Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Tvangssalg af investering i CFD kontrakter.

Sagsnummer: 209/2008
Dato: 24-11-2008
Ankenævn: John Mosegaard, Karin Duerlund, Carsten Holdum, Niels Bolt Jørgensen, Jørn Ravn
Klageemne: Værdipapirer - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Tvangssalg af investering i CFD kontrakter.
Indklagede: Saxo Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens krav om erstatning som følge af Saxo Banks tvangssalg af klagerens CFD kontrakter.

Sagens omstændigheder.

Klageren under denne sag er tysk statsborger og bosiddende i Berlin.

Klageren blev i november 2007 kunde i Saxo Bank, der er en internetbaseret bank med fortrinsvis værdipapirhandel som forretningsområde.

I forbindelse med etableringen af kundeforholdet underskrev klageren i "Client application form". Ved sin underskrift af formularen erklærede klageren "to have read, understood and agreed to the General Business Terms (including the Risk Disclosure Statement) and all of its contents". Klageren underskrev desuden "Authorization to disclose account information", hvorefter han gav tilladelse til, at oplysninger om hans konti hos Saxo Bank blev videregivet til et tysk finansieringsselskab, F.

Klageren investerede i såkaldte CFD kontrakter, der er et finansielt instrument, hvis pris baseres på prisbevægelserne på et underliggende aktiv.

Saxo Bank har anført, at der til investering i CFD kontrakter kræves et kontant indestående, hvis størrelse, marginkrav, fastsættes af banken.

Medio januar 2008 havde klageren i sit depot i banken et antal CFD kontrakter i Porsche AG.

Ved e-mail sendt den 21. januar 2008 kl. 09.05 fremsatte Saxo Bank en såkaldt Margin call. Heraf fremgår:

"…

Your margin requirement is EUR 4.268, while your available margin is EUR 3,407.

Please immediately reduce your positions accordingly and/or transfer sufficient funds to support your open positions.

Please note that failure to meet prevailing margin requirements may result in your positions being closed without further notice.

If you have any questions to this e-mail, please do not hesitate to contact your Account Executive, or contact Customer Service on + …."

Af e-mail sendt 21. januar 2008 kl. 11.16 fremgår:

"…

Please be advised that you are now exceeding your available margin for trading purposes.

You should not increase your positions further.

Please note that failure to meet prevailing margin requirements may result in your positions being closed without further notice.

If you have any questions to this e-mail, please do not hesitate to contact your Account Executive, or contact Customer Service on + …"

Den 21. januar 2008 kl. 15.41 solgte Saxo Bank klagerens CFD kontrakter.

Den 21. januar 2008 igangsatte klageren overførsel af 5.000 EUR til sin konto i Saxo Bank fra en tysk bank. Beløbet blev modtaget i Saxo Bank den 23. januar 2008.

Af Saxo Banks "General Business Terms" fremgår:

"…

2. RISK ACKNOWLEDGEMENT

2.1

The Client acknowledges, recognises and understands that trading and investments in leveraged as well as non-leveraged Contracts is:

i

highly speculative

ii

may involve an extreme degree of risk and

iii

is appropriate only for persons who, if they trade on margin, can assume risk of loss in excess of their margin deposit.

2.2

The Client acknowledges, recognises and understands that:

i

because of the low margin normally required in Margin Trades, price changes in the underlying asset may result in significant losses, which losses may substantially exceed the Client's investment and margin deposit;

ii

when the Client directs Saxo Bank to enter into any transaction, any profit or loss arising as a result of a fluctuation in the value of the asset or the underlying asset will be entirely for the Client's account and risk;

iii

the Client warrants that the Client is willing and able, financially and otherwise, to assume the risk of trading in speculative investments;

iv

the Client agrees not to hold Saxo Bank responsible for losses incurred as a consequence of Saxo Bank carrying the Client's account and following its recommendations or suggestions or those of its employees, associates or representatives, unless Saxo Bank has exercised gross negligence in connection herewith;

v

the Client is aware of the fact that unless it is otherwise specifically agreed, Saxo Bank shall not conduct any continuous monitoring of the transaction already entered into by the Client neither individually nor manually. Hence, Saxo Bank cannot be held responsible for the transactions developing differently from what the Client might have presupposed and/or to the disadvantage of the Client;

vi

the Client accepts that guarantees of profit or freedom from loss are impossible in investment trading;

vii

the Client accepts that the Client has received no such guarantees or similar representations from Saxo Bank, from an introducing Broker, or representatives hereof or any other entity with whom the Client is conducting a Saxo Bank account.

