Spørgsmål om, hvorvidt solidarisk hæftelse for boliglån blev frafaldet i forbindelse med samlivsophævelse og samlevers overtagelse af ejendom.
| Sagsnummer: | 150/2003 |
| Dato: | 30-09-2003 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Kåre Klein Emtoft, Peter Stig Hansen, Bjarne Lau Pedersen |
| Klageemne: |
Udlån - hæftelse
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om, hvorvidt solidarisk hæftelse for boliglån blev frafaldet i forbindelse med samlivsophævelse og samlevers overtagelse af ejendom. |
| Indklagede: | Sydbank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne sag vedrører, om indklagede kan anses for at have givet afkald på klagerens solidariske hæftelse for et boliglån i forbindelse med klagerens og meddebitors ophævelse af samlivet, og samleverens overtagelse af den ejendom, i hvilken indklagede havde pant for boliglånet.
Sagens omstændigheder.
I efteråret 2001 ophævede klageren og dennes hidtidige samlever S samlivet. Parret ejede i fællesskab en helårsbolig samt et sommerhus. Ved samlivsophævelsen aftalte parret, at klageren overtog sommerhuset, mens S overtog helårsboligen. Indklagede havde håndpant i et ejerpantebrev på 235.000 kr. i helårsboligen til sikkerhed for et fælles boliglån med en restgæld pr. 1. oktober 2001 på ca. 227.000 kr.
Klageren og S rettede henvendelse til deres fælles pengeinstitut, indklagedes Kværndrup afdeling, der foretog beregninger, der forudsatte, at klageren overtog sommerhuset og S helårsboligen.
I forbindelse med klagerens overtagelse af sommerhuset blev via indklagede hjemtaget et tillægslån. Af provenuet herfra skulle klageren betale 50.000 kr. til S som et led i parternes aftale.
I oktober/november 2001 rettede klageren og S henvendelse til advokat med henblik på udarbejdelse af skøder i overensstemmelse med parternes aftale. Advokaten, der repræsenterer klageren under klagesagen, har anført, at han kontaktede indklagedes medarbejder E for at få oplyst, om det var realistisk, at klageren og S kunne godkendes som enedebitorer på lånene. E tilkendegav, at der efter hans opfattelse ikke var noget i vejen for overdragelserne. I forbindelse med berigtigelsen af de to overdragelser var der flere gange kontakt med indklagede.
Ved skrivelse af 4. marts 2002 fremsendte klagerens advokat til indklagede kopi af tinglyst endeligt skøde til S vedrørende helårsejendommen. Af skrivelsen fremgår i øvrigt:
"Jeg skal venligst anmode om, at banken noterer, at [S] herefter er eneejer af ejendom, samt at [S] overtager gælden i henhold til ejerpantebrev stort kr. 235.000,00.
Jeg skal venligst anmode om at modtage bekræftelse på gældsovertagelsen til [S] samt bekræftelse på, at [klageren] herefter er frigjort for sin gældsforpligtelse."
Indklagede besvarede ikke skrivelsen.
Af kontoudtog for boliglånet fremgår, at lånet blev afviklet regelmæssigt til og med betaling af ydelsen den 1. maj 2002. Ydelsen pr. 3. juni 2002 blev tilbageført samme dag. Lånets restgæld var herefter 222.850,72 kr.
Ved skrivelse af 2. juli 2002 anmodede indklagede klageren om at indbetale restance på boliglånet med 4.100 kr. Ved skrivelse af 12. s.m. rykkede indklagede på ny for restancen, som indklagede anmodede om betaling af senest den 19. s.m.
Ved skrivelse af 22. juli 2002 meddelte klageren, at han anså sine forpligtelser vedrørende boliglånet som ophørt pr. 1. oktober 2001, hvor S havde overtaget hele ejendommen.
Ved skrivelse af 22. juli 2002 opsagde indklagede boliglånet.
Den 9. august 2002 opgjorde indklagede klagerens budgetkonto og privatkonto med henholdsvis 30.514,95 kr. og 2.699,62 kr. Beløbene overførtes til boliglånet, hvis restgæld herefter var 194.553,39 kr.
Indklagede overgav sagen til sin advokat, som ved skrivelse af 9. september 2002 anmodede klageren om betaling af restgælden.
Indklagede har anført, at helårsboligen efterfølgende blev solgt på tvangsauktion for et beløb, der ikke gav dækning til ejerpantebrevet.
Parternes påstande.
Klageren har den 14. april 2003 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 33.214,57 kr. samt anerkende, at han ikke hæfter for boliglånet.
Indklagede har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at selv om indklagede ikke skriftligt bekræftede hans frigørelse for hæftelsen for boliglånet, har indklagede ved sine handlinger i praksis godkendt, at S overtog den fulde hæftelse.
Indklagede foretog nødvendige beregninger forud for gennemførelsen af aftalen, hvorefter han overtog sommerhuset og S helårsejendommen.
