Afgørelse

Personlig fordring. Forældelse.

Det indklagede realkreditinstitut overtog den 30. marts 1982 klagerens daværende ejendom på tvangsauktion for et bud på 350.000 kr. Ifølge udskrift af auktionsbogen udgjorde instituttets samlede krav 482.041 kr. Efter det oplyste videresolgte instituttet pr. 1. juli 1982 ejendommen, bl.a. med den nye ejers overtagelse af de indestående lån. Instituttet gjorde den 27. november 1997 en personlig fordring på 99.909 kr. med tillæg af rente gældende over for klageren. Der korresponderedes herefter mellem klageren og klagerens advokat på den ene side og instituttet på den anden side om det skyldige beløbs størrelse og dokumentation herfor samt om mulighederne for en afviklingsaftale, uden at det førte til enighed mellem parterne.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet ikke kunne gøre en personlig fordring gældende mod ham. Instituttet påstod frifindelse.

Instituttet oplyste over for Nævnet, at instituttet ikke længere var i besiddelse af tvangsauktionssalgsopstilling, kontospecifikation, skøde eller anden dokumentation. Med udgangspunkt i, at budet forlods var anvendt til dækning af restgæld, beregnede instituttet på basis af slutsedlens oplysninger om restgæld sin fordring til 39.834 kr.

Nævnet fandt ikke, at det for Nævnet foreliggende materiale gav grundlag for at fastslå, at instituttet havde et krav mod klageren. Nævnet tilpligtede derfor instituttet at anerkende, at instituttet ikke kunne gøre et krav gældende mod klageren hidrørende fra tvangsauktionen i 1982.