Tredjemandspantsætning. Stiftelse.
| Sagsnummer: | 184/1992 |
| Dato: | 26-10-1992 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Kirsten Nielsen, Allan Pedersen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Tredjemandspant - stiftelse
|
| Ledetekst: | Tredjemandspantsætning. Stiftelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 13. september 1988 ydede indklagedes Lyngby afdeling i forbindelse med stiftelse af et anpartsselskab et lån på 82.000 kr. til stifteren til brug som indskudskapital samt en kassekredit på 68.000 kr. til det nystiftede anpartsselskab. Det var i lånedokumentet og kassekreditten anført, at den anslåede løbetid udgjorde 4 måneder, og at spørgsmålet om afvikling skulle tages op den 31. december 1988.
Til sikkerhed for lånet og kassekreditten håndpantsatte klageren et ejerpantebrev på 165.000 kr. med pant i sin ejendom. Derudover havde stifteren afgivet selvskyldnerkautionserklæring vedrørende kassekreditten, ligesom indklagede havde fået sekundær pant i anparterne i selskabet, næstefter klageren. Klageren var på daværende tidspunkt ansat i anpartsselskabet.
Da hverken stifteren eller anpartsselskabet kunne indfri eller nedbringe lånet/kreditten, blev der efterfølgende ydet henstand og udsættelse med afviklingen heraf.
Den 19. oktober 1990 indgik indklagede en afviklingsaftale med stifteren og anpartsselskabet, hvorefter selskabets kassekredit, ca. 62.000 kr., skulle afvikles med en månedlig ydelse på 3.500 kr., senere 4.000 kr. Når kreditten var afviklet, skulle lånet afvikles med 4.000 kr. månedligt. Samtidig forhøjedes lånet med 22.730,59 kr. i tilskrevne rener, hvorefter restgælden udgjorde 100.468,95 kr. Ved påtegning af 25. oktober 1990 på indklagedes skrivelse af 18. oktober 1990 tiltrådtes denne aftale af klageren.
Efter at indklagede har gjort pantsætningen gældende overfor klageren, og klagerens advokat og indklagede har brevvekslet herom, har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at pantsætningen ikke kan gøres gældende overfor ham.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han i juli 1988 etablerede et samarbejde med stifteren af anpartsselskabet. Fra 1. september 1988 blev klageren fastansat i anpartsselskabet, som da var under stiftelse med stifteren som eneste anpartshaver. Stifteren anmodede klageren om at stille sikkerhed for lån, som stifteren/anpartsselskabet ønskede at optage hos indklagede. Klageren ønskede diverse regnskabsmateriale forelagt, men på grund af skiftende revisorer var regnskabsmaterialet mangelfuldt og meget lidt informativt. Klageren var i en særdeles presset situation, idet han nødig ville have konflikter med sin nye arbejdsgiver, og dette førte til, at han medio september 1988 ved et møde i afdelingen accepterede at stille et ejerpantebrev på 165.000 kr. til sikkerhed for lånet og kassekreditten. Det var en afgørende forudsætning for klageren, at lånet blev afviklet hurtigt. Det viste sig efterfølgende, at stifteren havde flere engagementer med indklagede, inden klageren håndpantsatte ejerpantebrevet. Klageren blev ikke på nogen måde af afdelingen orienteret om den risiko, han løb ved at stille et ejerpantebrev i sit parcelhus til sikkerhed. I betragtning af at indklagede allerede på daværende tidspunkt havde flere engagementer med stifteren og derfor var betydelig nærmere til at vurdere risikoen end klageren, bør indklagede ikke fastholde kravet mod klageren.
Indklagede har anført, at klageren fik fuldt tilstrækkelig information om formålet med de lån, der blev stillet sikkerhed for. Klageren kan således ikke have været i tvivl om, at lånene skulle bruges til opstart og drift af et anpartsselskab. Indklagede havde hverken ret eller pligt til at underrette pantsætteren om stifterens øvrige forpligtelser overfor indklagede. Det drejede sig om kaution for et engagement med et aktieselskab, hvis aktiviteter delvis skulle videreføres af anpartsselskabet, samt et mindre personligt engagement. Ingen af disse engagementer var misligholdt på daværende tidspunkt. Det måtte påhvile pantsætter selv i givet fald at søge disse forhold oplyst og dokumenteret af stifteren. Klageren har selv anført, at han ønskede diverse regnskabsmateriale fremlagt, men at dette ikke lykkedes, og at han iøvrigt var betænkelig ved at stille sikkerhed. På baggrund heraf burde klageren være klar over, dels at han selv burde undersøge stifterens økonomiske situation, og dels at der var en risiko forbundet med sikkerhedsstillelsen.
Ankenævnets bemærkninger:
Det må lægges til grund, at klageren var bekendt med formålet med lånet til stifteren af anpartsselskabet og kassekreditten til selskabet, og at lånet og kreditten er anvendt i overensstemmelse med deres formål. Ankenævnet finder ikke, at der påhvilede indklagede en forpligtelse til på eget initiativ at orientere klageren om stifterens øvrige engagementer, der ikke var misligholdt. Der er heller ikke oplyst andre omstændigheder, som kan medføre, at pantsætningen ikke kan gøres gældende over for klageren.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.