Afgørelse

Udlån, indfrielse. Børneopsparingskonto. Passivitet.

Sagsnummer:	660 /1993
Dato:	26-03-1996
Ankenævn:	Niels Waage, Inge Frølich, Peter Nedergaard, Bjarne Lau Pedersen, Ole Simonsen
Klageemne:	Udlån - indfrielse Passivitet - øvrige spørgsmål Børneopsparingskonto - udbetaling
Ledetekst:	Udlån, indfrielse. Børneopsparingskonto. Passivitet.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Medhold klager


Ved klageskema af 22. november 1993 har klageren klaget over en lang række dispositioner truffet af indklagede vedrørende klagerens engagement hos indklagede. Klagen er blevet uddybet i et antal skrivelser. Indklagede har afgivet et antal udtalelser i sagen.

På grundlag af det foreliggende materiale kan gives følgende beskrivelse af klagerens engagement hos indklagede og af engagements forløb:

A.

Indklagede ydede i 1983 klageren et lån på 25.000 kr. til køb af en 20 fods jolle. I september 1984 modtog indklagede fra et andet pengeinstitut 23.000 kr. til indsættelse på lånet. Ifølge klageren solgte han i foråret 1985 solgte jollen. I den forbindelse rettede han henvendelse til indklagede for at sikre sig, at jollen var fri for pant. Indklagede krævede da betaling af 27.000 kr. Dette forstod han ikke, men han var nødt til at betale beløbet og anmodede om en kvittering. Han har imidlertid aldrig modtaget kvitteringen.

B.

I 1985 ydede indklagede klageren et nyt lån i forbindelse med klagerens køb af en 27 fods fiskerbåd. Indklagede ydede klageren et lån i denne forbindelse, idet indklagede modtog ejerpantebrev med sikkerhed i båden. Det fremgår af sagen, at lånet blev etableret med en hovedstol på omkring 135.000 kr. Lånet blev forhøjet i juli 1991 til 260.000 kr. I oktober 1991 underskrev klageren nyt lånedokument, hvorefter lånets restgæld på nu 258.553,82 kr. skulle afvikles med 4.000 kr. månedligt, første gang 30. oktober 1991.

Af skrivelse af 8. april 1992 fra indklagede fremgår følgende:

"Vi bekræfter herved dagens møde, hvori vi aftalte, at De fik en frist på 3 mdr. til at søge nedbragt restancen på kr. 12.000 på bådlån nr. .... ved overførsel af igangsætterydelse på kr. 5.000 månedligt, som udbetales f.g. 1. maj 1992.

Der er fastsat følgende betingelser for denne aftale:

.....

Der skal fortsat arbejdes på salg af båden, selvom De opstarter fiskesalg på auktion og privat.

Hvis det efter 3 måneder viser sig, at De ikke kan klare at få nedbragt restancen på lånet væsentligt, vil vi kræve salg af båden til dagsprisen, selvom den fortsat er faldende.

I modsat fald bliver lånet sagt op og tvangssalg krævet af banken, forudsat at De ikke finder en anden bankforbindelse."

Båden blev sat til salg gennem mægler for 225.000 kr. Prisen nedsattes efterfølgende, og i sommeren 1992 underskrev klageren aftale om salg af båden for 187.000 kr. Ifølge indklagede blev indklagede af skibsmæglerfirmaet, der deponerede købesummen hos indklagede, anmodet om at tilbageholde 30.000 kr. til dækning af mangler, som fartøjet havde ved overtagelsen.

Der er fremlagt en skrivelse af 25. juni 1992 fra indklagede til klageren udfærdiget i forbindelse med salget af båden med følgende indhold:

"Vi må anmode Dem om omgående, at få handelen berigtiget herunder underskrive skibsskødet, så båden kan blive udleveret.

Såfremt dette ikke sker omgående og inden mandag den 29/6-92 kl. 12, vil banken indgive konkursbegæring på Dem.

Konkursen kan kun afværges, hvis De til banken indbetaler

kr. 187.000,-

svarende til købsprisen på båden."

