Afgørelse

Krav om erstatning for tab på valutaterminsforretning, der blev gennemført i august 2011.

Indledning

Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning for tab på en valutaterminsforretning, der blev indgået i august 2011.

Sagens omstændigheder

Den 18. december 2006 underskrev klageren på vegne et anpartsselskab under stiftelse en aftale med Ringkjøbing Landbobank om valutaterminsforretninger inden for en ramme på 1.065.000 kr. eller modværdien heraf i en anden valuta.

Ved notaer af henholdsvis 23. juli og 7. august 2008 afregnede banken over for klageren i alt fire valutaterminsforretninger i schweizerfranc (CHF) med en samlet gevinst på 18.505,80 kr.

Ved brev af 7. august 2008 informerede banken klageren om reglerne om investorbeskyttelse ved handel med finansielle instrumenter. Af brevet fremgår blandt andet, at handel med valuta var forbundet med betydelige risici. Klageren blev anmodet om at udfylde og returnere et vedlagt skema.

Den 2. oktober 2009 udfyldte og underskrev klageren et skema vedrørende sin investeringsprofil. Heraf fremgår, at klageren havde kendskab til aktier og obligationer, og at hun ikke havde kendskab til blandt andet valutaterminsforretninger. Hendes risikoprofil var mellemrisiko, og hun havde intet kendskab til finansiel investering eller de risici, der var forbundet hermed.

Af årsudskriften for 2009 vedrørende klagerens engagement fremgår tre valutaterminsforretninger, der var gennemført i foråret 2009.

Den 11. november 2010 underskrev klageren en fuldmagtserklæring, hvorefter klagerens ægtefælle fik adgang til at disponere på klagerens engagement via netbank.

I 2010 blev der gennemført to valutaterminsforretninger på klagerens engagement. I 2011 blev der i perioden indtil den 3. august gennemført i alt otte valutaterminsforretninger.

Den 10. august 2011 blev der gennemført en yderligere forretning, idet klageren med valør den 12. september 2011 købte 207.000 CHF til en terminskurs på 718,97 (basiskurs 717,57 med et tillæg på 1,40). Efter indgåelsen af forretningen faldt CHF-kursen.

Valutaterminsforretningen den 10. august 2011 blev i lighed med klagerens øvrige valutaterminsforretninger gennemført efter aftale med klagerens ægtefælle, der dis­ponerede på klagerens vegne.

Banken afviste et krav fra klageren om erstatning for tab på valutaterminsforretningen.

Klageren har opgjort erstatningskravet til 181.270 kr., svarende til værdien af et kursfald på 0,8757 i perioden 10.-31. august 2011 ((7,1757 ÷ 6,30) x 207.000 = 181.270 kr.)

Parternes påstande

Den 9. juli 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Ringkjøbing Landbobank skal betale 181.270 kr.

Ringkjøbing Landbobank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at Ringkjøbing Landbobank som følge af mangelfuld rådgivning har pådraget sig et erstatningsansvar for tabet på valutaterminsforretningen den 10. august 2011.

Engagementet var et spekulativt valutaengagement. Der blev ikke udarbejdet en rammeaftale som grundlag for valutaterminsforretningerne. Banken opfyldte ikke sin pligt til at udarbejde en risikoprofil og til at yde rådgivning med udgangspunkt heri.

Den omstændighed, at ægtefællen disponerede på hendes vegne medførte ikke, at banken var fritaget for på sædvanlig vis at udarbejde et aftalegrundlag og en risikoprofil.

Ægtefællen informerede hende ikke om risikoen og blev ikke af banken anmodet om at videregive information herom til hende.

Ringkjøbing Landbobank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en afklaring af sagens faktiske omstændigheder forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene. Sagen bør derfor afvises i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at man ikke har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren.

Forud for valutaterminsforretningen den 10. august 2011 havde klageren sammen med sin ægtefælle og via selskaber optaget lån i CHF og foretaget investeringer i samme valuta. Klageren var således fuldt ud bekendt med risikoen.

Klageren havde for et selskab underskrevet en rammeaftale vedrørende valutaforretninger og var ved brevet af 7. august 2008 personligt informeret om, at handel med valuta er forbundet med betydelige risici.

Klagerens valutaterminsforretninger skete i tilknytning til et CHF-lån, som klageren havde optaget til finansiering af en lejlighed i Tyrkiet.

Klageren er løbende "gået ud og ind" i CHF, idet hun har købt CHF med henblik på at afdække valutakursrisikoen på det bagvedliggende lån, og solgt CHF for at fjerne risikoafdækningen. Ved disse forretninger har klageren haft en nettogevinst på i alt 48.908,80 kr.

Valutaterminsforretningen skete i lyset af et højt og hen over sommeren fortsat stigende kursniveau for CHF. Forretningen blev indgået med henblik på at afdække valutarisikoen på det bagvedliggende CHF-lån. Der var således tale om en risikoafdækning og ikke en spekulativ disposition.

Klageren var indforstået med, at ægtefællen disponerede på hendes vegne. Ægtefællen foretog dispositionerne på fuldt informeret grundlag.

Klagerens tabsopgørelse bestrides. CHF-kursen var den 31. august 2011 højere end kursen på 6,30, som klageren anvender i sin beregning. Endvidere skal der blandt andet ske fradrag af klagerens gevinster på i alt 48.908,80 kr.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder ikke at afgørelse af sagen forudsætter en bevisførelse, der ikke kan finde sted for Ankenævnet. Der er derfor ikke grundlag for at afvise sagen.

Efter det oplyste indgik klageren i 2008-2011 via sin ægtefælle, der disponerede på klagerens vegne, valutaterminsforretninger med Ringkjøbing Landbobank. Valutaterminsforretningerne blev indgået i tilknytning til et lån i CHF, som klageren havde optaget til finansiering af et køb af en lejlighed i Tyrkiet. Indgåelsen af forretningen den 10. august 2011, der medførte et tab for klageren, havde til formål at afdække risikoen for kursstigninger på CHF-lånet. Dette understøttes af klagerens tidligere forretninger i CHF og er endvidere ikke bestridt af klageren.

Ankenævnet lægger til grund, at ægtefællen i forbindelse med valutaterminsforretningen den 10. august 2011 ikke overskred sine beføjelser, hvilket klageren heller ikke har gjort gældende. Klageren er derfor bundet af aftalen, jf. aftalelovens § 10. Vedrørende spørgsmålet, om Ringkjøbing Landbobank har pådraget sig rådgiveransvar over for klageren, bemærker Ankenævnet, at banken i den foreliggende situation, hvor klageren har givet ægtefællen fuldmagt til at disponere på sine vegne, ikke har en selvstændig rådgivningsforpligtelse over for klageren.

Ankenævnet finder, at det kan lægges til grund, at ægtefællen var vidende om den risiko, der var forbundet med låneoptagelse og forretninger med fremmed valuta. Den omstændighed, at CHF-kursen omkring valutaterminsforretningen den 10. august 2011 udviklede sig anderledes end forventet, kan ikke medføre et erstatningsansvar for banken.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.