendt med salgene om aftenen fredag den 15. november 2002 og havde derfor ikke mulighed for at gøre indsigelse, før afviklingen skete.
Det bestrides, at det håndskrevne depotnummer er påført af P. Det håndskrevne depotnummer er hendes nye kapitalpensionsdepot hos P. Da overførselsanmodningen af P er skrevet på maskine, er det usandsynligt, at P skulle have anført nummeret på kapitalpensionsdepotet med håndskrift og tilmed i en forkert rubrik.
Hun meddelte indklagede, at opsigelsen af forsikringen ville blive fremsendt, når der forelå en forklaring på indklagedes håndtering af sagen. I december 2002 valgte indklagede imidlertid at "glemme" sagen, og hun blev ikke rykket for opsigelsen.
I foråret 2003 var hun indstillet på at afslutte mellemværendet med fremsendelsen af opsigelsen af forsikringen. Denne løsning indebar, at hun skulle frafalde sit krav vedrørende salget af værdipapirerne, mens indklagede skulle frafalde sit krav i henhold til konto -902. Indklagede var imidlertid tilsyneladende ikke indstillet herpå.
Indklagede har anført, at klagerens frie opbevaringsdepot ifølge overførselsanmodningen skulle overføres til klagerens nye depot hos P. Depotnummeret for klagerens nye depot var påført med håndskrift ved modtagelsen af overførselsanmodningen.
Da overførselsanmodningen ikke indeholdt noget nyt depotnummer for kapitalpensionsdepotet, måtte dette forstås således, at depotets indhold ikke skulle overføres, men at overførsel skulle ske i kontanter efter salg af papirerne. Overførslen af kapitalpensionen skete således i fuld overensstemmelse med ordlyden i overførselsanmodningen. Først efter at overførslen var sket, gjorde klageren opmærksom på, at hun mente noget andet, end det der var påført/fremgik af overførselsanmodningen. Der er således ikke udvist erstatningspådragende adfærd i forbindelse med behandlingen af overførselsanmodningen, og klageren har ikke påvist noget tab.
Klageren var selv årsag til, at ekspeditionen af overførslen af konto -902 trak ud, idet hun undlod at fremsende en opsigelse af gruppeforsikringen. Ved telefonisk henvendelse til P den 14. november 2002 og ved skrivelserne til klageren af henholdsvis 2. og 4. december 2002 blev der klart gjort opmærksom på, at det formelle omkring opsigelsen af forsikringen skulle være på plads, før kontoen kunne opgøres. Klagerens krav om godtgørelse for renter og gebyrer i perioden 14. november 2002 - 13. maj 2003 må derfor afvises.
Fejlen med hensyn til gebyret på 500 kr. har ikke medført et tab for klageren. Den formindskede renteindtægt på kapitalpensionen som følge af debiteringen af gebyret den 19. november 2002 blev opvejet af en væsentlig større rentebesparelse som følge af krediteringen af beløbet på konto -902 den 29. november 2002, hvorved den negative saldo på denne konto blev nedbragt.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder, at indklagede ikke på grundlag af overførselsanmodningen kunne konkludere, at klageren i forbindelse med overførslen af engagementet ønskede papirerne i kapitalpensionsdepotet solgt. Indklagede burde i hvert fald, før salgene blev effektueret, have rettet henvendelse til klageren eller P med forespørgsel om, hvorvidt papirerne ønskedes solgt.
Klageren gjorde indsigelse imod handlerne umiddelbart efter, at hun var blevet bekendt med, at disse var blevet gennemført. Efter at indklagede i skrivelserne af 2. og 4. december 2002 havde afvist at have begået fejl, kunne klageren have valgt selv at genkøbe papirerne til indlæggelse i sit nye depot hos P. Klageren bærer derfor selv kursrisikoen i perioden efter den 5. december 2002. Da klageren undlod at genkøbe papirerne, kan det heller ikke pålægges indklagede at yde erstatning for manglende afkast. Ankenævnet finder derimod, at indklagede bør godtgøre klageren salgs- og købsomkostningerne, såfremt klageren inden fire uger efter afsigelsen af denne kendelse beslutter sig for at genkøbe de solgte papirer, ligesom indklagede i så fald bør holde klageren skadesløs for en eventuel samlet kursstigning på papirerne, dog ikke ud over en eventuel samlet kurstigning i perioden 13. november - 5. december 2002.
Vedrørende overførslen af konto -902 finder Ankenævnet, at det som anført af indklagede beror på klagerens egne forhold, at overførslen trak ud.
Der er heller ikke grundlag for at pålægge indklagede at betale rentekompensation som følge af den fejlagtige opkrævning af gebyret på 500 kr. på kapitalpensionskontoen og den efterfølgende fejlagtige tilbageførsel af gebyret til konto -902.
Som følge heraf
Såfremt klageren inden fire uger efter afsigelsen af denne kendelse genkøber de værdipapirer til sit kapitalpensionsdepot, som blev solgt ved indklagedes afregninger af 14. november 2002, skal indklagede godtgøre klageren salgs- og købsomkostningerne ved handlerne samt en eventuel samlet kursstigning som ovenfor anført.
I øvrigt tages klagen ikke til følge.
Klagegebyret tilbagebetales klageren.