Der er endvidere fremlagt skrivelse af samme dato fra skibsmæglerfirmaet til klageren med følgende indhold:

"Ved telefonsamtale dels med Dem og dels med [indklagede] har vi forstået, at De ikke ønsker at gennemføre salget i henhold til udarbejdet slutseddel.

Vi skal på køberens vegne fastholde købet og såfremt De ikke ønsker, at gennemføre salget som aftalt i henhold til slutseddelen, vil køberen forbeholde sig ret til erstatning for misligholdelse af handelen.

Vi vil fra vort firma's side gøre krav på vort salær. Vi har fremskaffet køber til fartøjet og der har været foretaget avertering af Deres fartøj 11 gange i Danske Fiskeritidener, dette er forbundet med omkostninger.

Vi vil bede om, at De henvender Dem til en advokat således så vi kan drøfte tingene med Deres advokat og således, at handelen kan gennemføres som aftalt."

Indklagede modtog i juli 1992 ca. 145.000 kr. fra salget af båden, hvorefter gælden på klagerens lån blev nedskrevet til 121.553,06 kr. excl. renter fra 1. april 1992.

Ved skrivelse af 1. oktober 1992 meddelte indklagede, at man anså lånet for misligholdt, idet der siden salget af båden ikke var modtaget beløb eller forslag til afvikling. Lånet opsagdes til øjeblikkelig indfrielse. Samme måned overgav indklagede beløbet til inkasso. Indklagedes inkassoadvokat indgav anmodning om fogedforretning, som afholdtes den 19. januar 1993.

C.

Klageren havde en økonomikonto hos indklagede. Ifølge klageren er en række indbetalinger og udbetalinger på denne konto i perioden 3. april 1986 til 13. maj 1987 ikke korrekt bogførte, eller at han har ikke modtaget de hævede beløb, ligesom der er sket tilbageførsel af et lønbeløb indsat via dataløn.

D.

Klageren arbejdede i 1989 i Norge og Sverige og fik i den forbindelse udstedt et dankort, som han havde med sig. Uagtet dette er der alligevel ifølge klageren hævet beløb ved hjælp af kortet på tidspunkter, hvor han gennem arbejdssedler kan dokumentere, at han ikke opholdt sig i Danmark. Beløbet udgør i alt 24.500 kr.

Klageren har forespurgt om en overførsel på 4.232,16 kr. den 1. oktober 1987 på hans budgetkonto.

E.

For klagerens søn, der den 2. november 1989 fyldte 18 år, var der hos indklagede oprettet en børneopsparingskonto. Kontoens indestående på 76.851,45 kr blev den 2. november 1989 overført til klagerens tidligere ægtefælles konto.

Sønnen har under sagens forberedelse givet klageren fuldmagt til på sine vegne at kræve børneopsparingen udbetalt.

F.

Det fremgår endvidere af sagen, at klagerens ejendom, hvor han boede, den 30. maj 1991 blev solgt på tvangsauktion. Af salgsopstillingen til auktionssagen fremgår, at auktionen var begæret af Nykredit. Med hensyn til ejendommens beskrivelse var der anført "tagdækning med skiffer, asbestcement o.l.".

G.

Det fremgår endvidere af sagen, at klageren har henvendt sig til et revisionsfirma. Ifølge klageren har han betalt revisionsfirmaet 5.000 kr. "for at få oplysninger fra indklagede". Der er fremlagt en skrivelse af 21. januar 1993 fra advokatfirmaet Lars Espersen til revisionsfirmaet med følgende indhold:

"Under et fogedretsmøde den 19. ds. oplyste [klageren], at De er i færd med at udarbejde oversigt over dennes økonomiske situation.

Når denne oversigt er færdigarbejdet, beder jeg Dem tilstille mig kopi heraf og samtidig oplyse, hvad man herefter stiler imod, accordforslag, gældssanering eller lign.

Jeg forventer at høre fra Dem i løbet af 14 dage."

H.

