Afgørelse

Spørgsmål om Finansiel Stabilitet var forpligtet til at frigive pantsat værdipapirdepot

Indledning

Denne sag vedrører om Finansiel Stabilitet er forpligtet til delvist at frigive et beløb til klageren fra et pantsat værdipapirdepot.

Sagens omstændigheder

Klageren blev i 2004 kunde i Roskilde Bank, hvor hans bror, B, i forvejen var kunde.

Klageren ejede et holdingselskab, der sammen med et holdingselskab ejet af B, ejede anparterne i selskabet S. I september 2004 optog S et lån i banken på 7,5 mio. kr. og købte en investeringsejendom. Klageren og B afgav i den forbindelse selvskyldnerkaution over for banken til sikkerhed for S’ engagement.

I juni 2005 optog klageren et lån i banken. Lånet blev optaget i CHF med en hovedstol svarende til 1.035.000 kr. Provenuet blev brugt til køb af en ejerlejlighed til brug for udlejning.

I juni 2006 stillede klageren et ejerpantebrev på 2.240.000 kr. med pant i klagerens bolig til sikkerhed for sit engagement med banken.

I oktober 2006 solgte S sin ejendom og S’ lån blev nedbragt til ca. 5 mio. kr. S anvendte en del af salgsprovenuet til køb af for nominelt 6 mio. kr. 7 % Kristensen Germany AG 2015 obligationer, der blev lagt til sikkerhed for lånet.

Den 9. oktober 2006 underskrev klageren en ny kautionserklæring, hvorefter han kautionerede for S’ engagement med banken.

I november 2006 og i juli 2007 optog klageren lån til køb af i alt 3 ejerlejligheder.

I 2008 blev Roskilde Bank overtaget af Finansiel Stabilitet.

I 2009 blev klagerens udlandslån omlagt til DKK og klagerens gæld til banken var herefter ca. 7 mio. kr.

Den 21. august 2009 håndpantsatte klageren et værdipapirdepot til banken til sikkerhed for "ethvert mellemværende". Den 11. september 2009 håndpantsatte klageren en række ejerpantebreve med pant i en række forskellige ejendomme.

I maj 2010 solgte klageren og hans ægtefælle deres bolig og anvendte hovedparten af salgsprovenuet til at nedbringe gælden til banken med ca. 3,5 mio. kr.

I forlængelse af et møde med banken, indgik klageren den 20. november 2010 en afviklingsaftale vedrørende klagerens engagement. Af aftalen fremgår:

"Engagementet består af:

1)Engagement med [klageren]:
Gæld i henhold til Erhvervskredit nr…. kr. 2.446.943,10,
Mod sikkerhedsstillelse i 4 ejerlejligheder til ansat værdi tkr. 2.550, samt
Håndpantsat depot til aktuel kursværdi tkr. 1.240.

2)Kautionsforpligtelse vedr. Engagement med [S]:
Kautionsforpligtelse udgør aktuelt kr. 1.660.817,13 og opgøres således:
Gæld i henhold til Erhvervskredit kr. 4.990.768,65 fratrukket værdi af håndpantsat depotværdi tkr. 3.329.951,52.

Som aftalt på vores møde i banken skal jeg hermed som aftalt skitsere oplægget til en afviklingsaftale ud fra de forhold vi drøftede på mødet.

Oversigt over engagement, sikkerheder og aktiver:

…

Tidsplanen for indfrielsen vil udgøre afvikling af engagementet frem til 31.12.2012 og senest pr. denne dato og gennemføres:
Primært med slagsprovenu af de 4 ejerlejligheder – og
Sekundært med realisation af såvel frie og håndpantsatte værdipapirer og ud fra nedennævnte tidsprogram:

…"

Banken har oplyst, at afviklingsaftalen i det væsentlige er overholdt, og at klagerens gæld pr. 30. august 2012 kan opgøres til 681.946,07 kr. S’ gæld kan pr. samme dato opgøres til 4.932.002,16 kr. Banken har videre oplyst, at det er vanskeligt at værdiansætte værdipapirerne i S’ depot, da de er illikvide.

Både B og S er erklæret konkurs.

Parternes påstande

Den 18. juni 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Roskilde Bank (Finansiel Stabilitet) skal frigive værdipapirer for en værdi af ca. 300.000 kr. fra hans pantsatte depot.

Roskilde Bank (Finansiel Stabilitet) har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at frigivelsen er nødvendig for at han kan betale gæld til SKAT, et andet pengeinstitut og til sin kone.

Banken har uretmæssigt og imod almindelig god moral og bankskik været for grådig i sit forsøg på at få nedbragt gælden og afsluttet engagementet.

