Afgørelse

Indsigelse imod omlægning af værdipapirer i frit opbevaringsdepot.

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelser imod en omlægning af værdipapirer i klagerens frie opbevaringsdepot, som blev gennemført i april 2002.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er født i 1915, har et frit opbevaringsdepot i indklagedes Nærum afdeling.

Pr. den 31. december 2001 indeholdt depotet obligationer med en kursværdi på 1.041.145 kr. hovedsagelig 4% Hypotekbanken obligationer og aktier med en kursværdi på 8.572.280 kr. fordelt på 12 fondskoder.

I begyndelsen af april 2002 rettede klageren telefonisk henvendelse til afdelingen, idet hun overvejede at sælge Hypotekbank-obligationerne, der udløb den 8. november 2002. Under samtalen blev klageren stillet om til en investeringsrådgiver, A, i indklagedes Finanscenter Lyngby. Klageren har anført, at formålet med henvendelsen alene var at få rådgivning med hensyn til, om hun burde sælge obligationsbeholdningen eller vente til udløb. Hun hverken bad om eller lagde op til, at indklagede skulle komme med forslag til omlægning af hendes øvrige papirer. Indklagede har anført, at det under telefonsamtalen udtrykkeligt blev aftalt, at indklagede skulle fremkomme med et investeringsforslag.

Ved skrivelse af 15. april 2002 fremsendte A følgende investeringsforslag til klageren:

"Formuepleje

I forbindelse med gennemgang af Deres værdipapirer, har jeg følgende kommentarer til ændringer i Deres portefølje af værdipapirer:

Jeg vil herefter ringe til Dem sidst i denne uge, så vi kan diskutere ovennævnte forslag."

Fredag den 19. april 2002 rettede A telefonisk henvendelse til klageren. Indklagede optog telefonsamtalen på bånd. En udskrift af båndoptagelsen er fremlagt under sagen.

På grundlag af samtalen gennemførte indklagede ved fondsafregninger af samme dato følgende handler:

Kurtageomkostningerne ved handlerne udgjorde i alt 16.371,90 kr.

Den 30. april 2002 fremsendte indklagede følgende skrivelse til klageren:

"Investering

I forlængelse af vores telefonsamtale omkring diverse handler på Deres depot, skal jeg hermed for god ordens skyld, gennemgå handlerne.

Vi sælger 4 % Hypotekbanken 2002Vi køber for ca. kr. 845.000 BG Invest, Danske Obligationer

Vi sælger 4.000 stk. DaniscoVi køber for ca. kr. 320.000 VestasVi køber for ca. kr. 320.000 Danske BankVi køber for ca. kr. 250.000 BG Invest, VerdenVi køber for ca. kr. 100.000 BG Invest, FjernøstenVi køber for ca. kr. 100.000 Danske Invest, Østeuropa

Jeg vedlægger til Deres orientering beholdningsoversigt over Deres værdipapirer efter diverse handler er foretaget."

Klageren har anført, at hun på grundlag af telefonsamtalen den 19. april 2002 afventede, at indklagede skulle fremsende en (beholdnings)oversigt over de forslag til køb og salg, som A var kommet med under telefonsamtalen, således at hun i ro og mag kunne gøre sine overvejelser. Da hun imidlertid besluttede sig for at beholde Danisco aktierne, rettede hun 1-2 dage før modtagelsen af skrivelsen af 30. april 2002 telefonisk henvendelse til A for at meddele dette. Under samtalen blev hun bekendt med, at der var handlet den 19. april 2002. Hun modtog fondsafregningerne samme dag eller eventuelt dagen før, hun modtog skrivelsen af 30. april 2002. Efter en nøje gennemgang af sine papirer kan hun ikke se, at hun skulle have modtaget en beholdningsoversigt som anført i skrivelsen. Hun troede, at henvisningen til "vedlagte beholdningsoversigt" var en henvisning til fondsafregningerne, og at ordet "vedlagte" skyldtes, at indklagede havde glemt, at de var sendt med separat post. Indklagede har anført, at fondsafregninger betragtes som "kritisk" post, der bør være kunden i hænde dagen efter en fondshandel. Derfor udskrives og sendes fondsafregninger automatisk af indklagedes systemer samme dag, som de indlægges. Det gælder også ved fondshandler, der som de omhandlede indgås på en fredag. Det erindres i afdelingen, at der blev fremsendt en beholdningsoversigt sammen med skrivelsen af 30. april 2002.

