Indsigelse mod ekstraordinær afvikling af lån, der var sikret ved pant i fast ejendom, og som blev holdt uden for klagerens konkurs og senere gældssanering. Krav om erstatning for betaling af oparbejdet friværdi i ejendom til simple kreditorer.
| Sagsnummer: | 103 /2018 |
| Dato: | 18-10-2018 |
| Ankenævn: | Eva Hammerum, Michael Reved, George Wenning, Troels Hauer Holmberg, Anna Marie Schou Ringive |
| Klageemne: |
Gældssanering - øvrige spørgsmål
Pant - øvrige spørgsmål Udlån - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Indsigelse mod ekstraordinær afvikling af lån, der var sikret ved pant i fast ejendom, og som blev holdt uden for klagerens konkurs og senere gældssanering. Krav om erstatning for betaling af oparbejdet friværdi i ejendom til simple kreditorer. |
| Indklagede: | Sydbank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod ekstraordinær afvikling af lån, der var sikret ved pant i fast ejendom, og som blev holdt uden for klagerens konkurs og senere gældssanering. Krav om erstatning for betaling af oparbejdet friværdi i ejendom til simple kreditorer.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Sydbank, hvor han blandt andet havde en lønkonto og et boliglån, som han afviklede med 1.000 kr. om måneden. Til sikkerhed for lånet havde klageren givet banken sikkerhed i et ejerpantebrev med pant i hans ejendom.
Den 1. oktober 2013 optog klageren et Prioritetslån på 350.000 kr. i Sydbank, der skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.800 kr. Til sikkerhed for lånet gav klageren banken sikkerhed i et pantebrev på 350.000 kr. med pant i hans ejendom.
Af vilkårene for Prioritetslånet fremgik, at lånet var misligholdt, og at banken – uanset aftalt opsigelsesvarsel – kunne kræve lånet indfriet straks, hvis låntageren kom under konkursbehandling eller gældssanering.
Klageren blev erklæret konkurs den 4. juni 2014 som følge af personlig hæftelse for nogle interessentskaber, der ligeledes var blevet erklæret konkurs. Kurator indhentede en vurdering af ejendommen, der viste, at ejendommens værdi ikke oversteg restgælden på klagerens lån i ejendommen i banken, hvorefter et salg af ejendommen ikke kunne forventes at indbringe frie midler til kreditorerne i konkursboet. Det blev aftalt, at bankens krav, der var sikret ved pant i ejendommen, blev holdt uden for konkursen.
Banken har fremlagt uddrag af en mailkorrespondance mellem banken, kurator og klageren om klagerens muligheder for at blive boende i ejendommen og vilkårene herfor, herunder om hvilke boligudgifter, der kunne forventes at blive godkendt i en efterfølgende gældssanering.
I en mail af 23. januar 2015 til kurator anførte banken:
”Nu har jeg vendt sagen med [klageren] omkring hans forbliven i ejendommen.
Groft skitseret kan jeg tilbyd/acceptere at etablere et nyt lån på ca. 350.000 kr. Heri er indregnet de omkostninger du som kurator har betinget dig.
Den månedlig afvikling kan sættes på 4.000 kr. og med [klagerens] øvrige udgifter på huset, som han har anført med 3.259 kr., giver dette en samlet husleje på 7.259 kr.
Dette har jeg meddelt [klageren] at det skal han nok ikke ikke kan forvente vil blive godtaget, men at dette så kan reguleres på 2 måder – enten ved forlængelse af betalingsperioden ud over de 3 år som han nok vil opnå en gældssanering på eller reducere i det, der afsættes til rådighedsbeløb på 5.930 kr. månedlig. Han kan godt forestille sig en kombination af begge.
Dog forudsættes det at sålænge der ikke betales til de andre kreditorer, skal ydelsen til lånet forhøjes med det som må forventes skal betales hertil, således at han ikke opnår et ”alt for stort rådighedsbeløb” i den mellemliggende periode, hvilket han også er indstillet på.
Må jeg venligst få din accept at dette er måden at gøre det på, hvorefter jeg vil foranledige nye dokumenter udfærdiget.”
I en mail af 14. april 2015 til klageren anførte banken blandt andet:
”…
Du får pt. udbetalt 22.844 kr. netto månedligt mod kun 21.302 kr. sidste år, altså faktisk ca. 1.500 kr. mere.