Endelig har klageren anmodet indklagede om at oplyse om indeståendet på en millionærkonto.

- o - o -

I en skrivelse af 25. maj 1994 har klageren nærmere specificeret sine klagepunkter. Disse er kommenteret ved indklagedes skrivelse af 28. marts 1995, og klagerens rådgiver er fremkommet med sine bemærkninger hertil ved skrivelse af 22. maj 1995. Hertil kommer yderligere brevveksling frem til en skrivelse af 25. januar 1996 fra indklagede.

På det således foreliggende grundlag kan klagepunkterne og indklagedes stillingtagen hertil nærmere angives således:

Pkt. 1 (ad A):

Klageren har anmodet om, at indklagede giver en forklaring om det første bådlån.

Indklagede har anført, at man ikke kan give yderligere forklaring herom, da indklagede kun opbevarer dokumenter i 5 år.

Klagerens rådgiver her heroverfor anført, at det må være indklagedes risiko, at man af egen fri vilje har tilintetgjort relevant materiale.

Pkt. 2 (ad B)

Klageren har anmodet om en forklaring fra indklagede om "den voldsomme stigning af gælden fra 1988-1991".

Indklagede har under henvisning til bilag vedrørende dette punkt anført, at stigningen i restgælden på bådlånet etableret i 1985 kan forklares med tre forhøjelser og tilskrevne renter. Indklagede har endvidere henvist til, at der løbende er tilsendt klageren kontoudskrifter udvisende skylden på lånet.

Klagerens rådgiver har heroverfor anført, at klageren ikke blot har efterlyst en forklaring på stigningen på bådlånet, men på den samlede gæld og har anført, at et pengeinstituts mere eller mindre uforståelige EDB-udskrifter kun kan tillægges begrænset betydning over for en ikke finansbranchekyndig kunde.

Pkt. 3 (ad F)

Klageren har anført, at det i auktionsannoncen i forbindelse med tvangsauktionen var anført, at hans hus var forsynet med eternittag, men det rette forhold var, at huset havde røde teglsten.

Indklagede har heroverfor anført, at det var Nykredit og ikke indklagede, der var auktionsrekvirent, og at indklagede ikke havde udarbejdet beskrivelsen af ejendommen i salgsopstillingen.

Klagerens rådgiver har heroverfor anført, at de fejlagtige oplysninger i tvangsauktionsvilkårene må komme et sted fra, og at indklagede som klagerens tillidsmand i det for ham uforståelige finansjuridiske spil ikke med føje kan vaske sine hænder med, at det ikke er indklagedes bord. Indklagede må mere aktivt rapportere om sine undersøgelser om forbindelsen mellem indklagedes centrale placering og de forkerte auktionsvilkår.

Pkt. 4 (ad B)

Klageren har klaget over indklagedes "inddragelse af min iværksætterydelse".

Indklagede har bestridt at have inddraget klagerens iværksætterydelse, men har henvist til, at det var aftalt med klageren den 8. april 1992, at klageren fik en frist på 3 måneder til at søge en restance på 12.000 kr. på bådlånet etableret i 1985 (og senere forhøjet) nedbragt ved overførsel af iværksætterydelse på 5.000 kr. månedligt, der første gang blev udbetalt 1. maj 1992.

Klagerens rådgiver har anført, at indklagede hermed har bekræftet klagerens udsagn.

Pkt. 5 (ad B)

Klageren har anført, at der er foregået et samspil mellem skibsmægleren og indklagede med skrivelserne af 25. juni 1992, der viser, at klageren var tvunget til at underskrive skibsskøde til en af indklagede fastsat pris.

Indklagede har anført, at klageren underskrev slutseddelen om salg af båden uden indklagedes medvirken og bestrider at have tvunget klageren til at underskrive slutseddelen. Man har alene meddelt klageren, at man ville indgive konkursbegæring mod klageren, hvis klageren ikke ville medvirke til berigtigelse af handelen ved underskrift på skibsskødet.

Klagerens rådgiver har anført, at indklagede hermed har bekræftet klagerens udsagn.