Klageren har anført, at hun gjorde indsigelse imod handlerne kort tid efter, at hun blev klar over, at disse var gennemført. Indklagede har anført, at klageren den 30. maj 2002 gjorde indsigelse imod handlerne.

Pr. den 30. september 2002 beregnede klageren, at hun på de købte papirer havde et samlet urealiseret tab på 348.527 kr. Vedrørende Danisco aktierne havde hun undgået et kurstab på 48.000 kr., men samtidig mistet udbytte på 17.280 kr.

Af indklagedes almindelige forretningsbetingelser fremgår bl.a.:

"14. Optagelse af telefonsamtalerBanken forbeholder sig ret til at optage telefonsamtaler. Normalt sker det kun i forbindelse med handel med værdipapirer og valuta."

Parternes påstande.

Den 14. marts 2003 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at stille hende, som om handlerne den 19. april 2002 ikke var blevet gennemført.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at der under telefonsamtalen den 19. april 2002 ikke blev indgået aftale om køb og salg af værdipapirer. Hun opfattede telefonsamtalen som en orientering om muligheder med henblik på efterfølgende personlige overvejelser om anbringelse af de midler, der blev frigivet ved salg/udløb af obligationerne i Hypotekbanken. Det fremgår af skrivelsen af 15. april 2002, at A ville ringe hende op for at diskutere forslagene. Det fremgår ikke, at A ville ringe for at indgå aftale om køb og salg af værdipapirer.

A, som hun ikke kendte, burde have gjort hende klart, at formålet med henvendelsen var at indgå aftale om køb og salg af værdipapirer. Hun har gennem et langt liv altid på eget initiativ foretaget sine investeringer, som altid blev gennemført på grundlag af klare aftaler med indklagede. A's tanker og ideer om porteføljeovervågning, hyppige geninvesteringer og risikospredning via investeringsforeninger afspejler på ingen måde hendes personlige kundeprofil, hvilket A ville have kunnet konstatere, såfremt han havde sat sig ind i bevægelserne på hendes portefølje.

Indklagede har udnyttet hendes henvendelse om et investeringsråd vedrørende salg af Hypotekbanken obligationerne til at skabe en helt ny situation med det formål at sætte hende i formuepleje og til at omgå forbudet mod uanmodede henvendelser ifølge dørsalgsloven. Hun har ikke tidligere været udsat for den form for pågåenhed og var derfor ikke klar over indklagedes egentlige formål med telefonsamtalen den 19. april 2002.

Under samtalen talte A om snart den ene snart den anden investeringsforening og forudsatte, at hun var i stand til at holde den ene forening ude fra den anden. Hendes portefølje har aldrig omfattet investeringsbeviser af nogen art. Såfremt A mente, at der var indgået aftale om køb og salg, burde han i hvert fald ved afslutningen af samtalen have gjort klart, hvilke aftaler han mente, der var indgået, ligesom der umiddelbart efter burde være fulgt skriftligt op herpå. Samtalen blev afsluttet, uden at det gik op for hende, hvad A havde lokket hende til.

Hun var ikke bekendt med, at telefonsamtalen blev optaget på bånd. Såfremt hun var blevet oplyst herom, havde hun haft anledning til at præcisere over for A, at hun indtil videre kun søgte råd og vejledning. Hun har ikke haft mulighed for at kontrollere, om indklagede efterfølgende har klippet i båndet eller slettet visse passager.

