Opgørelse af gæld. Saldokvittering. Delvis afvisning.
| Sagsnummer: | 253 /1998 |
| Dato: | 07-12-1998 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Lisbeth Baastrup, Peter Nedergaard, Bjarne Lau Pedersen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Udlån - øvrige spørgsmål
Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4 |
| Ledetekst: | Opgørelse af gæld. Saldokvittering. Delvis afvisning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører dels opgørelsen af klagerens gæld til indklagede efter nedskrivning med et erstatningsbeløb i henhold til dom over tredjemand dels fortolkning af aftale om saldokvittering.
Sagens omstændigheder.
Ved Østre Landsrets dom af 17. november 1995 blev klagerens tidligere samarbejdspartner i forbindelse med erhvervsmæssig virksomhed pålagt at betale klageren en erstatning på 500.000 kr.
Klagerens nu ophørte virksomhed var finansieret af indklagede, som havde et større tilgodehavende hos klageren.
I januar 1996 indgik indklagede via sin advokat en aftale med klageren om finansiering af omkostningerne ved en anke af landsretsdommen til Højesteret. Sagen skulle føres af indklagedes advokat, og et eventuelt merprovenu, der måtte blive opnået i forhold til landsretdommen, skulle afskrives forlods på omkostningerne. Af aftalen fremgår i øvrigt bl.a.:
"[Indklagede] er indstillet på at afgive saldokvittering overfor [klageren] mod at modtage provenuet af den eventuelt tilkendte erstatning ved Højesteret, selvsagt med respekt af bedre prioriterede rettighedshavere samt et eventuelt mindre beløb fastsat efter en konkret vurdering af [klagerens] økonomiske formåen. [Indklagedes] tilgodehavende hos [klageren] opgjort pr. 1. december 1995 udgør kr. 3.736.609,20, jfr. vedlagte brevkopi af 9. ds. fra [indklagede]."
Ved Højesterets dom af 29. april 1998 blev erstatningsbeløbet forhøjet med yderligere 1 mio. kr. til i alt 1,5 mio kr.
Ved skrivelse af 2. juli 1998 fremsendte advokaten en række bilag til klageren indeholdende en opgørelse af, hvorledes domsbeløbene fra henholdsvis landsretsdommen og højesteretssagen var anvendt og en opgørelse af indklagedes tilgodehavende pr. 15. juni 1998. Opgørelsen af indklagedes tilgodehavende bestod af dels en opgørelse pr. 22. april 1997 udvisende saldiene på 4 nærmere angivne konti pr. 31. december 1992 og den beregnet rente, 14,5% p.a. for perioden 1. januar 1993 til 22. april 1997 for hver af kontiene, dels en opgørelse pr. 15. juni 1998, der tog udgangspunkt i opgørelsen pr. 22. april 1997 med tillæg af renter, 14,5% p.a., og med fradrag af advokatens indbetaling efter afsigelsen af højesteretsdommen. Indklagedes samlede tilgodehavende pr. 15. juni 1998 blev opgjort til 4.474.714,74 kr. Af advokatens skrivelse fremgår i øvrigt bl.a.:
"[Indklagede] har tidligere meddelt, at banken var indstillet på at afgive saldokvittering, mod at modtage provenuet fra højesteretssagen samt et eventuelt mindre beløb, fastsat efter en konkret vurdering af Deres økonomiske formåen. Deres økonomiske formåen beder jeg Dem nu på bankens vegne dokumentere henholdsvis medvirke til bliver afklaret.
For det første indebærer domsbeløbene fra henholdsvis Landsretten og Højesteret formentlig, at Deres indkomstansættelser skal ændres. Den tilkendte erstatning er formentlig skattepligtig for Dem, på linie med de tilkendte procesrenter, medens den del af kreditorkravene, som De har betalt, og som udgør renter, er fradragsberettiget for Dem.
Jeg vedlægger i den anledning en transporterklæring, bilag 9, som jeg beder Dem returnere til mit kontor i underskrevet stand. Formålet med erklæringen er, at der kan foretages en korrektion af Deres indkomstansættelser i de pågældende år, ligesom en eventuel overskydende skal udbetales til [indklagede]. Kopi af erklæringen vedlægges til Deres brug.
For det andet beder jeg Dem tilsende mig dokumentation for Deres indkomst og formueforhold i form af en kopi af Deres seneste årsopgørelse fra skattevæsenet, samt Deres seneste lønseddel/dokumentation for modtagelse af overførselsindkomst. Tillige skal jeg bede Dem skriftligt meddele mig, om De ejer andre aktiver end anført i årsopgørelsen.
Endvidere skal jeg bede Dem oplyse, hvilket engangsbeløb De er i stand til at tilbyde min klient for meddelelse af saldokvittering."
Klageren undlod at underskrive transporterklæringen.