...

7.

MARGIN TRADES

7.1.

On the date of the opening of a Margin Trade between Saxo Bank and the Client, Saxo Bank may require the Client to have margin on the Account at least equivalent to Saxo Bank's initial requirement.

7.2

Saxo Bank's margin requirement shall apply throughout the term of the Margin Trade. It is the Client's responsibility continuously to ensure that sufficient margin is available on the Account at any time. If practicable possible Saxo Bank shall notify the Client if the margin requirements are not met. If, at any time during the term of a Margin Trade, the margin available on the Account is not sufficient to cover Saxo Bank's margin requirement, the Client is obliged to reduce the amount of open Margin Trades or transfer adequate funds to Saxo Bank. Even if the Client takes steps to reduce the size of open Margin Trades or to transfer sufficient funds to Saxo Bank, Saxo Bank may close one, several or all of the Client's Margin Trades or part of a Margin Trade and/or liquidate or sell securities or other property at the Client's account at its sole discretion without assuming any responsibility towards the Client for such action.

7.3

If Saxo Bank due to insufficient margin cf. Clause 7.2 may close one, several or all of the Client's Margin Trades, the Client shall expect, unless otherwise agreed and confirmed by Saxo Bank that all of the Client's open Margin Trades will by closed.

8.

ACCOUNTS

8.3

Any notice or other communication to be provided by Saxo Bank under the Terms, including Account Statements and Settlement/Trade Confirmation, may by sent by Saxo Bank at its option to the Client in electronic form by e-mail or by display on the Clients account summary on the Trading Platform. The Client is obliged to provide Saxo Bank with an e-mail address for this purpose. An e-mail message is considered received by the Client when sent from Saxo Bank. Saxo Bank is not responsible for any delay, Alteration, re-direction or any other modification the message may undergo after transmission from Saxo Bank. A message on the Client's account on the Trading Platform is considered received by the Client when Saxo Bank has placed the message on the Trading Platform.

…"

Parternes påstande.

Klageren har den 8. juni 2008 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Saxo Bank skal tilbageføre afviklingen af hans CFD kontrakter.

Saxo Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han om formiddagen den 21. januar 2008 blev bekendt med bankens meddelelse om enten at reducere sin position eller overføre beløb. Han overførte straks 5.000 EUR til kontoen. Alligevel solgte banken samme eftermiddag hans CFD kontrakter, hvilket medførte et tab på 17.000 EUR.

Han stiller sig uforstående over for, at banken ikke kunne afvente overførslen samt, hvorfor alle kontrakter skulle sælges og ikke kun en del heraf.

Med hensyn til transaktionerne hos Saxo Bank blev han vejledt af F. Såfremt der var større problemer, kunne Saxo Bank have rettet henvendelse til F, hvilket ikke skete. I så fald kunne F have oplyst, at han råder over passende formue.

Saxo Bank har anført, at banken tilbyder marginhandel, hvilket kræver, at den enkelte kunde har tilstrækkelige midler på sin konto afhængig af marginkravet, jf. herved bankens almindelige forretningsbetingelser pkt. 7.2.

Som følge af kursudviklingen i CFD kontrakter vedrørende Porsche opfyldte klagerens konto ikke marginkravet. Banken afgav derfor margin call om morgenen den 21. januar.

Det er klagerens ansvar, at hans konto på ethvert tidspunkt opfylder marginkravet.

Banken modtog først de 5.000 EUR den 23. januar 2008. Klageren måtte være klar over, at en international overførsel ikke kunne ske samme dag. Klageren undlod også at underrette sin account manager eller andre i banken om overførslen.

