Afgørelse

Spørgsmål om hæftelse for tidligere ægtefælles misbrug af hævekort tilknyttet klagerens konto.

Medhold klager


Indledning.

Denne klage vedrører, i hvilket omfang klageren hæfter for sin tidligere ægtefælles misbrug af et hævekort tilknyttet klagerens konto hos indklagede.

Sagens omstændigheder.

Ved fire hævetransaktioner foretaget i perioden 3. april - 17. maj 2004 hævede klagerens tidligere ægtefælle H fire gange 9.900 kr., i alt 39.600 kr. på klagerens konto hos indklagede. Hævningerne foregik i indklagedes pengeautomater, og ved hævningerne blev korrekt pinkode anvendt.

Kontoen hos indklagede er en opsparingskonto, som klageren overtog i forbindelse med klagerens og H's separation, der efter det oplyste fandt sted i 2003.

Klageren har anført, at han efter separationen modtog et nyt hævekort til opsparingskontoen, på hvilken han indsatte 50.000 kr. Han er ordblind, og i forbindelse med modtagelsen af det nye hævekort og pinkode hjalp H ham med udfyldelsen af en "pinkodehusker".

Efter at klageren i maj 2004 havde konstateret hævningerne fra kontoen, rettede han henvendelse til indklagede. På indklagedes opfordring indgav klageren politianmeldelse den 21. maj 2004.

Indklagede har anført, at klageren i forbindelse med behandlingen af indsigelsen vedrørende hævningerne oplyste, at pinkoden var opbevaret på en pinkodehusker i hans pung. På et møde i august 2004 til nærmere klarlægning af omstændighederne ved misbruget oplyste klageren, at han fra politiet havde modtaget meddelelse om, at H havde foretaget hævningerne, idet H havde taget hævekortet fra hans tegnebog og lagt det tilbage efter endt brug.

Ved skrivelse af 16. august 2004 meddelte indklagede klageren, at han hæftede for det fulde misbrug i medfør af § 11, stk. 6 i lov om visse betalingsmidler, idet han havde oplyst koden til H, hvorfor der forelå omstændigheder, hvor han måtte indse eller burde have indset, at der var risiko for misbrug.

Klageren rettede henvendelse til advokat, som ved skrivelse af 12. oktober 2004 til indklagede bl.a. anførte, at H på intet tidspunkt i separationsperioden med klagerens samtykke havde hævet fra kontoen. Ved skrivelse af 2. november 2004 fastholdt indklagede sit standpunkt.

Under sagen er der fremlagt kopi af en "pinkodehusker" med vejledning, hvoraf fremgår:

"Hele sikkerheden består i, at kun du ved, hvilket mønster koden står i."

Parternes påstande.

Klageren har den 15. november 2004 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes principalt at betale 39.600 kr., subsidiært 38.400 kr., mere subsidiært 31.600 kr. Herudover bør indklagede tilpligtes at betale hans omkostninger til advokat.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han efter separationen på intet tidspunkt har givet samtykke til, at H kunne hæve på kontoen. Han har ikke overladt kortet til H, ligesom H heller ikke har haft fri adgang til hans tegnebog eller bolig.

H's adgang til det fælles hjem efter separationen har kun været i forbindelse med praktiske forhold omkring samlivsophævelsen/separationen.

Der er ikke grundlag for at bringe bestemmelsen i § 11, stk. 6 i lov om visse betalingsmidler i anvendelse, idet der ikke forelå en situation, hvor han indså eller burde indse, at der var risiko for misbrug.

Indklagede har ikke løftet bevisbyrden for, at hævningerne er sket under omstændigheder, hvor han måtte indse eller burde indse, at der var risiko for misbrug. Det er alene godtgjort, at han muligt lod sin ekskone udfylde en pinkodehusker men ikke, at H fik fri adgang til hans bolig, tegnebog m.v. H har ikke haft let adgang til at komme i besiddelse af hævekortet.

