Indsigelse mod krav fra pengeinstitut, som på grund af en ekspeditonsfejl ikke havde opnået den sikkerhed, man havde forudsat i forbindelse med en omprioritering.
| Sagsnummer: | 126/2007 |
| Dato: | 30-08-2007 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Stig Hansen, Carsten Holdum, Poul Erik Tobiasen |
| Klageemne: |
Ejerpantebrev - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod krav fra pengeinstitut, som på grund af en ekspeditonsfejl ikke havde opnået den sikkerhed, man havde forudsat i forbindelse med en omprioritering. |
| Indklagede: | Nordea Bank Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens indsigelse imod et krav fra indklagede, der er begrundet i, at indklagede ved en fejl ikke opnåede en forudsat sikkerhed i forbindelse med en omprioritering.
Sagens omstændigheder.
Klageren og dennes nu afdøde ægtefælle, M, havde fælles bopæl i Schweiz.
M ejede en fast ejendom i Danmark. I 2001 blev ejendommen behæftet med et nyt 30-årigt rentetilpasningslån på 3.304.000 kr. i Unikredit, nu Nordea Kredit.
Ejendommen var endvidere behæftet med et ejerpantebrev på 1.640.000 kr. med prioritet efter Nordea Kreditlånet. Ejerpantebrevet var håndpantsat til indklagede til sikkerhed for M's kassekredit, som var på 2 mio. kr.
I foråret 2003 ønskede M at omlægge ca. halvdelen af Nordea Kreditlånet til et obligationslån med fast rente.
Den 21. maj 2003 underskrev M og klageren en erklæring, hvorefter klageren fik fuldmagt til at underskrive dokumenterne i forbindelse med omprioriteringen.
Den 22. maj 2003 underskrev M en omprioriteringsaftale med indklagede om hjemtagelse af et 30-årigt 5 % obligationslån (omprioriteringslånet) til delindfrielse af det eksisterende lån på opr. 3.304.000 kr. Af omprioriteringsaftalen fremgår i øvrigt bl.a.:
"…
Det nye lån skal respektere: Hovedstol | Kreditor/panthaver |
1.652.000,36 | Nordea kredit |
…"
Den 10. juni 2003 underskrev såvel M som klageren pantebrev, udbetalingsanmodning samt garantierklæringer vedrørende omprioriteringslånet, hvis hovedstol var på 1.660.000 kr. Pantebrevet respekterede ikke foranstående hæftelser.
Medio juni 2003 modtog indklagede en anmodning fra pengeinstituttet P om overførsel af M's kassekredit. Det er oplyst, at engagementet hos P blev etableret med både M og klageren som debitorer, og at det blev aftalt, at ejerpantebrevet skulle ligge til sikkerhed for engagementet.
Den 19. juni 2003 blev pantebrevet vedrørende omprioriteringslånet tinglyst med anmærkning om det eksisterende Nordea Kredit lån og ejerpantebrevet.
Den 25. juni 2003 blev overførslen til P gennemført, idet indklagede ved mellemregningspostering modtog 2.096.147,31 kr. fra P. Indklagede sendte endvidere ejerpantebrevet på 1.640.000 kr. til P. M havde den 26. maj 2003 underskrevet en allonge til ejerpantebrevet, hvorefter P skulle modtage meddelelser vedrørende ejerpantebrevet.
Indklagede har oplyst, at ejerpantebrevet ved en fejl blev sendt til P uden respektpåtegning om omprioriteringslånet.
Den 3. juli 2003 blev pantebrevet vedrørende det oprindelige Nordea Kreditlån nedlyst til 1.652.000 kr.
Den 26. august 2003 blev den af M den 26. maj 2003 underskrevne allonge til ejerpantebrevet om meddelelser til P tinglyst.
Den 5. september 2003 døde M. Boet blev behandlet i Schweiz som et gældsfragåelsesbo.
I forbindelse med bobehandlingen blev ejendommen solgt for ca. 4 mio. kr. Der blev herved opnået fuld dækning til 1. og 2. prioriteten, som var henholdsvis det eksisterende Nordea Kreditlån (nedlyst til 1.652.000 kr.) og ejerpantebrevet på 1.640.000 kr., mens 3. prioriteten, som var omprioriteringslånet på 1.660.000 kr., blev dækket med 261.088,33 kr.
Indklagede, der over for Nordea Kredit havde garanteret for omprioriteringslånet, rejste krav om at blive stillet, som om ejerpantebrevet havde haft prioritet efter begge Nordea Kreditlån, hvilket klageren modsatte sig.
I begyndelsen af 2007 udtog indklagede stævning mod klageren med påstand om, at klageren skulle tilpligtes at anerkende, at P til indklagede skulle betale provenuet på 1.640.000 kr. i henhold til ejerpantebrevet.
P havde forinden på foranledning af indklagede accepteret at betale provenuet af ejerpantebrevet på 1.640.000 kr., hvis indklagede fik medhold i retssagen mod klageren. Indklagede ville i så fald afregne det beløb, der var modtaget under 3. prioriteten til P, som herved ville blive stillet som om ejerpantebrevet havde haft prioritet efter begge Nordea Kreditlån.
I et retsmøde den 16. marts 2007 blev retssagen ophævet og sendt til Ankenævnet, jf. retsplejelovens § 361.
Parternes påstande.
Den 30. april 2007 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om frifindelse for indklagedes anerkendelsespåstand.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun hverken har haft eller har accepteret noget engagement med indklagede.
