Spørgsmål om formueplejeaftale var indgået eller om banken gennemførte de enkelte investeringer efter aftale.
| Sagsnummer: | 248/2010 |
| Dato: | 06-09-2011 |
| Ankenævn: | Henrik Bitsch, Jesper Claus Christensen, Troels Hauer Holmberg, Bent Olufsen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Værdipapirer - formuestyring |
| Ledetekst: | Spørgsmål om formueplejeaftale var indgået eller om banken gennemførte de enkelte investeringer efter aftale. |
| Indklagede: | Ringkjøbing Landbobank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører, om Ringkjøbing Landbobank har pådraget sig et erstatningsansvar overfor klageren i forbindelse med hendes tab på investering i værdipapirer samt om de enkelte investeringer var gennemført af banken efter aftale med klageren eller om klageren havde indgået en formueplejeaftale med banken.
Sagens omstændigheder.
Den 12. januar 2007 indgik klageren en aftale med Ringkjøbing Landbobank vedrørende oprettelse af et værdipapirdepot i forbindelse med investering af 200.000 kr. Af aftalen fremgår:
"…
Handelsadgang
Med oprettelsen af depotet er det aftalt, at der kan handles i følgende værdipapirtyper:
mso-padding-alt: 0cm 5.4pt 0cm 5.4pt" class="MsoTableGrid" border="0" cellspacing="0" cellpadding="0"> mso-yfti-firstrow: yes"> PADDING-TOP: 0cm" valign="top" width="36">
-
PADDING-TOP: 0cm" valign="top" width="425">Danske aktier
-
PADDING-TOP: 0cm" valign="top" width="425">Udenlandske aktier
-
PADDING-TOP: 0cm" valign="top" width="425">Danske obligationer
-
PADDING-TOP: 0cm" valign="top" width="425">Udenlandske obligationer
-
PADDING-TOP: 0cm" valign="top" width="425">Danske investeringsforeningsbeviser
-
PADDING-TOP: 0cm" valign="top" width="425">Udenlandske investeringsforeningsbeviser
Underskrift
Med nedennævnte underskrift samtykker jeg i, at opbevaring af både danske og udenlandske værdipapirer kan ske i samledepot, og at jeg er bekendt med retsvirkningerne heraf, der er beskrevet i ”Regler for opbevaring af værdipapirer i depot”, som jeg har modtaget.
Depotet vil tillige blive oprettet i Værdipapircentralen, såfremt der indlægges børsnoterede danske obligationer, aktier m.v. i depotet. Jeg har ligeledes modtaget ”Forretningsbetingelser for handel med værdipapirer”, som omfatter al handel med aktier og obligationer.
…”
tab-stops: 0cm 42.55pt 3.0cm 127.6pt 170.15pt 212.7pt 255.25pt 297.75pt 340.3pt 382.85pt 425.4pt" class="MsoNormal">Af bankens ”Forretningsbetingelser for handel med værdipapirer” fremgår:”…
Introduktion
...
Hvilke investeringer De foretager, herunder hvordan depotet skal sammensættes og hvilken handelsform der benyttes, træffer De selv beslutning om. Ligesom De selv bærer risikoen for de valgte investeringer.
Ringkjøbing Landbobank tilbyder handel med stort set alle former for obligationer og aktier, og kunderne kan gennemføre handler via vores filialer, fondsafdeling eller via vores internetbank.
…
Sådan behandles Deres fondsordrer
…
Ordrer udføres både efter mundtlig og skriftlig anmodning, dog ikke pr. e-mail. De træffer selv beslutning om, hvordan ordren afgives til banken.
…
Fondsnota/bekræftelser
Banken sender så hurtigt, som det er praktisk muligt, en fondsnota til Dem med oplysning om effektuerede ordrer.
…
Indsigelse vedrørende fondsnota / bekræftelser m.m.
Eventuelle indsigelser mod indholdet af Deres fondsnota skal fremsættes straks efter modtagelsen, og De bør omgående underrette os, hvis fondsnotaen ikke modtages som aftalt, eller hvis der i øvrigt måtte opstå fejl i denne forbindelse. For sen reklamation kan medføre, at banken ikke kan stilles til ansvar for en eventuel skade, som kunne være undgået/minimeret, hvis De havde henvendt Dem i tide.
…"
Banken har anført, at den herefter gennemførte forskellige værdipapirhandler efter aftale med klageren. Klageren har anført, at handlerne ikke blev aftalt med hende, men at banken selvstændigt investerede hendes midler i henhold til den indgåede "investeringsaftale".
I sagen er fremlagt en posteringsoversigt for klagerens depot vedrørende værdipapirhandler i perioden fra 15. januar 2007 til 19. januar 2010. Desuden er fremlagt fondsnotaer vedrørende køb af 600 stk. "DLH B" den 6. september 2007 for ca. 64.000 kr. og salg af værdipapiret den 14. januar 2010 for ca. 11.000 kr.
Klageren har anført, at hun primo januar 2010 fik tilsendt et skema vedrørende hendes investeringsprofil, hvor banken forud havde afkrydset feltet "høj risiko". Hun underskrev ikke skemaet. Banken har anført, at klageren i 2007 valgte en "høj risiko".
