Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Depot. Pantebrev. Manglende meddelelse om debitorskifte.

Sagsnummer: 449/1992
Dato: 19-02-1993
Ankenævn: Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Søren Geckler, Allan Pedersen, Lars Pedersen
Klageemne: Depot - øvrige spørgsmål
Pantebreve - administreret af pengeinstitut
Ledetekst: Depot. Pantebrev. Manglende meddelelse om debitorskifte.
Indklagede:
Øvrige oplysninger: OF IF SD
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


I 1988 erhvervede klageren gennem indklagedes Helsinge afdeling et pantebrev med pant i fast ejendom på oprindeligt 60.000 kr. Pantebrevet blev opbevaret af afdelingen, som forestod opkrævning af terminsydelser hos pantebrevets to debitorer.

I april 1989 blev afdelingen af den ene debitors advokat oplyst om, at den pågældende debitor i henhold til bodelingsoverenskomst fremover alene var adkomsthaver på ejendommen. Ifølge pantebrevet skulle overgang til ægtefællemedejer og/eller livsarvinger ikke betragtes som et ejerskifte, der udløste ejerskifteafdrag.

I en depotoversigt af januar 1989 er den senere udtrådte debitor alene angivet som debitor ifølge pantebrevet. I depotoversigter af januar 1990, januar 1991 og januar 1992 er den anden oprindelige debitor - korrekt- anført som eneste debitor.

Terminen pr. 11. marts 1992 blev ikke betalt, hvorefter afdelingen fremsendte påkravsskrivelse.

Klageren henvendte sig ved skrivelse af 12. april 1992 til afdelingen og protesterede imod, at han ikke i 1989 var blevet orienteret om debitorskiftet. Afdelingen besvarede henvendelsen ved skrivelse af 8. maj 1992, i hvilken det bl.a. siges:

"... hvis og såfremt der måtte opstå tab på dette pantebrev, er vi villige til igen at drøfte denne sag."

Den 26. juni 1992 blev den pantsatte ejendom solgt på tvangsauktion, hvorved klageren alene opnåede dækning for 717,43 kr.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 50.339,16 kr. (pantebrevets restgæld, 51.056,29 kr., med fradrag af 717,43 kr.).

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har til støtte for påstanden anført, at indklagede har handlet ansvarspådragende ved at undlade at underrette klageren om debitorskiftet, selvom dette ikke gav klageren krav på ejerskifteafdrag, da der var tale om debitorskifte ægtefæller imellem. Uanset dette er der tale om en så væsentlig ændring af pantesikkerheden, at indklagede burde give klageren underretning. Det bestrides, at klageren ved modtagelsen af depotoversigter i januar 1990 og senere burde have konstateret debitorskiftet, idet klageren ikke er professionel pantebrevsinvestor. Indklagedes skrivelse af 8. maj 1992 må endvidere anses som en i hvert fald delvis anerkendelse af ansvar.

Indklagede har anført, at indklagede i henhold til sine depotbestemmelser alene har påtaget sig at give meddelelse om modtagne ejerskifteafdrag, men ikke at give meddelelse om et debitorskifte, som ikke udløser ejerskifteafdrag. En kutyme herfor eksisterer heller ikke. Indklagede bestrider derfor at have optrådt ansvarspådragende ved ikke at have underrettet klageren om debitorskiftet, som klageren var pligtig at tåle. Hertil kommer, at klageren ud fra depotoversigter modtaget i januar 1990 og følgende år kunne konstatere debitorskiftet. Indklagede bestrider, at afdelingens skrivelse af 8. maj 1992 kan anses for en anerkendelse af et erstatningsansvar.

Ankenævnets bemærkninger:

Tre medlemmer - Peter Blok, Søren Geckler og Lars Pedersen - udtaler:

Vi finder, at et pengeinstitut, der har påtaget sig at opbevare og administrere et privat pantebrev, må være forpligtet til at videregive enhver meddelelse om debitorskifte til pantebrevets ejer. Det forhold, at indklagedes depotregler alene omtaler tilfælde, hvor et ejerskifte udløser ejerskifteafdrag, kan ikke føre til et andet resultat. Det kan ikke bebrejdes klageren, at han ikke hæftede sig ved ændringen af debitorangivelsen i de årlige depotoversigter. Da det endvidere ikke kan afvises, at klageren ville have afhændet pantebrevet, såfremt han var blevet gjort opmærksom på, at den ene af de oprindelige debitorer var udtrådt som sådan i forbindelse med bodeling, finder vi, at indklagede herefter er erstatningsansvarlig over for klageren. Dennes krav bør dog nedsættes svarende til den kurs, til hvilken pantebrevet efter debitorskiftet - som klageren var pligtig at tåle - kunne have været afhændet. Erstatningen findes at burde forrentes som nedenfor bestemt.

To medlemmer - Jørn Rytter Andersen og Allan Pedersen - udtaler:

Det er fast pengeinstitutpraksis, at der ved opbevaringsdepoter kun gives de meddelelser, som fremgår af depotreglerne. Hvis en kunde ønsker yderligere informationer, må dette aftales individuelt, hvis pengeinstituttet overhovedet er villig til at indgå særaftaler. Vi finder herefter ikke, at indklagede var forpligtet til at give klageren meddelelse om det stedfundne debitorskifte, der ikke udløste ejerskifteafdrag. Som følge heraf stemmer vi for, at klagen ikke tages til følge.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf


Indklagede bør inden fire uger til klageren betale 50.339,16 kr. nedreguleret svarende til den kurs, til hvilken det omhandlede pantebrev kunne have været afhændet i maj 1989. Det således fremkomne beløb skal forrentes efter renteloven fra den 26. juni 1992, til betaling sker.Klagegebyret tilbagebetales klageren.