Disposition over fællesejemidler under separationsforhandlinger.
| Sagsnummer: | 365/2001 |
| Dato: | 02-04-2002 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Kåre Klein Emtoft, Inge Frølich, Karen Frøsig, Bjarne Lau Pedersen. |
| Klageemne: |
Indlån - ægtefæller
Udlån - øvrige spørgsmål Skødedeponeringskonto - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Disposition over fællesejemidler under separationsforhandlinger. |
| Indklagede: | Nordea Bank Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens krav om overførsel af fællesejemidler til nedbringelse af egen kredit.
Sagens omstændigheder.
Ved skrivelse af 19. juli 2000 fra klagerens advokat fik indklagede meddelelse om, at der var indgivet begæring om separation for klageren og dennes daværende ægtefælle M, som begge var kunder hos indklagede. I fællesboet, som endnu ikke var delt, indgik M's ejendom, som havde tjent som bolig for klageren og M, og som nu var sat til salg. Provenuet ved salget var anslået til 739.742 kr.
Den 4. august 2000 købte klageren en ejendom. Indklagede gav i forbindelse hermed tilsagn om en kredit på 300.000 kr. i tilknytning til en boligskiftkonto. Kreditten blev anvendt til udbetaling i forbindelse med ejendomskøbet, indfrielse af sælgerpantebreve, ejerskifteforsikring og indfrielse af klagerens billån.
Den 27. september 2000 underskrev klageren en kreditkontrakt vedrørende boligskiftkontoen, hvorefter kreditmaksimum blev forhøjet med 20.000 kr. til 320.000 kr. Kreditten var løbende indtil videre og skulle tages op til genforhandling første gang den 1. februar 2001. Renten var 10,25% p.a.
M's ejendom blev i november 2000 solgt til en lavere pris end forventet og med overtagelse den 1. marts 2001.
Ved skrivelse af 21. februar 2001 meddelte klagerens advokat indklagede, at der var tinglyst endeligt skøde vedrørende klagerens ejendomskøb. Af skrivelsen fremgår i øvrigt bl.a.:
"Jeg har noteret mig, at De vil holde mig underrettet om salget af [M's ejendom]."
Den 6. marts 2001 afsluttede indklagede omprioriteringen i forbindelse med M's ejendomssalg. Salgsprovenuet, som blev opgjort til 413.185,53 kr., blev samtidigt overført til M's konto hos indklagede.
Ved skrivelse af 9. marts 2001 fremsendte indklagede en opgørelse af provenuet til klagerens advokat, idet indklagede samtidig "foreslår, at der hurtigst muligt opnås enighed mellem parterne om fordeling af provenuet".
Det var mellem klageren og indklagede aftalt, at der månedligt skulle overføres 10.100 kr. fra klagerens lønkonto til klagerens budgetkonto til dækning af faste udgifter.
Den 27. juli 2001 overførte indklagede 4.900 kr. fra lønkontoen til budgetkontoen til inddækning af overtræk på denne.
Den 10. september 2001 overførte indklagede 9.000 kr. fra budgetkontoen til kreditten, hvis saldo herved blev nedbragt til 330.991,62 kr.
Ved skrivelse af 26. september 2001 rettede klageren via sin advokat henvendelse til indklagede. Af skrivelsen fremgår:
"Under henvisning til telefonsamtale af 19. ds skal jeg herved meddele, at der er berammet møde i skifteretten i [….] til mandag den 1. oktober d.a.
I mødet i skifteretten den 28. maj d.a. forklarede [M], at han havde et indestående i banken på ca. kr. 162.000,00 til betaling af [klagerens] boslodskrav.
Jeg vil på mødet i skifteretten den 1. oktober d.a. anmode skifteretten om at tage dette beløb i forvaring.
[Klageren] har meddelt mig, at hun ikke kan betale de ydelser, som der er allerede er trukket på hendes konto, og de ydelser, der er trukket på hendes budgetkonto nu.
Jeg skal derfor anmode om, at de overtræk, der p.t. er på [klagerens] konto stilles i bero indtil mødet i skifteretten den 1. oktober d.a. har været afholdt.
Det bemærkes, at der udfærdiget bodelingsoverenskomst, men denne er endnu ikke godkendt af parterne.
Såfremt der ikke opnås godkendelse i mødet i skifteretten den 1. oktober d.a. vil boet blive taget under offentlig skiftebehandling."
Bodelingen overgik til offentligt skifte.
Den 2. oktober 2001 overførte indklagede 8.500 kr. fra budgetkontoen til kreditten, hvis saldo herved blev nedbragt til 331.690 kr.
Parternes påstande.