Det fremgår yderligere af bankens betingelser pkt. 7.2, at opfylder kundens konto ikke marginkravet, kan banken lukke en eller flere af kundens marginhandler. Det fremgår, at kunden må forvente - medmindre andet aftales - at alle kundens åbne positioner lukkes.

I almindelighed lukker banken alle kundens åbne positioner med henblik på at beskytte kunden mod yderligere tab. Herved bemærkes, at kunden altid har adgang til at reducere sine positioner eller instruere banken om, hvilke positioner der skal lukkes eller reduceres. Reagerer en kunde imidlertid ikke på en margin call, er lukning af alle positioner en sikkerhedsforanstaltning.

Klageren blev introduceret via F, som ikke er en agent for banken. F repræsenterede ikke på nogen måde klageren. Den måde, hvorpå klageren er blevet orienteret, er i fuld overensstemmelse med forretningsbetingelserne pkt. 8.3.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet lægger til grund, at klageren ved "Margin calls" den 21. januar 2008 kl. 9.05 og 11.06 blev advaret om overskridelse af marginkravet. Klageren blev anmodet om straks ("immediately") at reducere sine positioner og/eller overføre tilstrækkelige midler til at dække de åbne positioner. Klageren iværksatte straks den 21. januar 2008 overførsel af 5.000 EUR fra en tysk bank til sin konto i Saxo Bank. Beløbet blev modtaget den 23. januar 2008. Saxo Bank solgte klagerens CDF kontrakter den 21. januar 2008 kl. 15.41.

Formuleringen i Saxo Banks Margin call kunne give klageren den opfattelse, at det var tilstrækkeligt til imødekommelse af bankens krav om overførsel straks ("immediately"), at der blev igangsat en pengeoverførsel, uagtet nationale og internationale pengeoverførsler kendeligt for banken må antages at vare 1 - 2 dage. Det er således normalt alene ved overførsler mellem konti i samme bank eller bankkoncern, at der kan påregnes gennemført overførsel straks.

Tre medlemmer - John Mosegaard, Karin Duerlund og Niels Bolt Jørgensen - udtaler herefter:

Vi finder ovennævnte formulering uheldig i forhold til sædvanlig ekspeditionstid for nationale og internationale pengeoverførsler. Klageren var imidlertid samtidigt blevet oplyst, at han alternativt kunne reducere sine positioner. Det må lægges til grund, at klageren selv hele tiden var forpligtet til på sin marginkonto at have et indestående, der opfyldte Saxo Banks marginkrav i forbindelse med klagerens investering i CFD kontrakter. Klageren var endvidere fuldt bekendt med, at han havde indgået et stærkt risikobetonet investeringsengagement og med betydningen af, at marginkravet blev overholdt. Under disse omstændigheder finder vi, at Saxo Bank uanset de misforståelser, bankens Margin call kunne give anledning til vedrørende pengeoverførsel, i overensstemmelse med bankens almindelige forretningsbetingelser ("General Business Terms") artikel 7 har været berettiget til at lukke klagerens positioner. Vi finder herefter ikke, at Saxo Bank har handlet ansvarspådragende.

To medlemmer - Carsten Holdum og Jørn Ravn - udtaler:

Vi finder, at Saxo Bank, således som bankens Margin call er formuleret, har givet klageren en berettiget forventning om, at det ville være tilstrækkeligt for banken, at klageren iværksatte en international bankoverførsel med sædvanlig ekspeditionstid på to dage. Overførslen blev faktisk gennemført indenfor denne tidsramme. Vi finder derfor, at Saxo Bank har handlet ansvarspådragende ved at sælge klagerens CDF kontrakter få timer efter, at kravet blev stillet. Bankens almindelige forretningsbetingelser ("General Business Terms") artikel 7 kan på den baggrund ikke føre til andet resultat. Henset til stemmeflertallet har vi ikke anledning til at udtale os om, hvorvidt det herefter på nuværende tidspunkt kan pålægges Saxo Bank at tilbageføre bankens afvikling af klagerens CFD kontrakter den 21. januar 2008.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.