Afgørelse

Krav som følge af for lavt ansat beløb til indfrielse af eksisterende lån ved omlægning af realkreditlån

Indledning

Sagen vedrører krav som følge af for lavt ansat beløb til indfrielse af eksisterende lån ved omlægning af realkreditlån.

Sagens omstændigheder

Klageren blev kunde i Danske Bank i juni 2012 og ønskede i forbindelse hermed at omlægge sit eksisterende realkreditlån i Nykredit til et lån i Realkredit Danmark. Klagerens eksisterende realkreditlån var et F1 lån med en restløbetid på ca. 25 år.

Den 21. juni 2012 fik klageren tilsendt et beregningseksempel og et tilbud om omlægning til et fastforrentet obligationslån, hvoraf fremgik, at udgiften til indfrielse af det eksisterende lån var 1.126.187 kr.

Den 11. januar 2013 fik klageren tilsendt en beregning vedrørende omlægning af lånet til et nyt F1 lån. Udgiften til indfrielse af det eksisterende lån var angivet til 1.116.609 kr.

I e-mail af 22. januar 2013 til banken oplyste klageren, at det eksisterende lån skulle refinansieres den 31. marts 2013, hvor ca. 1.080.000 kr. skulle genfinansieres. Klageren anmodede samtidig om at få beregninger af låneomlægningen gennemført henholdsvis ved straksindfrielse og ved indfrielse pr. 31. marts 2013 samt oplysning om pris på kurssikring. Banken sendte herefter klageren et skærmprint med beregninger, hvoraf fremgik, at indfrielsesbeløbet ved straksindfrielse og indfrielse pr. 31. marts 2013 var henholdsvis 1.116.034 kr. og 1.018.796 kr.

Den 23. januar 2013 fik klageren tilsendt nye beregninger, hvoraf fremgik, at udgiften til indfrielse af det eksisterende lån var 1.116.034 kr. Beregningerne indeholdt blandt andet et eksempel på omlægning til et 2 % obligationslån på 1.148.000 kr. med en løbetid på 15 år, til kurs på 97,271 med indfrielse af det eksisterende lån pr. den 23. januar 2013.

Banken har oplyst, at klageren besluttede sig til at omlægge realkreditlånet den 28. januar 2013. Samme dag sendte banken en økonomiberegning, et beregningseksempel samt et lånetilbud. Af beregningseksemplet fremgik, at udgiften ved indfrielse af det eksisterende realkreditlån var 1.115.437 kr. I beregningseksemplet indgik det nye lån som et 2 % 15-årigt obligationslån på 1.153.000 kr., der skulle hjemtages til kurs 96,865. I økonomiberegningen indgik låneydelser vedrørende et 2 % realkreditlån på 1.153.000 kr. med en løbetid på 15 år.

I det fremsendte lånetilbud af 28. januar 2013 var udgiften til indfrielse af det eksisterende lån imidlertid angivet til 1.018.251 kr., mens det eksisterende låns obligationsrestgæld og kursværdien heraf var angivet til henholdsvis 1.008.054 kr. og 1.015.977 kr. Hovedstolen på det nye 15-årige 2 % obligationslån var i lånetilbuddet angivet til 1.064.000 kr. Bidragssatsen på det nye lån var 0,4808 % p.a. Klageren accepterede lånetilbuddet og indgik samtidig aftale om kurssikring af det nye lån til kurs 95,786 med afviklingsdag den 26. marts 2013.

Klageren har oplyst, at han den 26. marts 2013 blev kontaktet af sin rådgiver i banken, R, som oplyste, at det optagne lån ikke var stort nok til at indfri det eksisterende lån, og at lånedifferencen var ca. 58.000 kr. Klageren har oplyst, at han på møde i banken den 4. april 2013 oplyste, at han ikke ville have optaget lånet, hvis han havde kendt lånedifferencen, subsidiært at han ville have afventet en eventuel kursstigning inden låneomlægning. I forlængelse af mødet undersøgte banken, om klagerens rentetilpasningslån hos Nykredit kunne genetableres, hvilket viste sig ikke at være muligt.

Den 5. april 2013 foreslog klageren, at der blev optaget et 2 % 15-årigt obligationslån på 1.098.000 kr., til den højeste kurs, han kunne have opnået i perioden fra den 25. januar 2013 til den 31. marts 2013. Dette var efter klagerens opfattelse kurs 98,2, hvilket ville give et provenu på 1.078.000 kr. Klageren anmodede endvidere banken om at finansiere lånedifferencen, indtil lånet var hjemtaget.

Banken afviste klagerens forslag og tilbød efter det oplyste den 30. april 2013 klageren et nyt 2 % lån med en hovedstol på 1.119.000 kr. til kurs 99,31. Det fejlagtigt omlagte lån på 1.064.000 kr. ville ifølge forslaget blive indfriet til kurs 99,65, og banken tilbød at holde klageren skadesløs for kursdifferencen, således at omlægningen ville være kursneutral. Klageren afviste bankens tilbud. Den 6. juni 2013 tilbød banken yderligere, at bidragssatsen, der i bankens tilbud af 30. april 2013 var højere end bidragssatsen for det fejlagtigt omlagte lån, kunne bibeholdes på 0,4808 % p.a. Klageren afslog tilbuddet med henvisning til, at den nye hovedstol var højere end 1.078.000 kr.

