Afgørelse

Advokatomkostninger.

Det indklagede realkreditinstitut rejste i maj 1997 krav over for klagerne om betaling af 67.081 kr., med tillæg af 5 års rente, som udgjorde instituttets tab ved tvangsauktion i maj 1987 over klagernes daværende ejendom. Klagerne protesterede i maj 1997 over det fremsatte krav, blandt andet under henvisning til, at de i maj 1989 havde fået gældssanering, og at der ikke under gældssaneringssagen var rejst krav fra instituttets side . Instituttet nedsatte i juli 1997 sit krav over for hver af klagerne til henholdvis 4.461 kr. og 4.438 kr., svarende til den procentuelle dækning, som kreditorerne i henhold til gældssaneringen fik. Klagernes advokat bestred i november 1997 instituttets ret til at gøre kravene gældende, idet instituttet havde mistet denne ret som følge af passivitet, dels som følge af manglende fremsættelse af krav i forbindelse med gældssaneringssagen, dels som følge af, at instituttet i oktober 1996 havde godkendt klagerne som debitorer på et nyt lån til instituttet uden at tage nogen form for forbehold eller gøre bemærkninger om det gamle mellemværende. Instituttet fastholdt ved brev af 11. november 1997 til klagernes advokat de fremsatte krav. Klagernes advokat indbragte herefter sagen for Nævnet. Instituttet meddelte i januar 1998 klagernes advokat, at kravene over for klagerne ville blive frafaldet. Klagesagen vedrørende den personlige fordring blev herefter afsluttet. Klagernes advokat indbragte derefter nærværende sag, som vedrører afholdte advokatomkostninger i forbindelse med den tidligere klagesag. Klagernes advokat rettede i januar 1998 krav over for instituttet om betaling af advokatomkostninger med i alt 4.375 kr., hvilket krav instituttet afviste.

Klagerne nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle erstatte dem advokatomkostninger med i alt 4.375 kr. i anledning af klagesagen vedrørende den personlige fordring samt advokatomkostninger vedrørende nærværende klagesag. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt ikke, at der var grundlag for at tilkende klagerne advokatomkostninger. Et medlem tilføjede, at det - bortset fra klagesagsgebyret på 100 kr. - ville have været muligt omkostningsfrit at få behandlet sagen om den personlige fordring ved at indbringe sagen for Nævnet. Nævnet frifandt derfor instituttet.