Afgørelse

Forrentning af indekskonto. Højeste indlånsrente med tillæg af overrente.

Indledning.

Denne sag vedrører forrentningen af klagerens indekskonto.

Sagens omstændigheder.

Den 25. august 1970 oprettede klageren seks indekskontrakter i en sparekasse, der efterfølgende er fusioneret med indklagede. Af aftalen fremgår bl.a.:

"1. Ved nærværende aftale oprettes mellem kontohaveren og Sparekassen 6 indexkontrakt(er) med grundbeløb i henhold til loven. Sparekassen opretter i kontohaverens navn en indexkonto, der forrentes med Sparekassens højeste indlånsrente, for tiden 9 % p.a. og en overrente, for tiden ¼ % p.a."

I 2003 blev klagerens indekskonto forrentet med 0,75 % p.a., som var indklagedes basisrentesats for indekskonti. Rentesatsen på indlånskonti med seks måneders opsigelse var 0,50 % p.a.

Klageren gjorde indsigelse imod rentesatsen, som han fandt urimeligt lav. Det var klagerens opfattelse, at rentesatsen ikke svarede til indklagedes højeste indlånsrente med tillæg af overrente.

Indklagede afviste klagerens indsigelse under henvisning til, at indklagedes almindelige højeste indlånsrente var på 0,50 % p.a., og at der ved forrentningen af klagerens indekskonto var tillagt en overrente på 0,25 % point.

Pr. den 31. december 2002 indestod der 127.567,82 kr. på klagerens indekskonto.

Indklagede har under sagen fremlagt en oversigt over renteudviklingen på indekskonti fra 1. januar 1990 sammenholdt med renteudviklingen på almindelige indlån med tre måneders opsigelse indtil den 8. november 1993 og herefter med seks måneders opsigelse. Rentesatserne for indekskonti varierer efter størrelsen af indeståendet (rentetrappe). Det fremgår, at den laveste forrentning på indekskonti (indestående under 100.000 kr.) til stadighed har oversteget indklagedes rentesats på almindelige indlån med længste opsigelse med mindst 0,25 % point.

Af indklagedes Priser-Indlån pr. den 12. juni 2003 fremgår bl.a.:

Af indklagedes Fordelsprogram fremgår bl.a.:

…

Parternes påstande.

Den 5. december 2003 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at yde en højere forrentning på indekskontoen.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede med forrentningen på 0,50 % og en overrente på 0,25 % ikke opfylder aftalen i indekskontrakten.

Indklagede har opdelt sine kontohavere i grupper. En kundegruppe får en lav indlånsrente på 0,0-0,5 %, mens en anden kundegruppe får højere indlånsrenter på 1,75 % - 2 % p.a.

Da han ifølge indekskontrakten er berettiget til højeste indlånsrente med tillæg af overrente, er indklagede forpligtet til at henføre hans konto til gruppen med højeste indlånsrente.

Indklagede bør derfor yde en forrentning på minimum 1,75 %, 2 % eller den højere rente, som indklagede eventuelt måtte yde til andre kundegrupper.

Indklagede har anført, at klagerens indekskonto til enhver tid er blevet forrentet med højeste indlånsrente med tillæg af en overrente.

Udtrykket "højeste indlånsrente" er, jf. Ankenævnets praksis, en fast indarbejdet betegnelse for renten på indskud med længste opsigelse på en almindelig konto uden særvilkår.

"Højeste indlånsrente" omfatter derfor ikke rentesatser på konti, hvor indskudsperioden f.eks. enten er begrænset, eller hvor rentesatserne er afhængig af omfanget af kundens engagement, hvilket er tilfældet i indklagedes Fordelsprogram.

Klageren har årligt modtaget kontoudskrifter med oplysninger om rentesatsen. Rentesatserne fremgår også af indklagedes prisskilte.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Udtrykket "højeste indlånsrente" må anses for en fast indarbejdet betegnelse for renten på indskud på længste opsigelse på almindelige konti uden særvilkår. Udover højeste indlånsrente har klageren ifølge indeksaftalen krav på en variabel overrente.

Af de af indklagede fremlagte oplysninger fremgår, at klagerens indekskonto siden 1990 er blevet forrentet med en rentesats, der svarer til indklagedes højeste indlånsrente med tillæg af en overrente på mindst 0,25 % point. Det er herved dokumenteret, at aftalen om kontoens forrentning i denne periode har været overholdt, og der er ikke grundlag for at antage, at dette ikke også har været tilfældet i tiden forud herfor.

Klageren har løbende modtaget kontoudskrifter med oplysning om den aktuelle rentesats, og det kan derfor ikke pålægges indklagede at fremlægge yderligere dokumentation.

Indklagede findes ikke at have været afskåret fra at variere størrelsen af den ydede overrente i forhold til indeståendets størrelse. Indklagede findes heller ikke at have været afskåret fra at indføre en forhøjet rentesats til bestemte kundegrupper inddelt efter engagementsstørrelse.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.