Den 21. juni 2013 indgav klageren klage til Ankenævnet.

Banken har fremlagt oplysning om, hvordan restgælden på klagerens lån i Nykredit ville have udviklet sig. Det fremgår heraf, at restgælden pr. den 31. marts 2013, 30. september 2013 og pr. den 31. december 2013 ville have udgjort henholdsvis 1.078.282 kr., 1.058.977 kr. og 1.049.292 kr.

Klageren fik midlertidig henstand med betaling af ydelserne på det hjemtagne lån. Ved udgangen af august 2013 udgjorde restancerne 38.578,02 kr.

Den 20. august 2013 tilbød banken klageren et F1 lån i Realkredit Danmark med en hovedstol på 1.049.000 kr. og en bidragsprocent svarende til den, som klageren betalte for sit oprindelige lån hos Nykredit. Banken har oplyst, at restprovenuet efter indfrielse af det fejlagtigt omlagte lån vil udgøre 59.000 kr., der kan udbetales til klageren til dækning af udlæg ved indfrielse af lånet i Nykredit. Banken har endvidere meddelt, at der i opgørelse af restancerne på det fejlagtigt hjemtagne lån vil blive taget hensyn til renteforskellen i forhold til et F1 lån.

Parternes påstande

Den 21. juni 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal stille ham som om aftalen om omlægning ikke var indgået, og at banken skal tilpligtes at betale ham en kompensation på 32.000 kr.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at han forud for omlægningen modtog en række beregninger vedrørende indfrielse af Nykreditlånet pr. den 31. marts 2013. Beregningerne viste alle et forkert indfrielsesbeløb. Han opdagede ikke fejlen, men gav overfor R udtryk for undren over forskellen på straksindfrielse og indfrielse pr. den 31. marts 2013. R sagde blot, at det var da dejligt. Han havde derfor ingen grund til at tvivle på oplysningerne.

Han har ret til at blive stillet, som om aftalen om låneomlægning ikke var indgået. Dette er erkendt af banken ved bankens forslag om at ophæve aftalen og at lade ham fortsætte i Nykredit. Denne løsning kunne imidlertid ikke gennemføres. Banken burde og kunne have videreført lånet hos Nykredit, hvis banken havde grebet resolut ind, da banken blev klar over fejlen den 26. marts 2013.

At stille ham, som om aftalen ikke var indgået, indebærer, at han skal have de samme muligheder, som han ville have haft, hvis aftalen ikke var indgået. Der er desværre sket en rentestigning siden omlægningen, hvilket medfører, at han ikke længere ved en videreførelse af lånet i Nykredit ville kunne foretage den påtænkte omlægning til 2 % lån.

Banken har ikke ved sine tilbud fuldt ud korrigeret den begåede fejl.

Ved bankens tilbud om et nyt 2 % lån i Realkredit Danmark bliver hovedstolen ca. 41.000 kr. større end hovedstolen på lånet i Nykredit. Han bliver stillet, som om lånet var hjemtaget med den korrekte hovedstol fra starten, og med en lidt bedre kurs på lånedifferencen. Han ville aldrig have foretaget låneomlægningen, hvis han havde kendt forudsætningerne og vidst, at hovedstolen ved en låneomlægning ville blive forhøjet med 41.000 kr. Han foreslår en løsning med optagelse af et nyt 2 % lån til en kurs, der tager højde for, at han ikke ville have gennemført en omlægning den 28. januar 2013, men i stedet ville have ventet en kursstigning, hvorved han kunne have omlagt med et mindre tab.

Han afslog endvidere bankens tilbud af 30. april 2013 om et nyt 2 % lån, da bidragssatsen var øget til 0,52 % som følge af overskridelse af 60 % belåningsgrænsen, og da banken ikke havde taget højde for, at han som aftalt ikke havde betalt den første rate på lånet.

Bankens tilbud om optagelse af et F1 lån korrigerer ikke bankens fejl. Det gamle F1 lån hos Nykredit havde en restgæld på 1.078.000 kr. ved indfrielsen, mens det nye tilbudte F1 lån har en hovedstol med på 1.049.000 kr., hvilket reducerer gælden med 29.000 kr. Banken angiver imidlertid, at han skal betale restancen på knap 39.000 kr. på det fejlagtigt optagne lån, dog således at der bevilges rentekompensation for renteforskellen. Resultatet, inklusiv kompensation for renteforskel, udgør et tab på 10.000 kr. Som følge af en betydelig rentestigning vil det ikke længere muligt for ham at konvertere til et toårigt fastforrentet lån, som han hele tiden har ønsket, uden et kurstab på 5-6 point, svarende til 55.-60.000 kr. Han må derfor afvise bankens tilbud om omlæggelse til F1 lån.