Indklagede har anført, at H under ægteskabet havde disponeret over klagerens konto ved anvendelse af klagerens pinkode.

Misbruget er sket ved, at H har taget hævekortet i klagerens tegnebog og lagt det tilbage efter endt brug.

Det gøres gældende, at klageren har udleveret pinkoden til H i forbindelse med, at H hjalp ham med at udfylde pinkodehuskeren. Ved at udlevere pinkoden til det nye hævekort og samtidig lade H have adgang til sin bolig og tegnebog burde klageren have indset, at der var risiko for, at H ville misbruge betalingskortet, jf. § 11, stk. 6. H har ved fire lejligheder haft let adgang til at komme i besiddelse af kortet.

Ved udlevering af pinkoden til H undlod klageren at iværksætte nødvendige handlinger, der besværliggjorde eller forhindrede H's fortsatte adgang til hævekortet.

I det omfang Ankenævnet ikke måtte være enig med indklagede i, at videregående hæftelse følger af § 11, stk. 6, er indklagede enig med klageren i, at denne hæfter med 8.000 kr., jf. § 11, stk. 3 i lov om visse betalingsmidler.

An­ke­næv­nets bemærkninger og konklusion.

Efter lov om visse betalingsmidler § 11, stk. 2 hæfter brugeren med op til 1.200 kr. for tab som følge af andres uberettigede anvendelse af betalingsmidlet - hvilket udtryk også omfatter et hævekort, jf. lovens § 1, stk. 2 - hvis den til betalingsmidlet hørende personlige hemmelige kode er anvendt. Klageren hæfter derfor i hvert fald for 1.200 kr. af misbruget på i alt 39.600 kr.

Tre medlemmer - John Mosegaard, Inge Frølich og Lotte Aakjær Jensen - udtaler:

Efter lovens § 11, stk. 3, nr. 3 hæfter brugeren med 8.000 kr. for tab ved andres uberettigede anvendelse af betalingsmidlet, hvis den til betalingsmidlet hørende pinkode har været anvendt, og "brugeren ved groft uansvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse".

Vi finder det ikke godtgjort, under hvilke omstændigheder H kom i besiddelse af hævekortet, og der er derfor ikke grundlag for at fastslå, at klageren har udvist groft uforsvarlig adfærd, der har muliggjort den uberettigede anvendelse uanset, at klageren måtte have oplyst H om pinkoden i forbindelse med udfyldelse af pinkodehuskeren.

Med hensyn til klagerens mulige hæftelse efter lovens § 11, stk. 6 for det skete misbrug bemærkes, at det ikke er godtgjort, at klageren har udleveret hævekortet til H eller ladet H have en let adgang til at sætte sig i besiddelse af hævekortet. Misbruget kan derfor ikke anses for sket under omstændigheder, hvor klageren indså eller burde have indset, at der var risiko for et misbrug. At klageren måtte have oplyst H om pinkoden, er således ikke tilstrækkeligt til at bringe bestemmelsen i anvendelse.

Vi stemmer derfor for, at klagerens subsidiære påstand tages til følge.

To medlemmer - Karen Frøsig og Ole Jørgensen - udtaler:

Det må anses for uafklaret, om de omhandlede hævninger er foretaget af klageren selv eller med dennes samtykke, eller om de skyldes tekniske fejl eller misbrug.

Vi finder, at en afgørelse af sagen forudsætter en bevisførelse af en karakter, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Vi stemmer derfor for, at Ankenævnet afviser sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertal.

Omkostninger til advokatbistand dækkes ikke, jf. Ankenævnets vedtægter § 16.

Som følge af det anførte

Indklagede skal inden fire uger tilbageføre de hævede beløb til klagerens konto med rentevalør de respektive hævetidspunkter dog således, at hævningen den 3. april 2004 alene tilbageføres med 8.700 kr. Klagegebyret tilbagebetales klageren.