Pkt. 6 (ad B)

Klageren har anført, at indklagede beskylder klageren for at have stjålet genstande fra båden og desuden uberettiget har beholdt 30.000 kr. af købesummen. Klageren har tilføjet, at han ikke vil betale skibsmægleren under disse omstændigheder.

Indklagede har bestridt at have beskyldt klageren for tyveri eller at have beholdt 30.000 kr., idet der var tale om, at skibsmægleren anmodede indklagede om at tilbageholde 30.000 kr. af den deponerede købesum til dækning af mangler ved fartøjet.

Klagerens rådgiver har heroverfor anført, at en helhedsvurdering viser, at indklagede alene har været besjælet af kortfristede hensyn til hurtigst muligt at score flest mulige penge ned i egen kasse frem for at varetage klagerens interesser.

Pkt. 7 (ad B)

Klageren har givet en beskrivelse af forløbet af mødet i fogedretten den 19. januar 1993.

Indklagede har ikke kommenteret forløbet af mødet i fogedretten.

Indklagedes rådgiver har anført, at klagerens fremstilling om fogedretsmødets forløb herefter må lægges til grund.

Pkt. 8 (ad G)

Klageren har anført, at "det ikke var for sjov", at han henvendte sig til revisionsfirmaet for at få oplysninger fra indklagede.

Indklagede har oplyst, at man ikke har kommentarer til klagerens udgift til revision, idet man har henvist til skrivelsen af 21. januar 1993 fra advokatfirmaet Lars Espersen til revisionsfirmaet.

Klagerens rådgiver har fundet det urimeligt ("storeslem") at indklagede ikke vil refundere klageren hans udgifter til revision foranlediget af, at indklagede ikke ville meddele klageren direkte oplysninger, således at han måtte entrere med en revisor for overhovedet at få oplysninger om sine egne forhold fra den bank, han var kunde i, og som derfor skulle betjene ham.

Pkt. 9 (ad E)

Klageren har på sin søns vegne krævet børneopsparingen udbetalt og har i skrivelse af 10. januar 1996 anført, at hans tidligere ægtefælle har nægtet kendskab til udbetaling af børneopsparingen.

Indklagede har anført, at børneopsparingen udgik den 2. november 1989 og blev overført til klagerens tidligere hustrus konto. Den tidligere hustru har oplyst indklagede, at beløbet er anvendt til betaling af klagerens søns underhold og uddannelse. Sønnen bor hos den tidligere hustru.

Klagerens rådgiver har fastholdt klagerens krav om udbetaling af beløbet til sønnen.

Pkt. 10 (ad C)

Indklagede har vedrørende spørgsmålet om bl.a. udbetaling af løn på 7.467,84 kr. den 19. juni 1986 henvist til, at indklagede ikke længere har arkivmateriale herom.

Indklagedes rådgiver har herover for anført det samme som under pkt. 1.

Pkt. 11 (ad D)

Klageren har anført, at der er hævet på hans dankort i Frederikshavn, medens han i 1989 var i udlandet og havde sit dankort med sig.

Indklagede har anført, at hævninger i perioden 17. juli til 23. oktober 1989 samt 20. november 1989 blev foretaget i kontantautomater, hvor klagerens dankort blev anvendt ved brug af hans PIN-kode. To hævninger den 2. og 3. november 1989 er foretaget med klagerens dankort via notaløsning.

Klagerens rådgiver har fastholdt klagepunktet.

Pkt. 12 (ad D)

Vedrørende en udbetaling på 1.500 kr. den 17. marts 1989 har indklagede anført, at denne blev foretaget i bankens Frederikshavn afdeling, og at klageren har kvitteret på udbetalingsbilaget. Med hensyn til en udbetaling den 21. marts 1989 på 5.000 kr. fandt udbetalingen sted med kundekort anvendt i Frederikshavn afdeling. Klageren har kvitteret på udbetalingsbilaget. Sammenholdes underskrifterne på de to omtalte bilag med underskrifterne på lånedokumenterne, synes der at være en høj grad af lighed.

