Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Værdipapirer, fondsafregning.

Sagsnummer: 161 /1991
Dato: 21-10-1991
Ankenævn: Frank Poulsen, Niels Busk, Kirsten Nielsen, Allan Pedersen, Gert Bo Gram
Klageemne: Værdipapirer - afregningskurs
Ledetekst: Værdipapirer, fondsafregning.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Den 28. december 1990 kl. ca. 13.40 rettede klageren telefonisk henvendelse til indklagedes Fredericia afdeling med henblik på salg af 200 stk. Sophus Berendsen B-aktier. Klageren blev oplyst om, at indklagedes børsmæglerselskab ville give kurs 1.210, hvilket klageren accepterede.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre klageren 30 kurspoint, svarende til 6.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har til støtte for påstanden anført, at han accepterede kurs 1.210 under forudsætning af, at kursen svarede til markedskursen, d.v.s. den kurs, der handledes til på Københavns Fondsbørs på det pågældende tidspunkt. Klageren har efterfølgende konstateret, at der ca. en halv time før hans handels gennemførelse er handlet til kurs 1.240 samt ca. tre kvarter efter til kurs 1.230, hvorfor han ikke finder, at indklagede har tilbudt ham markedskursen. Klageren bestrider at være bekendt med, at der var tale om en såkaldt "strakskurs", ligesom det ikke var kendeligt for ham, at han handlede i et "fastkurssystem" uden forbindelse til Fondsbørsen.

Indklagede har anført, at det klart blev tilkendegivet klageren, at kurs 1.210 var en såkaldt "strakskurs" indhentet hos indklagedes børsmæglerselskab samt, at klageren accepterede, at der ville være tale om en bindende kurs. Det blev endvidere tilkendegivet klageren, at indklagedes "fastkurssystem" ikke stod i direkte forbindelse med Fondsbørsen, hvorfor kursen kunne afvige fra den officielle kursliste. Handelen foregik således mellem klager og børsmæglerselskabet med indklagede som formidler og uden om Fondsbørsen. Havde klageren tilkendegivet, at han lagde vægt på et kurssammenfald mellem "strakskursen" og den officielle kursliste, ville en sådan betingelse have forhindret handelens øjeblikkelige gennemførelse, da indklagede ikke kan indestå for, at "strakskursen" ville svare til den officielle kurs. Det er således indklagedes opfattelse, at den tilbudte kurs svarede til markedsprisen på handelstidspunktet. Indklagede har i denne forbindelse anført, at markedsvilkårene på Fondsbørsen mellem jul og nytår er atypiske. Den foregående handelsdag var det således fra flere markedsdeltagere forsøgt at presse priserne i vejret, hvilket fortsatte frem til sidste handelsdag omkring middag, hvor markedet pludselig faldt sammen. For så vidt angår de af klagerenfremhævede handeler til kurs 1.240 og 1.230 har indklagede anført, at disse handeler drejede sig om beskedne omsætningsmængder.

Ankenævnets bemærkninger:

Det er ubestridt, at klageren ved sin telefoniske henvendelse den 28. december 1990 vedrørende salg af de omhandlede aktier fik tilbudt kurs 1.210 og accepterede denne kurs. Som følge heraf og da den tilbudte kurs ikke kan anses for at afvige væsentligt fra markedskursen på salgstidspunktet, findes klageren ikke at kunne gøre indsigelse mod den indgåede handel.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.