Ved skrivelse af 25. august 1998 til klageren meddelte advokaten bl.a.:
"Med hensyn til Deres eventuelle henvendelse til skattevæsenet med henblik på en omlægning af Deres skatteansættelser i anledning af den afsagte højesteretsdom gør jeg for en ordens skyld opmærksom på, at såvel den tilkendte hovedstol som tilkendte renter efter min opfattelse er skattepligtig for Dem. Modsat er den del af domsbeløbet, som er anvendt til betaling af renter, fradragsberettiget. Netto ser jeg dog ikke rettere end at dommene sammenlagt vil medføre en forhøjelse af Deres skattepligtige indkomst. I det omfang skattevæsenet måtte ønske yderligere dokumentation end den allerede fremsendte, beder jeg om, at skattevæsenet specificerer dette overfor mig."
Klageren har anført, at han forgæves rettede henvendelse til indklagede og advokaten om fremsendelse af bl.a. opgørelsen pr. 22. april 1997, som ved en fejl ikke var vedlagt advokatens skrivelse af 2. juli 1998, og advokatens afregning over for indklagede.
De pågældende bilag er fremlagt under klagesagen.
I advokatens afregning over for indklagede, som er dateret den 15. maj 1998, er der taget udgangspunkt i en saldo i klagerens favør pr. 1. januar 1998 på 2.238,10 kr.
Parternes påstande.
Den 28. juli 1998 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes 1) at udarbejde en fuldstændig opgørelse af engagementet med angivelse af rentetilskrivningen måned for måned, 2) at fremlægge faktura fra advokaten og 3) at udstede saldokvittering i henhold til aftalen af januar 1996.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har bl.a. anført, at indklagede i henhold til aftalen af januar 1996 bør udstede en saldokvittering, idet domsbeløbet nu er afregnet. Indklagede er bekendt med, at han siden primo 1993 har været førtidspensionist og derfor ikke er i stand til at afdrage på gælden. Han har ikke modtaget kontoudskrifter vedrørende engagementet hos indklagede siden 1988/89. En navngiven medarbejder i afdelingen oplyste i maj 1998, at gælden nu var på ca. 600.000 kr. Den 9. juni 1998 meddelte indklagedes hovedkontor, at den samlede gæld udgjorde 573.591,94 kr. efter indbetaling af erstatningssummen. Opgørelserne pr. 22. april 1997 og 15. juni 1998 udgør ikke tilstrækkelig dokumentation for indklagedes tilgodehavende. Han er bekendt med, at indklagede over for Told og Skat har opgjort gælden uden renter til ca. 1 mio. kr. Indklagedes beregning af renter over for ham må i hvert fald forudsætte, at han én gang årligt har modtaget kontoudtog med en opgørelse heraf. Beregningen af renten med en fast rentesats på 14,5% p.a. er endvidere uberettiget, da kontiene var med variabel rente. Fakturaen fra advokaten tager udgangspunkt i en saldo pr. 1. januar 1998 på 2.238,10 kr. Indklagede bør fremlægge bilag vedrørende omkostninger fra sagens start ultimo 1995 til 1. januar 1998. På det foreliggende grundlag kan der ikke foretages en endelig skatteopgørelse.
Indklagede har anført, at man ikke ubetinget har accepteret at udstede saldokvittering, idet udstedelse heraf beror på en konkret vurdering af klagerens økonomiske formåen. Vurderingen må nødvendigvis baseres på dokumentation for klagerens indkomst- og formueforhold, hvilke oplysninger klageren ikke har ønsket at afgive. Indklagedes tilgodehavende er opgjort og specificeret ved de fremlagte bilag. Klagerens konti har været internt rentenulstillet og delafskrevet, hvorfor der ikke forefindes sædvanlige kontoudtog. For så vidt angår den anvendte rentesats på 14,5% p.a. er der taget udgangspunkt i indklagedes normalt anvendte højeste sats for erhvervskreditter, inkl. provisionssats. Det bestrides, at det skulle være oplyst, at indklagedes tilgodehavende alene udgjorde i alt. ca. 600.000 kr. eller 573.591,94 kr.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Klagen vedrører en opgørelse af klagerens erhvervsmæssige engagement med indklagede og falder derfor som udgangspunkt uden for Ankenævnets kompetence, jf. § 2, stk. 3, i Ankenævnets vedtægter. Herefter afvises klagen for så vidt angår klagerens påstand om, at indklagede skal udarbejde fuldstændig opgørelse af engagementet, og spørgsmålet om den rentesats, som indklagede har anvendt ved opgørelsen af mellemværendet. Derimod har Ankenævnet besluttet at afgøre klagen for så vidt angår spørgsmålet om fortolkningen af aftalen om saldokvittering fra januar 1996, jf. § 2, stk. 2, i Ankenævnets vedtægter.
For så vidt angår dette spørgsmål bemærkes:
Efter ordlyden af aftalen finder Ankenævnet, at indklagede er berettiget til at kræve dokumentation for klagerens indkomst- og formueforhold som grundlag for indklagedes vurdering af om og i givet fald i hvilket omfang, der nu efter Højesterets dom kan gives saldokvittering.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge for så vidt angår klagerens påstand om, at indklagede nu meddeler klageren saldokvittering. Klagen kan i øvrigt ikke behandles af Ankenævnet.