Spørgsmål vedrørende berettigelsen og størrelsen af rykkergebyrer, samt spørgsmål vedrørende ydelsesfritagelse på lån og overgivelse af lånet til inkasso.
| Sagsnummer: | 14 /1999 |
| Dato: | 09-12-1999 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Peter Stig Hansen, Jette Kammer Jensen, Ole Just, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Gebyr - rykkergebyr
Inkasso - rykkergebyrer Udlån - ydelse Inkasso - berettigelse af overgivelse til inkasso |
| Ledetekst: | Spørgsmål vedrørende berettigelsen og størrelsen af rykkergebyrer, samt spørgsmål vedrørende ydelsesfritagelse på lån og overgivelse af lånet til inkasso. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | IF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens indsigelser mod indklagedes afslag på en anmodning om ydelsesfritagelse samt indklagedes opkrævning af rykkergebyrer og overgivelse af sagen til inkasso.
Sagens omstændigheder.
I november 1996 ydede indklagede klageren et lån på 33.000 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 800 kr.
Ved udgangen af 1997 var lånet nedbragt til 24.684 kr.
I marts 1998 anmodede klageren om ydelsesfritagelse i fire måneder, hvilket indklagede afslog.
Ved skrivelse af 30. marts 1998 til indklagede meddelte klageren, at hun ikke så sig i stand til at indbetale ydelsen på lånet i de kommende fire måneder, og at hun herefter forventede at kunne indfri lånet.
Den 17. april 1998 rykkede indklagede klageren for betaling af ydelsen for 1. april 1998. For rykkerskrivelsen beregnede indklagede sig et gebyr på 200 kr.
Den 4. maj 1998 rykkede indklagede klageren for restancen, som nu var 1.600 kr. For rykkerskrivelsen beregnede indklagede sig et gebyr på 200 kr.
Da indklagede fortsat ikke kunne imødekomme klagerens ønske om ydelsesfritagelse, blev lånet opsagt til fuld indfrielse ved indklagedes skrivelse af 15. juli 1998, hvor lånet var i restance med fire ydelser. Indklagede opkrævede samtidig et rykkergebyr på 200 kr.
Ved skrivelse af 27. juli 1998 meddelte klageren, at hun pr. 1. september 1998 kunne afvikle lånet med 450 kr. pr. måned. Når hun fik nyt arbejde, kunne hun genoptage afviklingen med 800 kr. månedligt.
I henholdsvis september og oktober 1998 indbetalte klageren 450 kr. på lånet. I henholdsvis november og december 1998 indbetaltes 800 kr.
Ved skrivelse af 16. december 1998 rykkede indklagede for indbetaling af restancen på lånet, som blev opgjort til 4.700 kr. For rykkerskrivelsen beregnede indklagede sig et gebyr på 200 kr.
Ved udgangen af 1998 udgjorde restgælden på lånet 24.832 kr. Klagerens indbetalinger i 1998 udgjorde i alt 4.100 kr., hvilket ikke var tilstrækkeligt til dækning af påløbne renter, 3.448 kr. og gebyrer på i alt 800 kr.
Ved skrivelse af 13. januar 1999 opsagde indklagede lånet til indfrielse på grund af misligholdelse.
Klageren har under sagen fremlagt en kopi af en betalingsoversigt pr. 1. marts 1998, hvoraf der fremgår en aftale vedrørende betaling af ydelsen på 800 kr. den 30. marts 1998. Det er på grundlag heraf klagerens opfattelse, at der i 1998 er indbetalt i alt 4.900 kr. på lånet. Betalingen fremgår ikke af kontoudskriften for lånet.
Af indklagedes almindelige forretningsbetingelser fremgår bl.a.:
"Overtræksrente og rykkergebyr m.v.
Hvis en konto overtrækkes eller kommer i restance, kan [indklagede] kræve overtræksrente, restancerente eller morarente, gebyr for at udsende rykkerbreve samt udgifter ved juridisk bistand til inkassation m.v.
Størrelsen af rykkergebyret fremgår af [indklagedes] rykkerbrev og af prislisten. Overtræksrente m.v. kan oplyses på forespørgsel fra kunden."
Ved skrivelse af 12. juli 1999 opsagde indklagede lånet på ny, idet det samtidig blev meddelt, at sagen ville blive overdraget til retslig inkasso, såfremt gælden ikke blev indfriet inden 8 dage.