Allerede en uge efter telefonsamtalen besluttede hun at beholde Danisco aktierne, således at kun midlerne vedrørende Hypotekbanken obligationerne skulle genplaceres. Hun ønskede ikke at investere i investeringsforeninger, som ifølge pressen altid er ufordelagtige, ligesom hun på grund af formuens størrelse selv havde mulighed for at sprede risikoen.

Da hun blev bekendt med de gennemførte handler, gjorde hun straks indsigelse. Hendes utallige henvendelser førte imidlertid ikke til noget resultat. Ved hendes første henvendelse fastholdt indklagede, at handlerne var fordelagtige. Dette slog hun sig til tåls med, indtil hun regnede ud, at hun på daværende tidspunkt faktisk havde lidt et tab på ca. 400.000 kr. Hun henvendte sig derfor igen med henblik på at høre båndet.

Med de gennemførte handler har indklagede primært varetaget egne interesser, idet investeringerne hovedsageligt blev foretaget i investeringsforeninger med tilknytning til indklagede. A optrådte således reelt som sælger af indklagedes produkter uden at gøre opmærksom herpå.

Der blev købt værdipapirer for i alt 77.355 kr. mere, end drøftelserne gav grundlag for. Der blev således bl.a. købt for 248.728 kr. investeringsbeviser i BG Invest Verden, selv om drøftelserne omhandlede køb af for ca. 200.000 kr.

Det fremgår ikke klart af skrivelsen af 30. april 2002, at handlerne er gennemført, jf. formueringerne "Vi sælger …" og "Vi køber ...".

Der er ikke overensstemmelse mellem indholdet af henholdsvis skrivelsen af 15. april 2002, telefonsamtalen af 19. april 2002 og skrivelsen af 30. april 2002.

Indklagede har anført, at samtalen den 19. april 2002 fandt sted i overensstemmelse med og som opfølgning på det skriftlige investeringsforslag af 15. april 2002.

Under samtalen den 19. april 2002 blev der indgået aftale om de handler, som blev gennemført samme dag, og som klageren nu anfægter. Fondsafregningerne blev udskrevet og fremsendt til klageren samme dag, og den 30. april 2002 blev der som en ekstra service fremsendt en beholdningsoversigt samt en gennemgang af handlerne.

Klageren gjorde indsigelse imod handlerne den 30. maj 2002, hvor tabet på investeringerne begyndte at blive tydeligt. Klageren fik forklaret, at telefonisk aftalte handler bekræftes med en nota dagen efter, og at man skal reagere med det samme, hvis der er uoverensstemmelser. I forbindelse med et nyt forslag til omlægning den 28. juni 2002 gjorde klageren på ny indvendinger mod de tidligere handler.

Det fremgår af de almindelige forretningsbetingelser, at telefonsamtaler kan optages på bånd.

Det var nødvendigt at købe værdipapirer for større beløb end oprindelig indikeret under telefonsamtalen for at geninvestere hele provenuet ved salget af obligationerne og Danisco aktierne, hvilket forklarer differencen. Man kan aldrig præcis ramme de beløb, der aftales telefonisk.

Rådgivningen var centreret om en risikospredning af klagerens investeringer, og til det formål er investeringsforeninger velegnede. Investeringsforeninger giver desuden en række fordele i form af bl.a. løbende porteføljeovervågning og smidigere geninvesteringer af udtrukne obligationer og aktieudbytte, hvilke fordele også gælder for personer med formueforhold som klagerens.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Da klageren i hvert fald senest i slutningen af april 2002 blev bekendt med de handler, der var blevet gennemført den 19. samme måned, valgte hun trods sine indsigelser over for indklagede at beholde de købte papirer. Ankenævnet finder derfor, at klageren selv bærer risikoen for, at investeringerne ikke udviklede sig som forventet.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.