Den 16. oktober 2001 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at kreditere halvdelen af provenuet ved ejendomssalget på kreditten, at frafalde renter på denne og at yde en erstatning.
Indklagede har under sagen imødekommet et krav fra klageren om tilbageførsel af beløbene på henholdsvis 4.900 kr., 9.000 kr. og 8.500 kr.
Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede var bekendt med separationen, og at provenuet ved ejendomssalget skulle indgå i bodelingen, som ikke var og endnu ikke er gennemført. Det var derfor uberettiget, at indklagede udbetalte hele provenuet til M.
De 320.000 kr. blev efter råd fra indklagede optaget som en midlertidig kredit, indtil provenuet af den solgte ejendom blev udbetalt. Der opstod problemer med salget, og ejendommen blev først solgt i november 2000 med et mindre provenu. Hun meddelte dette til indklagede, som også beklagede, at der kom til at mangle noget, men dette "måtte vi se på". Da ejendommen var solgt, meddelte hendes advokat indklagede, at der endnu ikke var bodelt, og at hun skulle have halvdelen af provenuet.
Først længe efter fik hun kendskab til, at indklagede havde udbetalt hele provenuet til M, og at der fortsat blev tilskrevet renter på kreditten.
Hun og M blev på trods af separationen betjent af den samme rådgiver hos indklagede, hvilket var uhensigtsmæssigt og uprofessionelt.
Indklagede inddækkede rentetilskrivningerne på kreditten ved ekstraordinære overførsler fra løn- og budgetkontoen, hvilket medførte, at hun kom i restance med sine betalinger.
Udbetalingen af hele provenuet til M medførte, at bodelingen ikke kunne forløbe problemfrit, og indklagede bærer skylden herfor. Hendes endelige erstatningskrav kan først fastsættes, efter at bodelingen har fundet sted.
Indklagede har anført, at klageren i juli 2000 henvendte sig for at få finansieret sit ejendomskøb. Klageren oplyste, at hun i forbindelse med bodeling ville få halvdelen af salgsprovenuet fra ægtefællernes tidligere fællesbopæl, hvorfor hun havde behov for en midlertidig finansiering i perioden, indtil ejendommen blev solgt. Klageren forventede, at så snart ejendommen blev solgt, ville bodelingen falde på plads. Klageren var repræsenteret ved advokat, og alt tydede på, at separationen forløb fredsommeligt.
Det var berettiget at udbetale hele provenuet af ejendomssalget til M. Ejendommen tilhørte M, og omprioriteringskontoen vedrørende salget var alene registreret i M's navn. Det følger af princippet om særråden, at hver ægtefælle som udgangspunkt råder over sin bodel alene, jf. ægteskabsretsvirkningslovens § 16, stk. 2. Ved skifte af ægtefællernes formuefællesskab skal der som hovedregel ske en kvantitativ ligedeling, jf. skiftelovens § 68, stk. 1. Imidlertid beholder hver ægtefælle som hovedregel rådigheden over sin bodel under skiftet, jf. skiftelovens § 66, stk. 1. Rent undtagelsesvis kan skifteretten fratage en ægtefælle rådigheden over bodelen under skiftet, hvis der er særlig grund til at befrygte, at ægtefællen vil forrykke sin bodels stilling, jf. skiftelovens § 66, stk. 1. Det er ikke oplyst, at skifteretten skulle have frataget M rådigheden over sin bodel.
På baggrund af advokatens skrivelse af 26. september 2001 fik man den opfattelse, at advokaten havde valgt at anmode skifteretten om at tage et beløb i forvaring til sikring af klagerens boslodskrav.
Der er ikke dokumentation for, at der foreligger et misbrug, som har medført et økonomisk tab for klageren.
Indklagede er uden ansvar for, at klageren og M ikke er enige om bodelingen. Spørgsmålet om, hvorvidt klageren har et boslodskrav mod M, er indklagede uvedkommende og bør afgøres mellem parterne i forbindelse med bodelingen ved det offentlige skifte.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Kreditten på 320.000 kr. blev etableret i forventning om, at M's salg af sin ejendom ville indbringe et provenu på ca. 740.000 kr., og at klageren i forbindelse med bodelingen ville få udbetalt ca. halvdelen af provenuet til indfrielse af kreditten.
Ankenævnet finder, at klageren måtte indse, at risikoen for, om forventningerne ville vise sig at holde stik, påhvilede hende selv.
Af de grunde, som indklagede har anført, var indklagede ikke berettiget til at udbetale halvdelen af provenuet til klageren uden M's samtykke.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.
Klagegebyret tilbagebetales klageren.