Parternes påstande.
Den 11. januar 1999 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at undlade at overgive lånet til inkasso og at regulere lånets restgæld for så vidt angår renter og gebyrer.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Under sagen har indklagede tilbudt klageren en aftale om afvikling af gælden inklusive restancer, renter og gebyrer med 800 kr. månedligt. Klageren har fastholdt sit krav om regulering af gælden for så vidt angår renter og gebyrer.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede var bekendt med, at hun i en firemåneders periode fra april 1998 ikke var i stand til at afvikle lånet, og at det derfor var urimeligt, at lånet blev belastet med rykkergebyrer.
Da hun i september 1998 genoptog afviklingen, forlangte indklagede tillige restancen indfriet, hvilket var et umuligt krav for hende at opfylde. Hun havde netop indstillet betalingen nogle måneder, fordi hun havde færre penge. Indklagede kunne derfor ikke forvente, at hun havde mulighed for indfri restancen. Forventningen om at kunne indfri lånet viste sig ikke at holde stik. Kravet om indfrielse af restancen medførte beregning af yderligere gebyr.
Hun er indstillet på at genoptage afviklingen med 800 kr. om måneden på grundlag af en restgæld på ca. 21.000 kr., eller i hvert fald en mindre restgæld end restgælden ved udgangen af 1997, idet hun i 1998 har indbetalt næsten 5.000 kr.
Opsigelsen af lånet og overgivelsen af dette til inkasso er uberettiget dels på grund af den verserende ankenævnssag, dels fordi der ikke er tale om misligholdelse.
Indklagede har anført, at klagerens ønske om ydelsesfritagelse ikke blev imødekommet, hvorfor det var berettiget at rykke for restancerne og at opsige lånet. Klageren kunne ikke have en berettiget forventning om, at pligten til fortsat at afvikle lånet blev suspenderet ved indgivelsen af klagen til Ankenævnet.
Man er indstillet på, at klageren afdrager den aktuelle restgæld inklusive restancer, renter og gebyrer med 800 kr. månedligt. Der er ikke grundlag for yderligere imødekommelser over for klageren.
For så vidt angår størrelsen af rykkergebyrerne, har indklagede bl.a. anført, at disse ikke kan anses for urimeligt store.
Fremsendelse af en rykkerskrivelse sker bl.a. på grundlag af en gennemgang af kundens samlede engagement, hvilket sker på grundlag af en gennemgang af kundemappen og ved at fremfinde oplysninger via forskellige edb-systemer. Da Ankenævnet har fastslået, at en kunde maksimalt må opkræves gebyr for tre rykkere, skal medarbejderen undersøge, hvorvidt kunden tidligere er blevet rykket vedrørende samme restance og således hvilken type rykkerbrev, der skal sendes, Hvis kunden har modtaget to tidligere rykkerbreve, skal medarbejderen beslutte, hvorvidt engagementet skal opsiges. Ankenævnet har endvidere fastslået, at hvis kundens hidtidige betalingsmønster viser, at kunden i de forudgående seks måneder har betalt for sent, og er blevet opkrævet gebyr herfor, skal den næste rykkerskrivelse, som sendes til kunden, udformes individuelt. Medarbejderen skal endvidere vurdere, om der skal hensættes på engagementet og i givet fald foretage denne.
Hvis medarbejderen efter disse undersøgelser og vurderinger beslutter, at der skal udsendes en rykker til kunden, skal gebyret bogføres på kundens konto. Kontoudskrift udskrives eventuelt til medsendelse. Herefter skal medarbejderen i et af ovenstående uafhængigt edb-billede bestille rykkerbrevet. Dette billede overføres til et andet edb-system, hvor det opbygges og opdateres med henblik på den endelige udskrivning i afdelingen. Forinden udskrivningen skal medarbejderen angive, hvilken form for rykker, der skal anvendes, hvorvidt brevet skal sendes anbefalet eller som almindelig forsendelse og kontonummer. Restancens størrelse skal også anføres. Herudover skal medarbejderen påføre, hvem der skal underskrive rykkerbrevet. Rykkerbrevet udskrives herefter, afhentes i printeren, underskrives eventuelt, kuverteres og lægges til afsendelse.