Der er ikke tale om spekulative investeringer. Hvis det er tilfældet, må det være Roskilde Bank, der har rådgivet forkert.

Han har lidt et valutakurstab på ca. 200.000 kr. i forbindelse med salg af den ene lejlighed, da banken havde rådet ham til at optage lånet i tjekkiske kroner.

Banken rådede ham også til at købe obligationer fra Plus Invest, hvilket har betydet et tab på ca. 200.000 kr. i mistede renteindtægter. Tilsvarende har han tabt ca. 190.000 kr. på aktier i Sjælsø Gruppen.

Da Finansiel Stabilitet overtog Roskilde Bank steg renten på hans kredit fra ca. 3,5 % til ca. 7,5 %. Han har således betalt ekstrarenter på ca. 250.000 kr.

S blev rådet til at købe tyske ejendomsobligationer, der stort set er værdiløse i dag.

Finansiel Stabilitet har uretmæssigt modtaget afdrag på hans lån i form af salgsprovenuer, som burde være tilbageholdt til betaling af blandt andet skat.

Finansiel Stabilitet bør frigive hans aktier i AP Møller Mærsk, Danske Bank og Tryg og således beholde Plus Super Indeks 2012 og den lejlighed, som nu skal sælges. Det ville efterlade hans private engagement med et plus på ca. 1,7 mio. kr. som Finansiel Stabilitet så kan disponere over. S’ gæld er ca. 5 mio. kr. men hvis alt går vel vil 7 % Kristensen Germany AG 2015 obligationerne blive indfriet til kurs 100 og dermed kunne indfri gælden.

Han har gennem 7-8 år betalt renter og overholdt alle forpligtelser. Han har undervejs investeret i værdipapirer, herunder aktier i Roskilde Bank, som banken opfordrede ham til. Han havde forventet, at han til gengæld fik en ordentlig og menneskelig behandling.

Roskilde Bank (Finansiel Stabilitet) har anført, at afviklingsaftalen af 20. november 2010 er gyldig.

Aftalen strider ikke mod almindelig hæderlighed, jf. aftalelovens § 33. Aftalen er heller ikke urimelig, ligesom det ikke vil være i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende, jf. aftalelovens § 36.

Klagerens engagement med Roskilde Bank skulle enten overtages af et andet pengeinstitut eller afvikles.

Banken imødekom klagerens ønske om, at afviklingen ikke skulle ske ved en hurtig realisation af de pantsatte aktiver.

Banken stillede heller ikke krav om, at klageren fra sine frie midler enten skulle stille yderligere sikkerhed eller foretage afdragsbetalinger.

Der var tale om afvikling af et spekulativt engagement, der navnlig bestod af finansiering af køb af udlejningsejendomme og værdipapirer.

Samlet set er aftalen et udtryk for en struktureret afvikling, hvor der er taget behørigt hensyn til klagerens interesser og hvor afviklingen er fastsat til at ske inden for en rimelig tidsfrist og med rimelige vilkår.

Finansiel Stabilitet er ikke forpligtet til at frigøre nogen del af sikkerhedsdepotet. Det pantsatte ligger nu til sikkerhed for enhver forpligtelse, som klageren måtte få over for den daværende Roskilde Bank. Banken har et forfaldent krav på ca. 5,6 mio. kr., som består dels af kravet efter kreditten samt kravet efter kautionsforpligtelsen.

Klageren er reelt den eneste, der hæfter personligt for S’ gæld, da både B og S er under konkursbehandling.

Værdipapirerne i klagerens sikkerhedsdepot har for tiden en værdi på ca. 1,35 mio. kr. mens værdipapirerne i S’ depot har en ganske lille værdi. Den lejlighed, som klageren endnu ikke har solgt, vurderes at indbringe et provenu på 850.000 kr.

Der foreligger på ingen måde en overdækning af bankens krav, og banken er således berettiget til at nægte at frigive nogen del af de pantsatte midler.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte klagerens forpligtelse efter pantsætningserklæringen af 18. august 2009, hvorefter en række værdipapirer blev stillet til sikkerhed for ethvert mellemværende.

Videre finder Ankenævnet ikke grundlag for at tilsidesætte den indgåede afviklingsaftale.

Da Roskilde Bank (Finansiel Stabilitet) fortsat har et krav mod klageren finder Ankenævnet ikke grundlag for at pålægge indklagede at frigive pantet. Det bemærkes herved, at det vurderes, at sikkerhedsstillelsen ikke giver overdækning til Roskilde Bank (Finansiel Stabilitet).

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.