Parternes påstande.
Klageren har den 23. april 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Ringkjøbing Landbobank skal overtage hendes beholdning af værdipapirer mod betaling af 200.000 kr. med tillæg af minimum 2 % i rente fra den 15. januar 2007.
Ringkjøbing Landbobank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har bl.a. anført, at hun i januar 2007 indgik en investeringsaftale med banken, hvorefter hendes rådgiver frem til september 2007 foretog en "livlig handel".
Hun erfarede fra bekendte, at hendes rådgiver var blevet sygemeldt, hvorfor hun ultimo 2007 flere gange tog kontakt til banken.
I januar 2008 fik hun besøg af hendes nye rådgiver, som ville tage sig seriøst af investeringsaftalen og holde hende orienteret hen af vejen. Kort efter investerede rådgiveren i nogle nye aktier og solgte andre.
I august 2008 blev hun kontaktet af banken, da der var "underskud" på hendes konto. Der blev solgt nogle værdipapirer til dækning heraf uden kurtage, da banken havde begået en fejl. Hun har betalt rente af det overtræk, som banken var skyld i.
Hun kontaktede i januar 2010 banken, da der ikke syntes at være foretaget værdipapirhandler i lang tid. Banken oplyste, at hendes rådgiver ikke længere var ansat. Hun fik igen en ny rådgiver.
Rådgiveren sagde, at der ikke forelå en investeringsprofil, som passede til de hidtidige investeringer. Han sendte et skema til underskrivelse, hvor "høj risiko" forud var afkrydset. Hun underskrev ikke, da afkrydsningen ikke harmonerede med den indgåede investeringsaftale med banken.
Rådgiveren foretog investeringer af hendes midler frem til marts 2010, hvor værdien af depotet var faldet til ca. 100.000 kr. Ved hendes mands henvendelse til banken den 7. april 2010 beklagede banken udviklingen, men var ikke indstillet på at finde en løsning på sagen.
Banken har ikke opfyldt den indgåede investeringsaftale. Banken har foretaget investeringer med høj risiko og værdipapirerne har desuden ligget uberørt i længe perioder, uden at nogen har taget ansvar.
Et eksempel på hendes tab ved bankens investeringer er fx køb og salg af værdipapiret "DLH B".
Ringkjøbing Landbobank har bl.a. anført, at banken i forbindelse med hver enkelt handel har fremsendt en fondsnota til klageren.
Klageren har modtaget årsopgørelser for depot og konto i årene 2007, 2008 og 2009.
Samtlige aktier, der i 2008 medførte tab, er købt inden indførelsen af "MiFID"-reglerne den 1. november 2007.
Det fremgår af bankens forretningsbetingelser, at klageren selv bærer risikoen ved investering og at en eventuel indsigelse mod indholdet af en fondsnota skal fremsættes straks efter modtagelsen.
Klageren har ikke indgået en "investeringsaftale", der indeholder en fuldmagt for banken til at handle værdipapirer for hendes midler. Hver enkelt handel er gennemført efter aftale med klageren. I modsat fald er det besynderligt, at hun først reagerer i 2010.
Klageren overførte ved etableringen af kundeforholdet 200.000 kr. til brug for investering i aktier og dermed høj risiko.
I 2009 har klageren opnået et positivt afkast på ca. 48 % på sine investeringer, uden at der er foretaget nogen handler. Køb og salg af værdipapirer anbefales kun såfremt, at det vurderes at være hensigtsmæssigt.
Klageren har anført, at hun har betalt rente af et overtræk, som blev forårsaget af banken. Banken har pr. kulance krediteret klagerens konto beløbet på 198,82 kr.
Banken har ikke begået ansvarspådragende fejl i forbindelse med klagerens investeringer.
Klageren er i lighed med mange andre investorer blevet ramt af "finanskrisen" i 2008.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Klageren har anført, at hun har indgået en "investeringsaftale" med Ringkjøbing Landbobank.
I sagen er fremlagt en aftale af 12. januar 2007 om oprettelse af et værdipapirdepot til klageren.
Ankenævnet finder ikke godtgjort, at klageren indgik en aftale med banken om, at den havde fuldmagt - og pligt - til at investere hendes midler uden hendes accept af de enkelte værdipapirhandler.
Banken har anført, at de enkelte handler er blevet gennemført efter aftale med klageren, hvilket hun bestrider.
Ankenævnet lægger til grund, at klageren modtog fondsnotaer efter hver enkelt investering. Af det fremlagte materiale fremgår, at de seneste handler i sagen blev foretaget i januar 2010. Klageren har oplyst, at hendes mand rettede henvendelse til banken den 7. april 2010 efter, at værdien af hendes værdipapirer var faldet til ca. 100.000 kr. i marts 2010.
Ankenævnet finder, at klagerens eventuelle berettigede indsigelser må anses for fortabt på grund af passivitet, idet hun selv har et ansvar for at forfølge sine rettigheder og begrænse sit tab.
Som følge heraf træffes følgende
afgørelse:
Klagen tages ikke til følge.
Klagegebyret tilbagebetales klageren.