Det gennemsnitlige effektive tidsforbrug er på ca. 20 minutter. Beregnet på grundlag af sædvanligt arbejdsår kræves det, at den enkelte medarbejder pr. time tjener 550,08 kr. eller 183,36 kr. for 20 minutters arbejde. Hertil kommer de direkte positive udgifter ved udsendelsen af rykkerskrivelsen. På denne baggrund er et gebyr på 200 kr. ikke urimeligt.
Amtskommuner og kommuner kan i henhold til lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser bestemme, at der skal betales et rykkergebyr på op til 250 kr. Indklagedes gebyr kan herefter ikke anses for at være i strid med aftalelovens § 38C sammenholdt med § 36. Ankenævnet har i tidligere praksis accepteret rykkergebyrer i størrelsesordenen 200 kr.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Indledningsvis bemærkes, at indklagede uanset klagens indgivelse har været berettiget til fortsat at forrente lånet og at overgive dette til inkasso. Herved bemærkes, at det ved en eventuel fogedsag tilkommer fogedretten at træffe beslutning om en eventuel udsættelse af forretningen.
Indklagede var ikke forpligtet til at imødekomme klagerens anmodning om ydelsesfritagelse i fire måneder fra april 1998. Da ydelsesbetalingerne udeblev, var indklagede således berettiget til at rykke herfor, uanset at klageren forudgående havde meddelt, at hun de pågældende måneder ikke var i stand til at afvikle lånet. Indklagede var endvidere berettiget til at opsige lånet under henvisning til den manglende inddækning af restancen, uanset at klageren i efteråret 1998 genoptog afviklingen.
Indklagede var i henhold til de almindelige forretningsbetingelser berettiget til at beregne sig rykkergebyr. Det af Ankenævnet fastsatte maksimum på tre rykkerskrivelser, for hvilke der opkræves gebyr, sigter til en sammenhængende periode, hvor et lån til stadighed har været i restance, selvom der måtte være foretaget indbetalinger i perioden. Indklagede var således ikke berettiget til at beregne sig gebyr for mere end tre rykkerskrivelser i perioden april - december 1998, og bør derfor kreditere klagerens konto 200 kr.
Tre medlemmer - Lars Lindencrone Petersen, Jette Kammer Jensen og Ole Just - udtaler herefter:
Ved vurderingen af størrelsen af rykkergebyret må det lægges til grund, at indklagede ikke er berettiget til at opkræve rykkergebyrer, som overstiger, hvad der med rimelighed kan anses for påkrævet til dækning af indklagedes gennemsnitlige omkostninger i forbindelse med rykkerproceduren. Uanset det af indklagede anførte, finder vi, at den arbejdstid, der medgår ved behandlingen af den enkelte restance, må antages gennemsnitligt at være beskeden, og selv om hertil skal lægges omkostninger til porto m.v. og et bidrag til dækning af de generelle omkostninger, der er direkte forbundet med at administrere restancer, overstiger det af indklagede opkrævede gebyr væsentligt det rimelige og bør derfor nedsættes, jf. aftalelovens § 38 c, sammenholdt med § 36. Efter det foreliggende anslår vi, at indklagedes gennemsnitlige omkostninger i forbindelse med en rykkerskrivelse i hvert fald ikke overstiger 100 kr., og vi finder derfor, at gebyret bør nedsættes til dette beløb. Vi stemmer herefter for at pålægge indklagede at tilbageføre 100 kr. af det opkrævede gebyr.
To medlemmer - Peter Stig Hansen og Ole Simonsen - udtaler.
Baseret på vores erfaring mener vi ikke, at den arbejdstid, som medgår ved behandling af en restance, er så beskeden, at de gennemsnitlige omkostninger inkl. omkostninger til porto m.v. og bidrag til dækning af generelle omkostninger som af flertallet antaget ikke overstiger 100 kr. Et loft over rykkergebyrer på 100 kr. vil derfor efter vores opfattelse være ensbetydende med, at kreditor kommer til at bære en del af omkostningerne ved udsendelse af rykkerbreve.
Det af indklagede opkrævede rykkergebyr på 200 kr. overstiger efter vores opfattelse ikke det rimelige. Vi finder derfor ikke grundlag for at nedsætte gebyret.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Indklagede skal inden 4 uger kreditere 500 kr. på klagerens lån. Klagegebyret tilbagebetales klageren.