De 2.000 kr. som du pt. betaler til kurator i husleje bortfalder, så snart aftalen er på plads.
Jeg har her prøvet af lave et budget ud vilkårene for gældssanering og de udgifter du selv har anført.
Heraf fremgår det at der samlet er ”plads” til at betale 11.677 kr. til boliglånet og kreditorerne. Som nævnt kan det meget længe inden at den officielle gældssanering kommer til at træde i kraft og det bør udnyttes til at nedbringe boliglånet mest muligt.
Som også nævnt er jeg indstillet på at ydelsen genforhandles/reguleres ved både gældssanering og overgang til pension.
Kig lige budgettet igennem og se om der er noget forkert eller andre poster, som skal indgå og så taler vi lige sammen igen.
…
Jeg har endvidere tilladt mig at overføre samlet 12.000 kr. fra din lønkonto til gælden, der i dag incl. skyldige renter udgør ca. 326.000 kr. Hertil kommer det kurator skal have, men jeg kender ikke det nøjagtige beløb, idet også de 2.000 kr. du betaler i husleje indgår til nedbringelse heraf.
…”
I et brev af 27. april 2015 til banken, som klageren vedhæftede i en mail af 27. april 2015 til banken, gav han udtryk for bekymring om sin boligsituation. I en mail til klageren samme dag svarede banken, at en eventuel beslutning om at flytte fra ejendommen var klagerens, og så var det op til kurator, eventuelt i fællesskab med banken at finde ud af, hvad der skule ske med ejendommen.
Herefter besluttede klageren at blive boende i ejendommen, og banken trak herefter i en periode 12.000 kr. om måneden fra hans konti til nedbringelse af boliglånet.
Konkursboet blev afsluttet den 28. januar 2017, og skifteretten indledte den 22. februar 2017 gældssanering for klageren og udpegede en advokat som skifterettens medhjælper.
I et brev af 9. marts 2017 til banken anførte klageren blandt andet:
”…
Jeg mener Sydbanks inkassoafdeling har bragt mig i en forfærdelig og uoverskuelig økonomisk situation oven i den, en konkurs i 2014 bragte mig i.
Ved konkursen i 2014, skulle mine aktiver realiseres. [Ejendommen] var da belånt med et beløb der nogenlunde svarede til en salgsvurdering fra en ejendomsmægler. …
Derfor resonerede kurator at ejendommen ikke havde megen værdi for konkursboet, hvorfor den blev overladt til Sydbank som panthaver.
Både Sydbank og jeg var interesseret i at jeg overtog ejendommen for restgælden + nogle omkostninger, og sådan blev det.
Efter konkursafsigelsen beholdt jeg min fulde løn indtil videre, og Sydbank meddelte at jeg skulle betale mest muligt ned på lånet mens jeg tjente penge. Det ville være til min egen fordel, og jeg kunne lige så godt vænne mig til at have et lille rådighedsbeløb (som jeg ville få ved en fremtidig gældssanering) lød begrundelsen.
Begrundelsen lød jo fornuftig nok, og jeg havde i forvejen fået at vide at afdelingen havde meget stor erfaring i sådanne sager, så jeg protesterede ikke, da jeg ikke selv havde kendskab til sådanne procedurer.
Der blev så trukket forskellige beløb og derefter 12.000 kr. pr. md. på min nemkonto indtil december 2016, hvor jeg bad om at få det sat ned, da jeg manglede penge, og da konkurssagen langt om længe også var ved at være afsluttet.
Jeg indsendte gældssaneringsansøgning i januar 2017, og skulle hertil bruge oplysning om restgælden til Sydbank, som blev oplyst til kr. 113.991,-.
På et telefonmøde d. 22/2 oplyste skifteretten at en friværdi i ejendommen på kr. 236.009,- (ud fra ejendomsvurderingen) skulle tilfalde kreditorerne, evt. ud fra et tvangssalg. …
…”
I en mail af 6. november 2017 fra banken til skifterettens medhjælper anførte banken:
”Jf. telefonsamtale kan vi foreslå, at ansøger [klageren] får ydelsesfrihed i 3 år på sit boliglån her i Sydbank, hvorved de hhv. 2.800,00 kr. og 1.000,00 kr. ikke bliver fratrukket i budgettet i gældssaneringsforslaget, men derimod kan gå til fordeling mellem de øvrige kreditorer. D.v.s., at der over den 3-årige periode bliver 136.800,00 kr. mere til kreditorerne.”