Han foreslår herefter, at 2 % lånet på 1.064.000 kr. bibeholdes, mod yderligere kompensation på 26.000 kr. til dækning af forskellen på kursen på det optagne 2 % lån på 95,786 og den bedre kurs i 1. kvartal 2013 på 98,2 i forhold til indfrielsesbeløbet på 1.078.000 kr. Kompensationen bør ydes, da det sandsynlige scenarie er, at han ville have afvist et tilbud om optagelse af lån til kurs 95,786 den 28. januar 2013, men i stedet ville have omlagt lånet senere i 1. kvartal 2013. Banken bør endvidere dække hans rentetab vedrørende finansiering af mankoen på 59.000 kr., hvilket ved anvendelse af bankens debetrente på 10 % i seks måneder giver ca. 3.000 kr. Den samlede kompensation ved bibeholdelse af lånet på 1.064.000 kr. udgør derfor 32.000 kr.

Danske Bank har blandt andet anført, at banken fuldt ud har korrigeret den begåede fejl ved sine tilbud.

Klageren bliver med tilbuddet om det nye fastforrentede obligationslån med en korrekt hovedstol stillet, som om lånet fra starten var hjemtaget med den korrekte hovedstol. Klageren får med tilbuddet en lidt bedre afregningskurs på lånedifferencen. Klageren har ikke lidt et tab.

Der var tale om en for klageren åbenbar og kendelig fejl, hvilket klageren har bekræftet i sit indlæg til Ankenævnet, og hvilket også fremgår af økonomiberegningen og beregningseksemplet.

I dialogen med R gav klageren forud for låneoptagelsen udtryk for, at han ønskede et fastforrentet obligationslån, og at han ønskede at indfri sit eksisterende lån på rentetilpasningstidspunktet. Ud fra disse forudsætninger tilbød banken omkostningsfrit at etablere et nyt fast forrentet lån med en korrekt hovedstol. Klageren har efterfølgende anført, at han slet ikke ville have indfriet sit F1 lån, hvis han havde kendt de korrekte indfrielsesvilkår. Klageren har endvidere anført, at han ikke havde mulighed for at tage stilling til den forhøjelse af hovedstolen, som et nyt fastforrentet obligationslån ville medføre.

Banken vil under hensyn hertil tilbyde klageren et F1 lån i Realkredit Danmark på vilkår, der så vidt muligt svarer til lånet i Nykredit, med en hovedstol på 1.049.000 kr. og en bidragsprocent svarende til den, som klageren betalte hos Nykredit. Restprovenuet, der efter indfrielse af det ved omlægningen optagne lån, vil udgøre 59.000 kr., udbetales til klageren til dækning af udlæg ved indfrielse af lånet i Nykredit. Restancerne på 38.578,02 kr., som klageren har fået midlertidig henstand med, er nu forfaldne til betaling. I opgørelse af restancerne på det hjemtagne lån vil der blive taget hensyn til renteforskellen i forhold til et F1 lån, hvorved restancerne svarer til ca. 31.000 kr. Der opkræves ikke morarente for restancerne. Banken har herved – uden omkostninger for klageren – imødekommet klagerens ønske om at blive stillet, som om låneomlægningen ikke var blevet gennemført. Klageren har dermed ikke lidt et tab. Hvis klageren havde beholdt sit lån i Nykredit, ville restgælden pr. 30. september 2013 have udgjort 1.058.977 kr., og ville dermed være ca. 10.000 kr. højere, end restgælden på det tilbudte lån. Klageren ville endvidere have skullet betale ydelserne, der pr. 30. juni 2013 og pr. 30. september 2013 udgjorde henholdsvis 13.654 kr. og 13.639 kr.

Ankenævnets bemærkninger

Det lægges til grund som ubestridt, at det af Danske Bank fremsendte lånetilbud var behæftet med en fejl, idet udgiften til indfrielse af det eksisterende lån var ansat for lavt. Der opstod som følge heraf et underskud ved omlægningen.

Fejlen medførte ikke, at klageren blev påført et erstatningsberettiget tab for så vidt angår det opståede underskud ved omlægningen. Derimod blev han skuffet i sine forventninger til resultatet af låneomlægningen. Dette kan ikke i sig selv begrunde, at han har krav på økonomisk kompensation, jf. herved Højesterets dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1996, side 200.

Banken har før og efter indgivelse af klagen til Ankenævnet tilbudt klageren omlægning til et nyt 2 % fastforrentet obligationslån med uændret bidragssats og med en hovedstol på 1.119.000 kr.

Banken har endvidere efter indgivelse af klagen til Ankenævnet tilbudt klageren omlægning til et nyt F1 lån på 1.049.000 kr. med en bidragsprocent svarende til den, som klageren betalte for sit oprindelige F1 lån. Banken har endvidere tilbudt, at der i opgørelse af restancerne på det fejlagtigt hjemtagne lån vil blive taget hensyn til renteforskellen i forhold til et F1 lån.

Ankenævnet finder ikke, at klageren har krav på yderligere kompensation.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.