Afgørelse

Manglende meddelelse om lukning af serie.

Klageren solgte i marts 1994 sin ejendom. Realkreditinstituttet fremsendte den 13. april 1994 til ejendomsmægleren et ejerskiftelånetilbud, som indeholdt en angivelse af den anvendte fondskode, og som var vedlagt almindelige forretningsbestemmelser for udlån, ifølge hvilke udbetaling ville ske i den fondskode, der på udbetalingstidspunktet var åben for udlån.

Efter anmodning fra klagerens pengeinstitut forlængede realkreditinstituttet den 5. juli 1994 fristen for låneudbetaling til den 13. september 1994. Realkreditinstituttet udsendte den 25. august 1994 et kreditnyt til professionelle låneformidlere om lukning af de daværende åbne nominelle annuitets- og serieobligationsafdelinger med udgangen af august 1994.

Den 5. september 1995 bad klagerens pengeinstitut om en ny fristforlængelse samt om fremsendelse af diverse nye dokumenter i forbindelse med serieskift. Realkreditinstituttet bevilgede den 5. september 1994 fristforlængelsen og vedlagde samtidig allonge til pantebrevet. Klageren rejste i første omgang erstatningskrav over for pengeinstituttet, da han erfarede, at kurserne for den nye fondskode var 2 - 2,5 point lavere end den oprindelige. Pengeinstituttet fandt, at ansvaret for den manglende information om serielukning skulle placeres hos realkreditinstituttet.

Lånet blev den 2. november 1994 afregnet til kurs 79,30 i henhold til en fastkursaftale, som var indgået den 27. oktober 1994. Den i lånetilbudet omhandlede fondskode blev den 2. november 1994 noteret til kurs 81,30. Såvel forud for som efter låneudbetalingen korresponderedes der mellem klageren, klagerens pengeinstitut og realkreditinstituttet, uden at det førte til en afklaring af spørgsmålet om placeringen af et erstatningsansvar.

Klageren indbragte sagen for Ankenævnet med påstand om, at realkreditinstituttet havde handlet ansvarspådragende ved ikke at orientere ham om serielukningen, og at instituttet derfor var forpligtet til at erstatte ham kursværdiforskellen mellem de to serier. Realkreditinstituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt ikke, at realkreditinstituttet - ud over den generelle information i Kreditnyt til professionelle låneformidlere - havde været forpligtet til at orientere den individuelle låntager om lukning af serier. Nævnet bemærkede videre, at instituttet i overensstemmelse med sine almindelige forretningsbestemmelser havde været berettiget til at henvise klageren til at modtage lånet i den fondskode, der på udbetalingstidspunktet var åben for udlån. Nævnet frifandt derfor realkreditinstituttet.