Medhold klager
I forbindelse med klagerens køb af en bil ydede indklagede, der er et finansieringsinstitut ejet af 4 pengeinstitutter, i februar 1989 klageren et lån på 100.325 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2088 kr., første gang 1. maj 1989. Lånet forrentedes med den af indklagede til enhver tid fastsatte rentesats, som i gældsbrevet var anført til p.t. 14,4%. Det fremgik endvidere af gældsbrevet:
"Gælden kan af debitor opsiges til hel eller delvis indfrielse uden varsel. Indfries lånet i sin helhed før udløb, er [indklagede] berettiget til at beregne indfrielsesgebyr".
I marts 1992 indfriede klageren lånet. Det samlede indfrielsesbeløb inkl. et indfrielsesgebyr på 1.200 kr. var på ialt 76.120 kr.
Indklagede har oplyst, at lånets rente har været ændret således:
20. maj 1989 14,9%
7. oktober 1989 15,9%
16. november 1989 17,4%
10. maj 1990 16,9%
14. januar 1991 17,4%
20. august 1991 17,9%
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at refundere en del af den betalte rente, samt at tilbagebetale indfrielsesgebyret på 1.200 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at den betalte rente har været stigende gennem lånets løbetid, selvom rentesatsen både er sat op og ned i samme periode. Klageren finder endvidere, at indklagede bør tilbagebetale indfrielsesgebyret.
Indklagede har anført, at det fremgår af gældsbrevet, at der ved en førtidig indfrielse beregnes et indfrielsesgebyr. Med hensyn til lånets rente fremgår det endvidere, at indklagede i lånets løbetid er berettiget til selv at fastsætte denne. Indklagede har meddelt renteændringer ved annoncering i dagspressen.
Ankenævnets bemærkninger:
Det fremgår af lånedokumentet, at lånets rente fastsættes af indklagede, som har oplyst, at renteændringer er meddelt ved annoncering i dagspressen. På baggrund heraf finder Ankenævnet ikke grundlag for at pålægge indklagede at ændre lånets forrentning.
Det af klageren betalte indfrielsesgebyr ved den førtidige indfrielse af lånet finder Ankenævnet aftalt, jf. den ovenfor citerede bestemmelse fra lånedokumentet. Ankenævnet finder dog, at indfrielsesgebyret på 1.200 kr. må anses for urimeligt stort, hvorfor indklagede bør nedsætte gebyret, som passende kan fastsættes til 400 kr.
Som følge heraf