Afgørelse

Spørgsmål om rådgivning om kurssikring.

Indledning.

Denne sag vedrører klagernes erstatningskrav i anledning af, at klagerne led et tab ved optagelse af realkreditlån til finansiering af hus, fordi de ikke havde kurssikret.

Sagens omstændigheder.

Klagerne var kunder i Danske Bank.

I sommeren 2008 fandt klagerne et hus de gerne ville købe.

Den 26. juni 2008 fik klagerne lavet en økonomiberegning hos Danske Bank, som tilbød finansiering, hvis de valgte at købe huset. Dagen efter underskrev klagerne købsaftale om køb af huset for 2.350.000 mio. kr. med overtagelse pr. 1. november 2008.

Den 27. juni 2008 garanterede Danske Bank over for sælger for købesummens betaling.

Klagerne rejste på ferie fra den 29. juni til den 3. august 2008. Under ferien, den 4. juli, sendte banken en e-mail til klagerne, da der var tvivl om, hvorvidt klagerne ønskede finansiering via Danske Bank eller Amanah, der er en virksomhed, som tilbyder finansiering i overensstemmelse med muslimske regler. Klagerne svarede, at de ønskede Realkredit Danmark. Senere samme dag kontaktede de telefonisk Danske Bank og fortalte, at alt var i orden med huset. Ifølge klagerne bad de om at få kurssikret realkreditlånet, men banken foreslog, at de drøftede det med deres faste rådgiver, når de kom tilbage fra ferie. Banken bestrider ikke, at spørgsmålet om kurssikring blev drøftet, men gør gældende, at det var udsigten til omkostningerne forbundet med kurssikring, der fik klagerne til at vente med beslutningen.

Den 31. juli 2008 sendte banken en e-mail til klagerne, hvoraf bl.a. fremgår:

"Jeg skriver til dig, for at orientere jer om, at jeg går på ferie fra i morgen kl. 16.00. Jeg er først tilbage på arbejde igen den 25.08.08. [S] har overtaget sagen indtil jeg er tilbage. Kontakt hende når I er tilbage i DK, så skal vi have fulgt op på følgende:

- Kurssikring samt finansieringsgennemgang

……"

Den 4. august 2008 blev banken kontaktet af klagernes advokat, der bad om et lånetilbud på et 30-årigt 7 % obligationslån uden afdragsfrihed. Da kursen på dette lån var over 100 sendte banken i stedet et tilbud på et 7 % obligationslån med afdragsfrihed. Tilbudskursen var 99,66.

Banken oplyste den 5. august 2008 klagerne om, at lånetilbuddet var gældende indtil 1. oktober 2008.

Den 21. august 2008 holdt klagerne et møde med banken. Banken oplyste, at kursen på obligationerne havde bevæget sig over 100, og at klagerne derfor ville få et større provenu end de havde brug for, hvis de valgte det tilbudte lån.

Den 2. oktober 2008 var klagerne i banken for at underskrive lånedokumenter. På mødet blev det aftalt, at banken skulle indhente et nyt lånetilbud, denne gang på et 30 årigt 7 % lån uden afdragsfrihed. Kursen var ifølge lånetilbuddet 99,335.

Den 3. oktober 2008 underskrev klagerne aftale om finansiering og tinglysning. Af aftalen fremgår bl.a.:

"Vi har ikke indgået en fastkursaftale (markedsordre). Vi har fået oplyst, at vi har en kursrisiko, der kan påvirke ydelsens eller provenuets størrelse, frem til lånet bliver udbetalt, eller vi indgår fastkursaftale. Hvis vi ønsker at indgå en fastkursaftale, kan aftalen indgås frem til 5 bankdage, før lånet udbetales. Danske Bank er ikke forpligtet til løbende at oplyse os om kurs- og renteudviklingen på obligationsmarkedet."

Klagerne aftalte med banken, at de skulle ringe lige så snart de kunne se, at kursen på obligationerne var over 100, så kursen kunne blive låst fast.

Den 6. oktober 2008 var kursen 100,06 og klagerne forsøgte telefonisk at kontakte banken uden held.

Den 7. oktober 2008 var kursen 99,94. Klagerne har anført, at de samme dag talte med banken om kurssikring, men da de fik tilbudt kurs 98,16 afslog de at kurssikre. Banken har gjort gældende, at samtalen fandt sted den 8. oktober 2008, da kurs 98,16 passer med denne dato.

Den 30. oktober 2008 blev realkreditlånet udbetalt til kurs 96,421.

Den 11. november 2008 henvendte klagerne sig til banken for at klage over den rådgivning de havde fået. Efter en længere brevveksling mellem klagerne og banken sendte banken den 19. august 2009 brev til klagerne om, at de kunne indbringe sagen for Pengeinstitutankenævnet, hvis de fortsat var utilfredse med bankens svar i sagen.

Parternes påstande.

Klagerne har den 6. december 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal erstatte klagernes kurstab

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at de igennem hele forløbet udtrykte ønske om at kurssikre realkreditlånet, men det var banken ikke interesseret i.

Allerede i starten af juli 2008 burde banken have lavet lånetilbud til dem, da der på det tidspunkt ikke længere var tvivl om finansieringen, hvilket var banken bekendt. Banken vidste også, at de ønskede at kurssikre.

Da de havde underskrevet lånedokumenterne i starten af oktober burde banken have rådgivet dem til at kurssikre. I stedet sagde banken, at de skulle ringe lige så snart kursen var over 100, for så kunne de tjene på det. De var ikke interesseret i at tjene penge, men på at opnå sikkerhed.

Da de ringede til banken den 6. oktober kunne de ikke komme i kontakt med deres rådgiver og den 7. oktober blev de tilbudt en forkert kurs. Det kan ikke være rigtigt, at tilbudskursen var 98,16, når kursen var 99,94. Det var i øvrigt det eneste tidspunkt, de fik tilbudt en konkret kurs.

Banken har ikke taget deres ønske om kurssikring alvorligt.

Danske Bank har anført, at banken gentagne gange både mundtligt og skriftligt har rådgivet om, at der kunne kurssikres.

Banken har ikke afvist at indgå en fastkursaftale, men klagerne har ikke udtrykt ønsker herom.

Klagerne har accepteret risikoen for, at kursen på obligationerne kunne falde.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Der er ikke uenighed om, at klagerne i forbindelse med boligkøbet blev informeret af Danske Bank om muligheden for kurssikring.

Ankenævnet lægger til grund, at klagerne den 7. eller 8. oktober 2008 blev tilbudt at kurssikre lånet til kurs 98,16, og at klagerne afslog tilbuddet.

Under denne omstændighed kan banken ikke gøres erstatningsansvarlig i anledning af det kurstab, klagerne led.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :