Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Krav vedrørende overtræk på checkkonto opstået i 1986.

Sagsnummer: 61/1999
Dato: 07-07-1999
Ankenævn: Peter Blok, Peter Stig Hansen, Leif Nielsen, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen
Klageemne: Forældelse - udlån
Passivitet - hæftelse
Ledetekst: Krav vedrørende overtræk på checkkonto opstået i 1986.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt et krav vedrørende et overtræk på klagerens checkkonto i 1986 fortsat består.

Sagens omstændigheder.

Ved anbefalet skrivelse af 25. september 1986 rykkede den daværende Hellerup Bank, nu indklagede, klageren for et overtræk på dennes checkkonto på 8.506,50 kr. med tillæg af renter og rykkergebyr.

Ved skrivelse af 30. oktober 1986 til indklagede meddelte klageren, at han pr. 1. december 1986 kunne afvikle gælden med 300 kr. månedligt.

I årsopgørelsen pr. 31. december 1987 blev gælden oplyst til 11.621,84 kr.

Den 5. januar 1988 blev kravet afskrevet som midlertidigt uerholdeligt.

I 1998 oprettede indklagede sagen i sit edb-system over fordringer, og ved skrivelse af 6. oktober 1998 rettede indklagede henvendelse til klageren om gælden.

Af kontooversigt pr. 31. december 1998 fremgår en "Fordringskonto" med saldo på 11.621,84 kr. eksklusiv renter sammen med oplysningerne om klagerens øvrige ind- og udlånskonti hos indklagede.

Parternes påstande.

Den 8. februar 1999 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at frafalde kravet.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at gælden i sin tid blev afskrevet af Hellerup Bank, og at han derfor er uforstående over for, at kravet nu gøres gældende af indklagede. Han var ikke bekendt med, at indklagede, hos hvem han har været kunde i en årrække, havde overtaget inkasso for Hellerup Bank. Siden nedlæggelsen af Hellerup Bank er han ikke blev gjort opmærksom på gælden.

Indklagede har anført, at den af klageren tilbudte afvikling af gælden med 300 kr. månedligt ikke blev gennemført, og at sagen den 5. januar 1988 blev afskrevet som midlertidigt uerholdelig. Klageren var i 1986 enig i, at han skyldte beløbet, og man har på intet tidspunkt givet afkald på eller frafaldet kravet mod klageren. Kravet er heller ikke forældet eller bortfaldet som følge af passivitet. Med udgangspunkt i skrivelsen af 25. september 1986 opgøres gælden til 8.506,50 kr. med tillæg af 5 års rente.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Indklagedes fordring mod klageren er alene undergivet den 20-årige forældelse efter Danske Lovs 5-14-4 og er derfor ikke forældet, jf. dog det nedenfor anførte om renter. På baggrund af denne forældelsesregel findes den omstændighed, at indklagede gennem en årrække undlod at rette henvendelse til klageren vedrørende gælden, ikke at kunne medføre, at fordringen anses for bortfaldet ved passivitet. Heller ikke det forhold, at gælden gennem en længere årrække ikke var medtaget i kontooversigterne fra indklagede, findes at have kunnet give klageren en retlig beskyttet forventning om, at indklagede havde frafaldet kravet mod ham.

Renter af gælden af omfattet af den 5-årige forældelse efter forældelsesloven af 1908, jf. dennes § 1, stk. 1., nr. 2. Indklagede har sin opgørelse af kravet på korrekt måde taget hensyn hertil.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.