Afgørelse

Indsigelse mod solidarisk hæftelse for fælleslån. Anmodning om akkord.

Sagsnummer:	264/2005
Dato:	26-01-2006
Ankenævn:	Peter Blok, Karin Duerlund, Jette Kammer Jensen, Lotte Aakjær Jensen, Niels Bolt Jørgensen
Klageemne:	Akkord - afslag Udlån - bodeling, samlivsophævelse
Ledetekst:	Indsigelse mod solidarisk hæftelse for fælleslån. Anmodning om akkord.
Indklagede:	Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens hæftelse som meddebitor på et lån til hendes tidligere ægtefælle og klagerens anmodning om en akkord.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er født i 1968, har oplyst, at hun i foråret 1988 købte en tofamiliesejendom i Hvidovre sammen med sin daværende ægtefælle, M, og sin mor.

M havde et lån hos indklagede med en oprindelig hovedstol på 14.000 kr. Lånet var etableret ved gældsbrev af 2. maj 1984 og efterfølgende forhøjet.

Ved allonge af 29. juni 1988 til gældsbrevet af 2. maj 1984 blev lånet, hvis restgæld var 21.510,24 kr., forhøjet med 12.000 kr. til 33.510,24 kr. Klageren indtrådte samtidig som solidarisk meddebitor på lånet.

Ved allonge underskrevet af klageren og M den 16. januar 1989 blev den månedlige ydelse på lånet nedsat fra 1.000 kr. til 600 kr.

Ved allonge underskrevet af klageren og M den 10. august 1989 blev lånet forhøjet med 10.000 kr. til 40.878,07 kr. Ydelsen blev forhøjet til 800 kr. pr. måned.

Ved allonge underskrevet af klageren og M den 26. april 1990 blev lånet forhøjet med 95.848,81 kr. til 135.940,80 kr. Ydelsen blev forhøjet til 2.250 kr. pr. måned. Forhøjelsen blev anvendt til indfrielse af 5 konti. Endvidere fremgår bl.a.:

"…

Gælden afdrages endvidere med debitors andel af salgsprovenu m.m. fra ejendommen [vejnavn og nummer], 2650 Hvidovre.

…"

Ejendommen blev solgt på tvangsauktion den 30. november 1990. Indklagede, der havde pant i ejendommen, opnåede ikke dækning.

Lånet blev misligholdt og overgik til inkasso. På begæring af indklagede den 11. juli 1991 blev M og klageren, der nu ikke havde fælles adresse, tilsagt til fogedretten. Sagerne blev afvist, idet M og klageren henholdsvis den 18. december 1991 og 18. februar 1992 havde afgivet insolvenserklæring.

Af sagen fremgår, at klageren i 2003 og 2005 anmodede indklagede om en akkordering af gælden, som ifølge de årsopgørelser, som løbende blev sendt til klageren, var på 151.006,91 kr.

Ved skrivelse af 7. juni 2005 opgjorde indklagede gælden til 151.006,91 kr. med tillæg af renter 135.753,21 kr., i alt 286.760,12 kr. Af skrivelsen fremgår i øvrigt bl.a.:

"…

Efter gennemgang af sagen kan vi oplyse, at [indklagede] som led i en forligsmæssig løsning vil acceptere at modtage kr. 143.380,00 fra Dem.

Der indbetales kr. 143.380,00 over en periode på 5 år med en månedlig ydelse på kr. 2.400,00 - første gang den 1. juli 2005 - der løber ikke yderligere renter på og de første kr. 67.876,50 der indbetales, vil blive indberettet til ToldSkat, som betalte renter.

Ovennævnte akkordforslag er gældende frem til 21. juni 2005, hvorefter det bortfalder.

…"

Den 7. oktober 2005 indgav klageren en klage over indklagede til Ankenævnet.

Indklagede har under sagen oplyst, at restgælden på 151.006,91 kr. indeholder forældede renter. Den korrekte restgæld udgør 133.661,82 kr., svarende til saldoen pr. den 2. maj 1990, med tillæg af renter i fem år 119.460,13 kr., i alt 253.121,95 kr. Indklagede har anført, at man vedstår sit tilbud om, at klageren til fuld og endelig afgørelse kan indfri med halvdelen af restgælden inkl. renter eller i alt med 126.560,97 kr. Tilbuddet bortfalder en måned efter, at sagen er afsluttet i Ankenævnet.

Parternes påstande.

Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede skal nedsættes kravet til 66.830,91 kr. med afvikling over 3-5 år uden rentetilskrivning.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede bør nedsætte hendes hæftelse for gælden til højst halvdelen af saldoen pr. den 2. maj 1990, eller 66.830,91 kr.

Da hun indtrådte som meddebitor på lånet, overtog hun en gæld på 21.510 kr., som var stiftet af M, før hun fyldte 18 år. Hun modtog ingen vejledning om sin indtræden som meddebitor.

Efter tvangsauktionen blev hele gælden gjort gældende over for hende. Hun var da 22 år.

På grund af sin økonomiske og sociale situation som enlig mor til tre børn har hun ikke haft mulighed for at imødegå kravet.

Hun forsøgte gentagne gange at opnå en akkordaftale om betaling af halvdelen af gælden. Det er derfor urimeligt, at indklagede fortsat forlanger, at hun skal afdrage de seneste fem års renter.

Indklagede har anført, at klageren hæfter personligt og solidarisk med M for gælden på gældsbrevet.

Man er ikke forpligtet til at opdele gælden mellem de to debitorer, og man er heller ikke forpligtet til at indgå den af klageren ønskede akkordaftale.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klageren har ikke godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at hendes hæftelse for lånet helt eller delvist er bortfaldet.

Klageren hæfter som solidarisk meddebitor for lånet, og indklagede var derfor berettiget til at gøre hele restgælden gældende over for hende efter tvangsauktionen i 1990, hvor lånet var misligholdt.

Restgælden, der under sagen er opgjort til 133.661,82 kr., er omfattet af den 20-årige forældelse i Danske Lovs 5-14-4 og er således ikke forældet.

Renterne af gælden er omfattet af den 5-årige forældelse i medfør af forældelsesloven af 1908. Indklagede har i overensstemmelse hermed begrænset sit rentekrav til fem års renter. Der er derfor ikke grundlag for at pålægge indklagede at nedsætte sit krav på renter. Det bemærkes, at indklagede til enhver tid efter misligholdelsen i 1990 har været berettiget til at beregne sig op til fem års renter.

Ankenævnet kan ikke pålægge indklagede at acceptere en akkordordning, men indklagede har under sagen vedstået sit tilbud om saldokvittering mod betaling af halvdelen af restgælden med tillæg af renter.

Som følge af det anførte

Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.