Underskrifterne i forbindelse med omprioriteringen skete alene i henhold til M's fuldmagt.
Hun var ikke debitor/meddebitor på hverken pantebrevene eller kassekreditten, og indklagede betingede sig ikke nogen hæftelse fra hendes side.
Ejerpantebrevets prioritetsstilling er alene et anliggende mellem boet efter M og indklagede.
Det bestrides, at P var enig med indklagede i, at ejerpantebrevet skulle rykke, idet P på tidspunktet for overførslen af ejerpantebrevet og kassekreditten ikke havde kendskab til, hvilke aftaler der lå til grund for omprioriteringen.
Hun har ikke opnået nogen berigelse som følge af den opståede fejl ved omprioriteringen.
Hun har ikke godkendt den pris, ejendommen blev solgt til, idet hun ikke blev spurgt.
Indklagede har anført, at det beroede på en fejl, at ejerpantebrevet blev overført til P, før der var blevet lyst en respektpåtegning om omprioriteringslånet. Fejlen medførte, at ejerpantebrevet fik en utilsigtet forbedret prioritetsstilling, hvilket såvel klageren og M som P var bekendt med.
Klageren var fuldt ud bekendt med omprioriteringssagen og kunne derfor ikke have haft nogen forventning om, at ejerpantebrevet skulle have en forbedret stilling.
Klageren er derfor ligesom P forpligtet til at anerkende, at den del af provenuet ved salget af ejendommen, der blev indbetalt på ejerpantebrevet, rettelig tilkommer indklagede i henhold til omprioriteringslånet, idet indklagede som garantistiller har måttet indfri dette.
Klageren har underskrevet en regaranti for udbetalingen af omprioriteringslånet og hæfter således under alle omstændigheder for betaling af de beløb, som indklagede har måttet udrede over for Nordea Kredit.
Da M selv underskrev dokumenterne i forbindelse med omprioriteringssagen, må klagerens underskrift på dokumenterne uanset fuldmagten betragtes som værende bindende for hende personligt. Med sin underskrift på pantebrevet vedrørende omprioriteringslånet gav klageren samtykke til pantsætningen af ejendommen, hvilket bekræfter, at hun tiltrådte omprioriteringen og accepterede engagementet hos indklagede.
Med sin rette placering på 3. prioriteten opnåede ejerpantebrevet en dækning på 261.088,33 kr.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder, at klageren ikke ved sin underskrift på regarantien og de øvrige dokumenter i forbindelse med omprioriteringssagen påtog sig en hæftelse over for indklagede.
Ankenævnet finder imidlertid, at underskrifterne dokumenterer, at klageren var bekendt med de aftaler, der blev indgået mellem M og indklagede i forbindelse med omprioriteringssagen, herunder at klageren var bekendt med, at indklagede forudsatte, at ejerpantebrevet skulle rykke for omprioriteringslånet. Ankenævnet finder således, at klageren i forbindelse med, at hun påtog sig at hæfte for kassekreditten ved overførslen af denne til P, måtte være klar over, at ejerpantebrevet, der blev stillet til sikkerhed for kreditten, skulle respektere såvel det eksisterende og nedskrevne lån til Nordea Kredit som omprioriteringslånet til Nordea Kreidt.
Da boet efter M er insolvent, finder Ankenævnet, at klageren ville opnå en ugrundet berigelse på indklagedes bekostning, hvis det pålægges indklagede at frafalde sit krav om at blive stillet, som om ejerpantebrevet alene var blevet dækket som 3. prioritet efter de to Nordea Kreditlån.
Allerede af disse grunde kan klagerens påstand om frifindelse for indklagedes anerkendelsespåstand ikke tages til følge.
Ankenævnet finder imidlertid anledning til yderligere at bemærke følgende:
Omprioriteringspantebrevet til Nordea Kredit blev tinglyst den 19. juni 2003 med krav om 1. prioritet, mens den delvise indfrielse af det eksisterende pantebrev til Nordea Kredit blev tinglyst den 3. juli 2003. Efter Ankenævnets opfattelse har M under disse omstændigheder gjort brug af sin ombytningsret efter tinglysningslovens § 40, stk. 1, således at ejerpantebrevet - uanset at omprioriteringspantebrevet var lyst med anmærkning og uanset at ejerpantebrevet ikke tinglysningsmæssigt respekterede omprioriteringspantebrevet - materielt alene havde prioritet efter begge pantebreve til Nordea Kredit. Ankenævnet finder således, at en anvendelse af tinglysningslovens § 40, stk. 1, fører til det samme resultat som anført foran.
Hvis nettoprovenuet ved salget af ejendommen i første række var blevet anvendt til indfrielse af de to lån hos Nordea Kredit, skulle P som håndpanthaver i ejerpantebrevet have modtaget restbeløbet. Indklagedes anerkendelsespåstand over for klageren vil derfor alene kunne tages til følge med den tilføjelse, at dette restbeløb skal fragå i beløbet på 1.640.000 kr. Det bemærkes, at det nævnte restbeløb ikke som forudsat af indklagede vil svare til det beløb på 261.088,33 kr., som fremkom til delvis dækning af omprioriteringslånet ved den faktisk foretagne fordeling af provenuet ved salget af ejendommen.
Ankenævnet har ikke taget stilling til spørgsmålet om forrentning af det differencebeløb, som P efter det anførte skal betale til indklagede. Nævnet har heller ikke taget stilling til klagerens bemærkning om, at hun ikke har godkendt den pris, ejendommen blev solgt til.
Som følge af det anførteKlagen tages ikke til følge.