Afgørelse

Krav om samtykkeerklæring som betingelse for at oprette en supplerende indlånskonto.

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelse mod BRFbanks krav om klagerens underskrift på en samtykkeerklæring vedrørende videregivelse af oplysninger som betingelse for at oprette en supplerende konto til klageren.

Sagens omstændigheder.

Klageren er kunde i BRFbank, hvor han har fire indlånskonti.

I 2010, hvor klageren ønskede at oprette en supplerende konto, stillede banken krav om klagerens underskrift på en samtykkeerklæring om videregivelse af oplysninger. Af erklæringen fremgår blandt andet:

"…

Med din underskrift på denne erklæring giver du samtykke til, at BRFkredit og BRFbank kan udveksle oplysninger om dine kundeforhold…

…

Du giver samtidig samtykke til, at BRFkredit og BRFbank kan videregive oplysninger om dine kundeforhold til BRFkoncernens samarbejdspartnere…

…

Dine kundeoplysninger vil kun blive videregivet til en samarbejdspartner i det omfang, det er relevant og sagligt.

…"

Ved brev af 7. oktober 2010 gjorde klageren indsigelse mod bankens krav om samtykkeerklæring som betingelse for at oprette en supplerende konto til ham.

Parternes påstande.

Den 14. oktober 2010 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at BRFbank skal udvide det eksisterende kundeforhold med supplerende konti uden betingelse om samtykkeerklæring.

BRFbank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at betingelsen om hans samtykke til videregivelse af oplysninger er urimelig.

Erklæringen indeholder en vidtgående adgang til videregivelse af personoplysninger, herunder til selvstændige samarbejdspartnere.

Bortset fra et i erklæringen indeholdt samtykke til markedsføring, er der ikke mulighed for at tilbagekalde samtykket.

BRFbank har anført, at banken var berettiget til at stille krav om klagerens underskrift på en samtykkeerklæring som betingelse for at oprette supplerende konti.

Bestemmelsen i god skik bekendtgørelsens § 19 om adgang til at oprette en indlånskonto var opfyldt, da klageren i forvejen havde indlånskonti i banken,

Samtykkeerklæringen er ikke udtryk for urimelige aftalevilkår eller på anden måde lovstridig.

Ifølge lov om finansiel virksomhed § 121 (nu lovbekendtgørelse nr. 885 af 8. august 2011) må oplysninger om en privatkunde ikke videregives til brug for markedsføring eller rådgivning, medmindre kunden har givet samtykke hertil. Udveksling af oplysninger af markedsføringsmæssige årsager kan fravælges af kunden.

Det står banken frit for at vælge grundlaget for drift af sin bankforretning.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

I 2010, hvor klageren anmodede BRFbank om at oprette en indlånskonto, havde klageren i forvejen mindst én indlånskonto i banken. Banken levede således op til den pligt, der følger af bekendtgørelse om god skik i finansielle virksomheder § 19.

Ankenævnet har ikke grundlag for at pålægge banken at oprette yderligere konti til klageren.

Det falder uden for Ankenævnets kompetence at tage stilling til, om BRFbank kan stille krav om underskrift på en samtykkeerklæring vedrørende videregivelse af oplysninger som betingelse for oprettelse af supplerende konto til klageren, idet dette spørgsmål henhører under Finanstilsynet.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.