Skifterettens medhjælper meddelte banken, at klageren ønskede at gøre brug af tilbuddet om ydelsesfritagelse på hans lån i banken i gældssaneringsperioden.
Skifterettens medhjælper udarbejdede herefter et gældssaneringsforslag, som klageren underskrev den 28. november 2017.Det fremgik blandt andet heraf, at klageren gik på folkepension den 1. september 2017. I budgettet var blandt andet medtaget en kompensation for friværdi i ejendommen svarende til 200.000/36, dvs. 5.556,00 kr. til månedligt afdrag til kreditorerne.
Af gældssaneringsforslaget fremgik endvidere følgende vedrørende ejendommen:
”[Klageren] ejer ejendommen [adresse], hvor han også bor privat. Ejendommen er i forbindelse med konkursen i 2014 vurderet til 350.000 kr. Ved dekretet var der ingen friværdi i ejendommen, og huset blev derfor ikke solgt i forbindelse med konkursen. Efter dekretet har [klageren] afdraget ekstraordinært på de pantesikrede lån Sydbank har i ejendommen, og restgælden udgør i dag ca. kr. 112.000.
På medhjælpers foranledning er ejendommen vurderet efter indledningen af gældssaneringssagen. Ejendommen af den antagne ejendomsmægler vurderes stadig til en handelsværdi af kr. 350.000.
[Klageren] har således en beregnet friværdi, som bør komme kreditorerne til gode. Den beregnede friværdi før handelsomkostninger udgør ca. kr. 238.000. Det er medhjælpers opfattelse, at handelsomkostninger hurtigt vil udgøre mindst kr. 50.000, og ved et salg vil der således være under kr. 200.000 i nettoprovenu.
[Klageren] ønsker at beholde ejendommen, og det foreslås derfor, at han udover det som budgettet udviser afdrager yderligere kr. 200.000. Det vil være muligt for [klageren], idet Sydbank til dette formål har tilbudt at yde ydelsesfrihed på restgælden, således at han kan spare kr. 3.800, som er indregnet i boligafgiften. Det er samlet ca. kr. 137.000 over de næste tre år. Resten må [klageren] afholde af rådighedsbeløbet.”
Det fremgik yderligere af gældssaneringsforslaget, at klageren endvidere tilbød kreditorerne netto ca. 119.000 kr., da han havde haft en ekstraordinær indtægt i forbindelse med overgangen til folkepension, samt et beløb på 154.812 kr., som vedrørte efterlønsudbetaling.
Skifteretten afsagde den 21. december 2017 på baggrund af gældssaneringsforslaget kendelse om gældssanering, hvorefter den klageren påhvilende gæld pr. 4. juni 2014 blev nedsat til en dividende på 0,9927 %, der skulle betales over tre år.
Banken har oplyst, at den ud over tilbuddet om ydelsesfrihed på klagernes lån i banken, i januar 2018 tilbød klageren at forhøje hans nuværende lån med 63.216 kr. (36 måneder x 1.756 kr.) svarende til det beløb, som klageren ifølge gældssaneringsforslaget skulle afholde over sit rådighedsbeløb. Klageren tog ikke imod dette tilbud.
Klageren rejste efterfølgende et krav over for banken om, at den skulle godtgøre ham 200.000 kr. Banken afviste kravet.
Parternes påstande
Den 18. marts 2018 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sydbank skal betale en erstatning på 200.000 kr.
Sydbank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han aldrig hverken skriftligt eller mundtligt har givet banken tilladelse til at trække 12.000 kr. om måneden fra hans konti. Banken hævede selv pengene og overførte dem til en konto, som han ikke havde adgang eller kendskab til.
Der var tale om, at banken uretmæssigt fratog ham 200.000 kr., og banken har nu tilbudt skifterettens medhjælper, at han kan låne nogle af pengene igen.
