Gebyr, rykkerskrivelse. Udlån, opsigelse.
| Sagsnummer: | 134/1992 |
| Dato: | 12-08-1992 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Niels Busk, Søren Geckler, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Gebyr - rykkergebyr
|
| Ledetekst: | Gebyr, rykkerskrivelse. Udlån, opsigelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klageren og dennes ægtefælle lånte i september 1988 af indklagede, der er et finansieringsselskab ejet af et pengeinstitut, 5.000 kr. Af låneaftalen fremgik, at lånet skulle afvikles over 36 måneder med en månedlig ydelse på 198,85 kr., første gang 1. oktober 1988, ligesom det var anført, at rentesatsen var fast i hele lånets løbetid. Om "ekstraomkostninger" var anført:
"Foruden lånebeløbet samt renter kan [indklagede] kræve særskilt betalt af debitor:
a) [indklagedes] udgifter i tilfælde af, at aftalen om lånet ikke overholdes, herunder et af [indklagede] fastsat gebyr for rykkerskrivelser samt incassoomkostninger."
Indklagede har oplyst, at størrelsen af indklagedes gebyr er meddelt alle låntagere ved udsendelse af brochure i oktober 1989. Heraf fremgik, at gebyr for rykkerskrivelse som almindeligt brev var 50 kr. Dette gebyr ændredes pr. 1. august 1990 til 125 kr. Meddelelse herom er tilgået debitorer enten ved påførsel på månedlige betalingsoversigter fra PBS eller ved påførsel på fremsendt overførsel, alt afhængig af den måde debitor har valgt at betale ydelsen. Af brochuren fra 1989 fremgik endvidere, at gebyr for førtidsindfrielse af lånet var 200 kr.
Indklagede har fremlagt en oversigt over lånets afvikling indeholdende oplysninger om klagerens indbetaling og debitering af rykkergebyr. Af denne fremgår, at klageren til og med 27. januar 1992 er debiteret 1.275 kr. i rykkergebyr. Indklagede har generelt om sin rykningsprocedure oplyst, at ca. den 13. i måneden udsendes automatisk rykkere til debitorer, som er i restance. En eventuel anden rykker vil blive udskrevet ca. den 22. i måneden. Reagerer debitor fortsat ikke, vil der ca. den 13. i den efterfølgende måned automatisk blive udskrevet en tredje rykker, som samtidig indeholder en opsigelse af lånet.
Af indklagedes opgørelse over låneforløbet fremgår, at klageren frem til udgangen af 1991 har berigtiget alle opståede restancer. Endvidere fremgår, at indklagede den 14. og 27. januar 1992 debiterede lånet for to rykkergebyrer, hver på 125 kr., ligesom opsigelsesgebyr er debiteret den 13. februar 1992 med 200 kr., således at lånets restgæld pr. denne dato udgjorde 1.574,40 kr.
Ved skrivelse af 13. februar 1992 anmodedes klageren om at indbetale lånets restance på 397,70 kr. inden tre dage, idet det samtidig meddeltes, at såfremt klageren undlod at indbetale restancen, ville skrivelsen være at betragte som en opsigelse af klagerens engagement. Endvidere meddeltes, at rykkergebyr på 200 kr. var debiteret lånet.
Ved skrivelse af 16. februar 1992 til indklagede kritiserede klageren indklagedes debitering af gebyr. Endvidere anførte klageren, at indklagede forlængst burde have opsagt lånet i henhold til lånets bestemmelser frem for en fortsat debitering af rykkergebyr. Klageren vedlagde endvidere en oversigt over lånets afvikling, hvoraf fremgik, at lånets restgæld pr. 3. februar 1992 var 820,30 kr. Indklagede besvarede henvendelsen i skrivelse af 25. februar 1992 og anførte bl.a., at det var indklagedes politik at forsøge at inddrive manglende ydelser, idet en fogedsag ville medføre yderligere omkostninger. Endvidere redegjorde indklagede for differencen mellem klagerens opgørelse af restgælden og indklagedes opgørelse.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at lånet er indfriet samt tilbagebetale gebyrer pålignet lånet siden medio 1991.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at han erkender, at han ikke har overholdt aftalebetingelserne med hensyn til rettidig betaling. Indklagede burde imidlertid have opsagt lånet til fuld indfrielse, men har i stedet ladet det fortsætte med udsigt til en efter klagerens opfattelse ublu indtjening i form af gebyrer, som er tilskrevet med korte tidsintervaller. Indklagede burde have opsagt lånet til indfrielse medio 1991.
Indklagede har anført, at indklagede frit kan vælge, om man vil benytte sig af sin ret til at opsige lånet. Det vil ikke være god skik blot at opsige lånet uden forudgående rykkere. Med hensyn til berettigelsen af rykkergebyr fremgår det af lånedokumentets trykte bestemmelser, at indklagede er berettiget hertil og gebyrets størrelse er meddelt klageren.
Ankenævnets bemærkninger:
Det fremgår af den af indklagede udarbejdede oversigt over lånets afvikling, som Ankenævnet finder at kunne lægge til grund ved sagens afgørelse, at klageren har berigtiget alle restancer, ligesom der på intet tidspunkt er debiteret lånet mere end tre rykkergebyrer inden restancens berigtigelse. Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at rejse kritik af indklagedes debitering af rykkergebyr. Af de af indklagede anførte grunde tiltrædes det, at indklagede ikke har været forpligtet til at opsige lånet.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.