Afgørelse

Manglende underretning om misligholdelse. Misligholdelsesomkostninger.

Klageren ejede sammen med sin tidligere ægtefælle en ejendom, hvori der indestod lån til det indklagede realkreditinstitut. Ægtefællerne havde endvidere fælles konti i det med realkreditinstituttet koncernforbundne pengeinstitut. Klagerens advokat meddelte i oktober 2007 instituttet, at samlivet mellem ægtefællerne var ophørt, og bad instituttet om at overvåge de forskellige bankkonti samt at tilsende hende kopi af lånedokumenterne. Instituttet sendte i juli 2008 betalingspåmindelser til klageren vedrørende juni terminsydelsen 2008. Klagerens advokat meddelte herefter instituttet, at det var aftalt, at klagerens ægtefælle, som blev boende på ejendommen, skulle betale terminen, samt at klageren først i sommeren 2008 fik meddelelse om problemerne vedrørende manglende terminsbetalinger, idet disse ikke var sendt til hendes nye adresse. Under hensyntagen til de foretagne betalinger stillede klagerens advokat i øvrigt spørgsmålstegn ved, om der overhovedet var en restance. Instituttet anmodede efterfølgende fogedretten om at foretage udlæg i den pantsatte ejendom for i alt 52.802 kr. Udlægget blev foretaget den 9. december 2008. Fogedrettens afgørelse blev af klagerens advokat kæret med den begrundelse, principalt at der ikke var tale om misligholdelse, subsidiært at der ikke var givet klageren behørig besked herom med den virkning, at hun var påført et tab eller en risiko for tab. Som følge af kæremålet afsagde fogedretten i april 2009 kendelse om, at den berammede tvangsauktion blev udsat. Landsretten afsagde den 25. juni 2009 kendelse i sagen, som indebar, at det foretagne udlæg i ejendommen blev ophævet, så vidt angik klageren. I sagsomkostninger for begge retter blev realkreditinstituttet tilpligtet at betale 8.000 kr.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet ikke kunne gøre misligholdelsesomkostninger gældende mod hende. Instituttet påstod principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Nævnet henviste til, at Vestre Landsret ved kendelsen havde fastslået, at der ikke kunne gøres umiddelbart udlæg i ejendommen, for så vidt angik klageren, og at Landsretten i kendelsen havde taget stilling til omkostninger ved domstolsbehandlingen. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at der forelå omstændigheder, der kunne begrunde, at klageren, der var solidarisk hæftende for pantegælden og ifølge pantbrevsformularen havde en selvstændig forpligtelse til at meddele adresseforandring til instituttet, kunne fritages for at betale sædvanlige morarenter, gebyrer og inkassoomkostninger til instituttet. Nævnet frifandt derfor realkreditinstituttet.