Salgsfuldmagt.
| Sagsnummer: | 252/1993 |
| Dato: | 30-11-1993 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Fuldmagt - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Salgsfuldmagt. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I forbindelse med indklagedes inddrivelse af klagerens misligholdte engagement med indklagede underskrev klageren den 7. august 1992 en uigenkaldelig salgsfuldmagt til indklagede til at sælge klagerens tre fritidsgrunde pantsat til sikkerhed for engagementet bedst muligt. Det var i fuldmagten anført:
"Fuldmagten omfatter adgang for banken til:
at indgå aftale med en ejendomsmægler/handler for min regning, dog er det en betingelse, at [klagerens advokat] kan godkende de juridiske forhold omkring handlen, og at han berigtiger denne,
at acceptere købstilbud. Såfremt sælger ikke inden 14 dage efter købstilbudets fremsendelse til [klagerens advokat] er fremkommet med bedre tilbud på fritidsgrundene, er sælger bundet af det af banken fremskaffede tilbud."
Den 11. februar 1993 modtog indklagede et tilbud på et samlet køb af de tre grunde på 220.000 kr., senere forhøjet til 240.000 kr. Køber underskrev tillige tre slutsedler, ifølge hvilke grundene solgtes for 80.000 kr. hver. Samme dag indleverede indklagede slutsedlerne til klagerens advokat.
Indklagede har oplyst, at der den 12. februar 1993 var berammet tvangsauktion over grundene på begæring af skattevæsnet; auktionerne blev afværget af indklagede, der i denne forbindelse lagde ca. 36.000 kr. ud for klageren.
Den 25. februar 1993 modtog indklagede en telefonisk henvendelse fra klagerens søn om køb af én af grundene. Indklagede henviste sønnen til klagerens advokat.
Ved skrivelse af samme dato rettede klagerens søn henvendelse til advokaten med et tilbud om køb af den ene af grundene for 85.000 kr. kontant. Den 26. februar 1993 forespurgte advokaten telefonisk indklagede, hvorvidt indklagede var indstillet på at acceptere dette tilbud, hvilket indklagede afviste. Ved skøde af 26. februar 1993 solgte klageren den ene af grundene til sin søn for 85.000 kr.
Samme dag meddelte klagerens advokat tilbudsgiverens advokat, at man på vegne sælger godkendte de indgåede handler for så vidt angik de to grunde, men at den tredje grund var solgt til anden side som følge af, at der var fremkommet et bedre tilbud. Ved telefax af 1. marts 1993 meddelte tilbudsgiverens advokat, at tilbudsgiveren overfor indklagede udtrykkeligt havde oplyst, at det for ham var afgørende, at handlen omfattede samtlige tre grunde, og at handlen i modsat fald ville være uden interesse.
Efter korrespondance om den opståede situation, og efter at et skøde fra klageren til sønnen var blevet tinglyst, rettede indklagedes advokat ved skrivelse af 23. april 1993 henvendelse til klagerens advokat og gav en frist til 27. april 1993 til at få annulleret handlen mellem klageren og sønnen, da indklagede i modsat fald ville indgive konkursbegæring mod klageren. Den 10. maj 1993 indgav indklagede konkursbegæring. Den 11. maj 1993 tiltrådte klageren og klagerens søn en annullation af den indgåede handel, hvorefter konkursbegæringen blev tilbagekaldt, og klagerens advokat foranledigede, at klageren underskrev et skøde til tilbudsgiveren omfattende alle tre grunde.
Klageren havde ved klageskema af 4. maj 1993 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende den mellem klageren og klagerens søn indgåede handel vedrørende den ene af grundene, og at lade ejerpantebreve heri aflyse.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at hans søns tilbud er afgivet rettidigt, idet sønnen telefonisk rettede henvendelse til indklagede den 25. februar 1993 og senere samme dag fremsendte tilbudet pr. telefax. Da tilbudet endvidere beløbsmæssigt overstiger den oprindelige tilbudsgivers tilbud, er klageren i henhold til salgsfuldmagten berettiget til at sælge grunden til sin søn.
Indklagede har anført, at grundene havde været forsøgt solgt fra begyndelsen af 1992. Tilbudet fra klagerens søn kom først frem til indklagede den 26. februar 1993, hvor fristen ifølge salgsfuldmagten var udløbet. Klagerens advokat accepterede i øvrigt allerede ved skrivelse af 2. marts 1993 et samlet salg til tilbudsgiveren, hvilken accept indklagede antog var i overensstemmelse med klagerens holdning til sagen.
Ankenævnets bemærkninger:
Klageren og dennes søn har den 11. maj 1993 - efter at sagen var indbragt for Ankenævnet - accepteret at annullere det mellem dem indgåede salg, og klageren har samme dag underskrevet skøde til den af indklagede fremskaffede tilbudsgiver omfattende alle tre grunde. Ankenævnet finder ikke grundlag for at anse disse dispositioner for uforbindende for klageren, og klagen kan allerede af denne grund ikke tages til følge. Ankenævnet finder dog anledning til at bemærke, at det af klagerens søn afgivne tilbud, der kun omfattede den ene af grundene, ikke kunne anses for bedre end det af indklagede fremskaffede købstilbud, der forudsatte et samlet salg, og at klageren derfor - uanset om sønnens tilbud måtte være afgivet rettidigt - var forpligtet til at acceptere det af indklagede fremskaffede tilbud.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.