Afgørelse

Indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med tegning af garantbeviser i Sparekassen Østjylland

Indledning

Denne sag vedrører, om Sparekassen Østjylland pådrog sig et erstatningsansvar for klagerens og hans børns tab ved ikke at have givet tilstrækkelige oplysninger om risikoen forbundet med indskud af garantkapital eller ved at give urigtige informationer om sparekassens økonomi m.v.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Sparekassen Østjylland.

Den 17. september 2007 tegnede klageren på vegne af sine børn garantkapital i sparekassen for tilsammen 16.000 kr., som herefter indgik i børnenes børneopsparing i sparekassen.

Samme dag tegnede klageren desuden garantkapital for 37.000 kr., som herefter indgik i klagerens pensionsordning i sparekassen.

I forbindelse med tegningerne modtog klageren to stk. "Kvittering for indbetalt garantikapital kr. 8.000,00", samt en "Kvittering for indbetalt garantikapital kr. 37.000,00" hvoraf fremgår:

"…

Ovennævnte er indtrådt som garant i Sparekassen Østjylland i henhold til Sparekassen Østjyllands til enhver tid gældende vedtægter.

Garantikapitalen hæfter for Sparekassen Østjyllands forpligtelser og er derfor ikke omfattet af Finansrådets indskydergarantiordning.

…

Indbetalt garantikapital kan ikke kræves indløst, men udbetales alene efter anmodning, såfremt Sparekassen Østjylland samtykker. …

…"

Klageren underskrev en kopi af ovennævnte kvittering, hvor der over underskriftsfeltet var anført følgende:

"…

Undertegnede bekræfter ved sin underskrift af kopi af nærværende kvittering, at have modtaget information om garantikapitalens forpligtelse.

…"

Beløbene blev indsat på særskilte "GarantbevisInvest-konti" med posteringsteksten "Garantbevisinvestering".

Den 11. maj 2009 tegnede klageren for yderligere 62.000 kr. garantkapital i sin pensionsordning. Som ved de foregående tegninger underskrev klageren i denne forbindelse en "Kvittering for indbetalt garantikapital kr. 62.000,00".

Indklagede har under sagen henvist til en række sager, hvori Ankenævnet traf afgørelse i foråret 2013. Heraf fremgår det generelt vedrørende forholdene i sparekassen:

Den 5. november 2008 indførte sparekassen et opsigelsesvarsel på garantkapital. I den forbindelse sendte sparekassen følgende brev til garanterne:

"…

Grundet den ekstraordinære krisesituation på de finansielle markeder indstiller brancheorganisationen Lokale Pengeinstitutter meget kraftigt, at foreningens garantsparekasser straks indfører et midlertidigt stop for indløsning af garantikapital.

Sparekassen Østjylland har besluttet at efterkomme denne indstilling, men p.g.a. vores meget høje solvens og likviditet i en modificeret udgave.

Vi indfører derfor et opsigelsesvarsel på garantikapital.

Fremover vil Sparekassen Østjyllands bestyrelse på sine møder tage stilling til ønsker om udbetaling. Dette for at sikre, at vi i disse turbulente tider altid er forsvarligt dækket egenkapitalmæssigt.

…"

I slutningen af 2011 udsendte sparekassen en pressemeddelelse angående resultatet efter 3. kvartal, som blev betegnet som "meget tilfredsstillende".

Med virkning fra den 27. december 2011 besluttede sparekassens bestyrelse at suspendere indløsning af garantkapital. Samtidig indførte sparekassen et midlertidigt stop for nytegning af garantkapital og etablerede en såkaldt garantbørs, hvor sparekassens garanter kunne sælge deres garantkapital i det omfang der var købere. I den forbindelse offentliggjorde sparekassen følgende meddelelse:

"…

På baggrund af nye EU-regler og gældende lovgivning har Sparekassen Østjylland med virkning fra den 27. december 2011 indført en ny procedure for indløsning og videresalg af garantbeviser – en såkaldt garantbørs.