Han er uforstående over for, at det var bankens opfattelse, at den medvirkede til, at han kunne få gældssanering, og at han under alle omstændigheder skulle have tilbudt kreditorerne et beløb svarende til friværdien. Han tilbød kreditorerne en ekstraordinær indtægt og en efterlønsudbetaling, men hans lønindtægt i øvrigt var der ingen, der gjorde krav på, ej heller på en redegørelse for forbrug.
Der var ingen reel grund til, at han betalte ekstraordinært store afdrag til banken ud over bankens ønske om at sikre sig ekstra før de andre (i øvrigt usikrede) kreditorer. Banken opnåede ved sin massive nedbetalingspolitik en uhjemlet berigelse på bekostning af de øvrige kreditorer samt hans privatøkonomi, på trods af at bankens ikke forfaldne tilgodehavende var sikret ved pant i fast ejendom.
Bankens handlemåde var erstatningspådragende og påførte ham et tab på 200.000 kr. og næsten to år ekstra under gældssaneringsforhold.
Sydbank har anført, at banken ikke har handlet erstatningspådragende.
Banken kunne have opsagt lånene på grund misligholdelse som følge af klagerens konkurs, således at hele restgælden var forfalden til betaling. Banken opsagde ikke lånene til fuld indfrielse, idet klageren ønskede at blive boende i ejendommen. I forbindelse med dialog mellem klageren, konkursboet og banken vedrørende ejendommen blev det aftalt, at klageren skulle påbegynde en større afvikling af sit engagement i banken, idet hans lønindtægt gav ham mulighed herfor. Der var tale om, at klageren var vidende om og accepterede den skete afvikling.
Klageren har ikke lidt noget tab. Bankens krav var og er pantesikret, hvorfor banken ikke anmeldte noget krav i konkursboet, og kravet var heller ikke omfattet af gældssaneringen. Hvis klageren havde afdraget mindre til banken, ville hans gæld til banken være tilsvarende større, da bankens tilgodehavende fortsat er sikret ved pant i klagerens ejendom.
Banken har endvidere medvirket til at klageren kunne få gældssanering, idet banken har accepteret en ydelsesfrihed i de tre år, som klageren skal betale dividende til sine simple kreditorer.
Dertil kommer, at det er bankens opfattelse, at klageren under alle omstændigheder skulle have tilbudt et beløb svarende til sin nuværende friværdi som kompensation til kreditorerne, idet han på daværende tidspunkt havde en lønindtægt og ikke alene folkepension og dermed havde økonomisk råderum til at afdrage til sine kreditorer. Hvis klageren, i stedet for at afdrage på gælden til banken havde haft et forbrug svarende til nedbringelsen af gælden, ville dette have hindret gældssanering.
Klageren accepterede endvidere at få gældssanering på de vilkår, der fremgik af gældssaneringsforslaget, der senere blev stadfæstet af skifteretten, og klageren er således forpligtet i henhold hertil.
Ankenævnets bemærkninger
I forbindelse med klagerens konkurs i juni 2014 indhentede kurator en vurdering af klagerens ejendom, der viste, at ejendommens værdi ikke oversteg restgælden på hans lån i Sydbank, og det blev aftalt, at bankens lån, der var sikret ved pant i ejendommen, blev holdt uden for konkursen.
Det blev endvidere aftalt, at klageren kunne blive boende i ejendommen.
Banken trak herefter i en periode 12.000 kr. om måneden fra klagerens lønkonto til nedbringelse af klagerens lån i banken. Klageren har anført, at banken selv hævede pengene, og at han ikke gav banken tilladelse hertil.
Banken har anført, at afviklingen blev aftalt i en mailkorrespondance mellem klageren, konkursboet og banken, og at klageren var vidende om og accepterede den skete afvikling.
Ankenævnet finder, at klageren og skifterettens medhjælper burde have gjort indsigelse mod klagerens nedbringelse af sine lån i banken, forinden fremsættelsen af gældssaneringsforslaget, såfremt klageren ikke var indforstået hermed og mente, at bankens handlemåde havde påført ham et tab.
Gældssaneringsforslaget, som klageren underskrev den 28. november 2017, blev udarbejdet under den forudsætning, at klageren havde nedbragt sine lån i banken til en restgæld på ca. 112.000 kr., og at han havde en friværdi i ejendommen på ca. 200.000 kr. Ankenævnet finder, at klageren herved accepterede afviklingen af hans lån i banken forud for gældssaneringen.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.