Indklagede ekspederede uden forbehold sagen og medvirkede ved hans overtagelse af gælden i sommerhuset som enedebitor. I denne forbindelse optog han gennem indklagede et tillægslån, ligesom S blev frigjort for sin hæftelse for lån i sommerhuset.
Han er endvidere blevet frigjort for øvrige lån (pantebreve) i helårsboligen.
I perioden fra november/december 2001 undlod indklagede at gøre opmærksom på eventuelle forbehold for S' gældsovertagelse.
Indklagedes medarbejder E har flere gange over for ham telefonisk meddelt, at der ikke var problemer med gældsovertagelserne. Indklagede bevilgede i september 2001 S et billån på 70.000 kr.
Indklagedes modregning i indeståendet på hans budgetkonto og privatkonto er uberettiget og bør tilbageføres.
Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at man aldrig har accepteret, at klageren blev frigjort for sin hæftelse for boliglånet. De tiltag, der er sket i sagen, indebærer ikke en stiltiende accept af gældsovertagelse, da de ikke forudsætter, at klageren blev frigjort.
Indklagedes undladelse af at besvare skrivelsen af 3. marts 2002 kan ikke statuere en aftale mellem parterne. Skrivelsen bekræfter vilkår, der ikke er på plads.
Forudsætningerne vedrørende S' økonomi ændrede sig. Forudsætningerne var mundtligt tilkendegivet over for klageren.
Indklagede er ikke forpligtet til at acceptere S som enedebitor i en situation, hvor S misligholder sine forpligtelser.
Der blev drøftet forskellige muligheder for en opsplitning af parrets fælles økonomi, men der blev ikke foretaget en endelig vurdering af, om man kunne acceptere at frigive klageren som debitor på boliglånet. Inden man nåede til denne kreditvurdering, opstod der restance på boliglånet, ligesom der forelå andre forhold, som ikke beskrives under henvisning til indklagedes tavshedspligt.
Modregningsbetingelserne var til stede ved modregningen i indestående på budgetkontoen og privatkontoen. Fra begyndelsen af maj 2002 og til modregning skete, indestod der et betydeligt beløb på budgetkontoen. Beløbet var opsparing til fri rådighed, idet de fremtidige månedlige indbetalinger på budgetkontoen kunne dække de løbende udgifter.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en afgørelse af, hvilke forudsætninger der er meddelt klageren vedrørende boliglånet, kræver en bevisførelse, som ikke kan ske for Ankenævnet, hvorfor der bør ske afvisning efter Ankenævnets vedtægters § 7, stk. 1.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
I forbindelse med, at klageren og dennes tidligere samlever S ophævede samlivet i efteråret 2001, udarbejdede indklagede de beregninger, som dannede grundlag for beslutningen om, at klageren skulle overtage parternes sommerhus, medens S skulle overtage deres helårsbolig. Det må efter det foreliggende, herunder den af klagerens advokat afgivne forklaring, lægges til grund, at indklagede var bekendt med, at parterne forudsatte, at de hver skulle overtage pantegælden i den pågældende ejendom som enedebitor, hvilket også - i hvert fald til dels under medvirken fra indklagede - blev gennemført for så vidt angik lånene i sommerhuset og de øvrige lån i helårsboligen. Indklagede medvirkede endvidere i forbindelse med, at klageren optog et tillægslån i sommerhuset, som bl.a. skulle anvendes til klagerens betaling af et beløb på 50.000 kr. til S. Ankenævnet finder, at indklagede ved på denne måde at medvirke ved gennemførelsen af parternes aftale uden at tage forbehold med hensyn til klagerens frigørelse for hæftelsen for det boliglån, for hvilket indklagede havde pant i helårsboligen, må anses for stiltiende at have accepteret, at klageren skulle frigøres for denne hæftelse, når overdragelsen af ejendommen til S havde fundet sted. Indklagede blev i begyndelsen af marts 2002 af klagerens advokat anmodet om at bekræfte, at klageren var frigjort for sin hæftelse for boliglånet, og det er ikke godtgjort, at indklagede kunne gøre gældende, at forudsætningerne herfor var bristet, hvorved bemærkes, at boliglånet ikke var misligholdt på dette tidspunkt.
Efter det anførte finder Ankenævnet, at klageren må anses for frigjort for sin hæftelse for boliglånet, og de modregninger i klagerens budgetkonto og privatkonto, som indklagede foretog den 9. august 2002, var allerede af denne grund ikke berettigede.
Ankenævnet tager herefter klagerens påstande til følge.
Som følge heraf
Indklagede skal anerkende, at klageren ikke hæfter for det omhandlede boliglån.
Indklagede skal endvidere inden 4 uger til klageren betale 33.214,57 kr. med rente efter renteloven fra den 9. august 2002.
Klagegebyret tilbagebetales klageren.