Med indførelsen af en garantbørs ønsker vi at sikre, at sparekassen altid har et stabilt og tilfredsstillende kapitalgrundlag.

Finanstilsynet har for nylig udsendt nye retningslinjer for fastsættelse af landbrugskunders værdier. Der er tale om meget nedsatte vurderinger, hvilket giver behov for nye nedskrivninger i sparekassen, som beklageligvis vil påvirke vores resultat for 2011 negativt.

Vi betragter derfor indførelsen af en garantbørs som en ansvarlig handling med det formål at beskytte vores garanter, kunder og sparekassen.

…"

Sparekassen Østjylland indgik med virkning fra den 21. april 2012 - på baggrund af et tilsynsbesøg og et solvenskrav fra Finanstilsynet - en aftale med Finansiel Stabilitet om overdragelse af sparekassens aktiver og passiver til et nystiftet selskab ved navn Sparebank Østjylland af 2012. Sparekassen blev erklæret konkurs den 23. april 2012.

Indklagede har under sagen fremlagt en intern produktbeskrivelse oprettet i december 2010, hvoraf det blandt andet fremgår:

"…

·Aftale om tegning af garantkapital kan alene ske efter tilbud om forudgående rådgivning efter nedenstående fastsatte principper, og aftalen og den ydede rådgivning skal altid dokumenteres skriftligt.

…

·Enhver rådgivningssituation tager udgangspunkt i, at garantbeviser er ansvarlig kapital, hvilket skal præciseres over for kunden. Herudover rådgives i henhold til de generelle god skik regler.

…"

Parternes påstande

Den 27. december 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at FS Finans I (Sparebank Østjylland af 2012) skal betale 115.000 kr.

FS Finans I (Sparebank Østjylland af 2012) har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han siden han blev selvstændig i 1994 har fulgt den samme rådgiver i de pengeinstitutter, hvor pågældende har været ansat.

Han har aldrig haft nogen indvendinger mod hans rådgiver. Derfor havde han heller ingen problemer med at købe garantkapital for i alt 16.000 kr. til børnenes børneopsparinger, som ville være en god investering med gode renter i stedet for almindelige børneopsparinger.

Ved købet af garantbeviser i hans pensionsordning var han lidt mere skeptisk, da det jo var mange penge det drejede sig om. Hans rådgiver fortalte ham imidlertid, at "mellem dem sagt", ville pengene blive mere end fordoblet, idet sparekassen havde tænkt sig at gå på børsen.

Efterfølgende havde de deres årlige møde, hvor de gennemgik hans pengesager. De snakkede selvfølgelig også om garantbeviserne, men uden de store indvendinger hverken fra hans eller rådgiverens side.

Omtrent to år før sparekassens konkurs havde rådgiveren svært ved at finde tid til deres årlige møde, og det lykkedes simpelthen ikke at få sat et møde op.

Da han endelig begyndte at fatte mistanke om, hvor det bar hen med sparekassen, var det allerede for sent, og pengene var indefrosset.

Det er påfaldende, at den pågældende rådgiver ikke længere er ansat.

FS Finans I (Sparebank Østjylland af 2012) har anført, at klageren blev oplyst om de med investeringen forbundne risici i forbindelse med den individuelle og personlige rådgivning forud for tegningen af garantkapital.

Dette er dokumenteret af de fremlagte kvitteringer.

Klagerens udsagn, om at han var mere skeptisk ved den seneste tegning af garantbeviser, understøtter, at klageren var bekendt med den risiko, som investering i garantkapital var forbundet med.

Det bestrides som udokumenteret, at en i sparekassen ansat medarbejder i forbindelse med tegningerne skulle have oplyst over for klageren, at pengene ville blive mere end fordoblet eller i øvrigt stige voldsomt i værdi som følge af en påtænkt børsnotering eller omdannelse af sparekassen til aktieselskab. Sådanne spekulative påstande, der måtte bero på intern viden om sparekassens fremadrettede strategi, var ikke en del af sparekassens retningslinjer for rådgivning.

Selv hvis en medarbejder i sparekassen havde udtalt sig i så henseende, ændrer dette ikke på det forhold, at den tegnede garantkapital hæftede for sparekassens forpligtelser, hvilket klageren var informeret om.

Endvidere indebærer sådanne udsagn ikke nogen form for tilsikring eller garanti for en forøgelse af garantkapitalens værdi.

Klageren har således ikke godtgjort, at sparekassen har ydet mangelfuld eller forkert rådgivning.

Der er derfor ikke i forhold til klageren handlet ansvarspådragende, og reglerne om god skik er ikke blevet tilsidesat.

Yderligere gøres det gældende, at garantkapitalens karakter af ansvarlig kapital, som fortabes i tilfælde af pengeinstituttets konkurs, må anses for et almindeligt kendt forhold, herunder særligt efter konkursen i Løkken Sparekasse i februar 2009.

Endelig bemærkes, at nærværende sag har væsentlige ligheder med fire klagesager (sag nr. 375/2012, 432/2012, 441/2012 og 458/2012), som efter sparekassens konkurs har været indbragt for Ankenævnet af tidligere garanter i sparekassen.

Sagerne angik i lighed med denne sag blandt andet en vurdering af klagernes påstande om at være blevet rådgivet i strid med de fremlagt og underskrevne garantbeviser.

Ankenævnet frikendte indklagede i de pågældende sager. Det gøres derfor gældende, at nærværende sag afgøres i overensstemmelse hermed.

Det forhold, at klagerens rådgiver i sparekassen efter klagerens udsagn ikke kunne finde tid til et årligt møde ca. to år før sparekassens konkurs, kan ikke føre til et andet resultat.

Det bestrides i den forbindelse som udokumenteret, at det ikke har været muligt for klageren at aftale et møde med en medarbejder i sparekassen i en periode på to år frem til konkursen.

Klageren har i øvrigt ikke bevist eller sandsynliggjort, at klageren ville have anmodet om at få indfriet garantbeviserne, såfremt mødet var blevet afholdt. Klageren har heller ikke dokumenteret den nødvendige årsagssammenhæng mellem det manglende møde og klagerens tab.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren tegnede i perioden september 2007 til maj 2009 garantkapital for 115.000 kr. i Sparekassen Østjylland, heraf indgik i alt 16.000 kr. i klagerens to børns børneopsparinger, mens det resterende beløb indgik i klagerens pensionsordning.

Indklagede har oplyst, at det var fast praksis i Sparekassen Østjylland, at der i forbindelse med tegning af garantkapital blev orienteret om, at investeringen havde karakter af ansvarlig indskudskapital. Ankenævnet finder, at dette bestyrkes af den fremlagte interne produktbeskrivelse.

I forbindelse med tegningen af garantkapital underskrev klageren kvitteringer, hvor det fremgår, at garantkapital hæfter for sparekassens forpligtelser, og at garantkapital ikke kan kræves indløst; men alene udbetales efter anmodning såfremt Sparekassen Østjylland samtykker.

De konti, hvor midlerne blev indsat, var benævnt "GarantbevisInvest", hvilket navn svarer til de garantbeviser, der traditionelt har betegnet ansvarlig kapital i en sparekasse, og de indsatte beløb fremgik desuden med posteringsteksten "Garantbevisinvestering".

På baggrund af ovenstående finder Ankenævnet, at klageren vidste eller burde have vidst, at indeståendet på garantkontiene var ansvarlig kapital, som han og børnene risikerede at miste, hvis sparekassen fik økonomiske problemer. Klageren havde ikke grundlag for at tro, at han i en sådan situation ville få mulighed for at indløse sit garantindskud.

Ankenævnet finder herefter ikke, at sparekassen har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med klagerens tegning af garantkapital, hvorfor klageren ikke får medhold i sin påstand.

Ankenævnets afgørelse

Klageren for ikke medhold i klagen.