Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Transaktionsoversigt.

Sagsnummer: 171/1993
Dato: 20-09-1993
Ankenævn: Niels Waage, Peter Møgelvang-Hansen, Peter Stig Hansen, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen
Klageemne: Gebyr - fremfinding af oplysninger
Ledetekst: Transaktionsoversigt.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Under denne sag har klageren nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes gebyrfrit at udarbejde en transaktionsoversigt over en række overførsler på 70 DEM., som indklagede efter klagerens anmodning har overført til en person bosiddende i Tyskland.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Indklagede har anført, at klageren har modtaget meddelelse for hver enkelt overførsel, som indklagede har foretaget på klagerens vegne. Indklagede er villig til mod betaling af sædvanlig timesats at udarbejde transaktionsoversigter, men udarbejdelse af oversigten ligger udover, hvad klageren med rimelighed kan forvente at indklagede foretager uden beregning.

Ankenævnets bemærkninger:

Når henses til at klageren i forbindelse med hver af de enkelte overførsler har modtaget meddelelse fra indklagede, hvoraf fremgår til hvilken person og kontonummer og til hvilken kurs den enkelte overførsel er sket, finder Ankenævnet ikke grundlag for at pålægge indklagede at udarbejde transaktionsoversigt uden vederlag.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.