Klagerens rådgiver har fastholdt klagen.

Pkt. 13 (ad F).

Klageren har anført, at efter tvangsauktionen fremsendte Nykredit en personlig fordring på 247.550,52 kr. Som svar til Nykredit har klageren fremsendt en regning på arbejdsløn og renter på 439.940 kr.

Indklagede har anført, at man ikke har nogen kommentar til klagerens modregning over for Nykredit.

Klagerens rådgiver har heroverfor anført, at klagerens fremstilling må lægges til grund.

Ad H:

Indklagede har oplyst, at millionærkontoen ifølge kontoudskrift er udgået den 5. april 1993, idet indeståendet blev hævet.

Ankenævnets bemærkninger:

Ad pkt. 1:

Ankenævnet finder ikke, at klageren på nuværende tidspunkt har krav på, at indklagede meddeler klageren oplysninger om det i 1983 etablerede lån, der efter det oplyste var indfriet i 1985.

Ad pkt. 2:

Ankenævnet finder ikke, at klageren har krav på, at indklagede giver yderligere oplysninger om udviklingen i klagerens engagement indtil 1991.

Ad pkt. 3:

Indklagede findes ikke at have været ansvarlig for eventuelle mangelfulde oplysninger i salgsopstillingen.

Ad pkt. 4:

Indklagede findes ikke at have været uberettiget til at træffe den omhandlede aftale om overførelse af beløb hidrørende fra iværksætterydelse med klageren.

Ad pkt. 5:

Indklagede findes ikke at have været uberettiget til at betinge undladelse af at indgive konkursbegæring af, at klageren solgte sin båd med henblik på at kunne nedbringe gælden til indklagede.

Ad pkt. 6:

Der ses intet grundlag for at statuere, at indklagede har beskyldt klageren for tyveri eller i øvrigt at skulle have optrådt på en kritisabel måde i forbindelse med det under punktet beskrevne forhold.

Ad pkt. 7:

Ankenævnet kan ikke tage stilling til forløbet af et fogedretsmøde.

Ad pkt. 8:

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede har optrådt på en sådan måde, at indklagede er forpligtet til at refundere klageren de anførte revisionsudgifter.

Ad pkt. 10:

Klagepunktet drejer sig om spørgsmålet om en lønudbetaling den 19. juni 1986. Klagen er indgivet i slutningen af 1993. Da det rejste krav herefter vil være forældet efter den 5 årige forældelsesregel i forældelsesloven af 1908, kan klagen på dette punkt ikke tages til følge.

Ad pkt. 11 og 12:

Klageren har først rejst spørgsmål om den rigtige kontering af transaktionerne over 4 år efter, at de har fundet sted. Klageren findes herefter ved passivitet at have accepteret de skete konteringer, og der kan allerede af den grund ikke gives klageren medhold i klagen på disse punkter.

Ad pkt. 13:

Indklagede ses ikke at være ansvarlig for klagerens mellemværende med Nykredit.

Som følge af det anførte ses der ikke at kunne gives klageren medhold i klagepunkterne 1-8 og 10-13.

Ad pkt. 9:

Indeståendet på børneopsparingskontoen tilhørte klagerens søn, hvorfor udbetaling efter at klagerens søn var blevet myndig, alene kunne ske til denne. Som sagen foreligger oplyst, findes indklagedes udbetaling af børneopsparingskontoens indestående den 2. november 1989 til moderen herefter ikke at være sket med frigørende virkning. Påstanden, der er nedlagt på sønnens vegne efter dennes bemyndigelse, tages derfor til følge.

Ad H:

Indklagede har besvaret den rejste forespørgsel om millionærkontoen som ovenfor anført.

Som følge af det anførte

Indklagede bør inden 4 uger betale 76.851,45 kr. til klagerens søn med tillæg af en rente svarende til indklagedes sædvanlige rente af børneopsparingskonti, for hvilke bindingsperioden er udløbet fra den 2. september 1989 til betaling sker. Klagen tages i øvrigt ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.