Afgørelse

Rådgivning vedrørende sammensætning af depoter.

Indledning.

Denne klage vedrører, om klageren kan gøre ansvar gældende over for indklagede i forbindelse med indklagedes rådgivning vedrørende sammensætningen af klagerens ratepensionsdepot samt frie midler.

Sagens omstændigheder.

Den 9. april 1999 underskrev klageren, der er født den 26. marts 1929, aftale med indklagede om "Formuegennemgang". Af aftalen fremgår:

"Aftalegrundlag for etablering af formuegennemgang

[Klageren] og [indklagede] indgår hermed aftale om Formuegennemgang på depot nr. [-363]. Dette betyder, at De med dette depot indgår i [indklagedes] VIP-koncept for investeringskunder. Nedenfor er skitseret, hvilke ydelser De modtager som investeringskunde, bankens rolle og forbehold i Deres investeringsbeslutninger samt den samlede pris for ydelserne.

De modtager nedenstående ydelser fra banken

Som kunde i bankens VIP-koncept for investeringskunder vil De indgå i en gruppe, som løbende har bankens fokus med henblik på at skabe maksimal kundetilfredshed. Dette betyder, at

Indklagede har anført, at aftalen blev indgået i forbindelse med, at klageren overførte midler fra pengeinstituttet P til indklagede. Midlerne stammede fra klagerens kapitalpension, der var ophævet. På mødet blev klagerens risikoprofil fastlagt. Risikoprofilen var medium til lav og tidshorisonten 1-3 år.

På mødet den 9. april 1999 underskrev klageren ordreblanket om køb af for 100.000 kr. obligationer i Realkredit Danmark 5% 2019, for 200.000 kr. obligationer i Nykredit 6% 2029, for 100.000 kr. investeringsforeningsbeviser i Alm. Brand Invest Obligationer og for 100.000 kr. investeringsforeningsbeviser i Alm. Brand Invest Europæiske Aktier.

Fondsordrerne blev afregnet ved fondsnotaer af 9. april 1999 med et samlet afregningsbeløb på ca. 500.000 kr.

På et møde den 15. juni 1999 hos indklagede blev klagerens investeringer gennemgået. Indklagede har anført, at klageren risikoprofil blev fastlagt til neutral, og at klagerens tidshorisont var 1-3 år; renteforventningen var stabil, og risikosegmentet for aktier var lav. En neutral risikoprofil betyder, at kunden ønsker at kombinere en sikker placering med risiko, samt at tab delvis kan accepteres. Med risikosegmentet for aktier menes der, at kundens aktieinvesteringer spredes således, at der ikke investeres i store portioner enkeltaktier, men i flere mindre portioner enkeltaktier eller i investeringsforeningsbeviser. På mødet afgav klageren ordre om køb af for 25.000 kr. aktier i Alm. Brand Bank Pantebreve A/S samt for 25.000 kr. obligationer i Nykredit 6% 2029.

Den 18. oktober 1999 afholdtes nyt møde hos indklagede. Indklagede har anført, at klageren på mødet udtrykte nervøsitet over kursfald. Den medarbejder, der havde kontakt med klageren, har oplyst, at hver gang klageren udtrykte nervøsitet over aktiemarkederne, blev det anbefalet hende at omlægge depotet. På mødet afgav klageren ordre om køb af for 20.000 kr. obligationer i Kommunekredit 4% 2002.

Ved telefaxskrivelse modtaget den 28. januar 2000 hos indklagede anmodede klageren om at modtage oversigt over "investeringsudvikling fra købsdato til i dag plus rådgivning for 2000". Den 31. s.m. fremsendte indklagede oversigt over indholdet af klagerens depot, hvoraf samtidig fremgik købsdato og købskurs for papirerne tillige med aktuel kursværdi.

Den 17. februar 2000 afregnede indklagede klagerens køb af for ca. 9.000 kr. Alm. Brand Bank Pantebreve A/S.

På et møde den 13. juni 2000 underskrev klageren overførselsanmodning, hvorefter hendes ratepension hos P skulle overføres til indklagede. Indklagede har anført, at et åbent depot hos P samtidig blev overført.

Overførslen af depoterne fandt sted i august 2000, hvorefter der afholdtes møde hos indklagede den 23. og 24. august 2000. Klageren besluttede at sælge investeringsforeningsbeviserne i Danske Invest Dannebrog (obligationsbaseret). Danske Invest Dannebrog-beviserne indgik i såvel klagerens frie depot (ca. 575.000 kr.) og for ca. 228.000 kr. i ratepensionsdepotet. Til ratepensionsdepotet indkøbtes herefter investeringsforeningsbeviser i investeringsforeningerne Carnegie Worldwide Global, Alm. Brand Invest afdeling 2 Aktier, AB Invest afdeling 5 Euro og AB Invest afdeling 6 Miljøteknologi med ca. 56.000 kr. i hver afdeling. Klageren afgav samtidig ordre om køb af for ca. 570.000 kr. obligationer Nykredit 4% 2002 for så vidt angår de frie midler.

På et møde den 13. november 2000 afgav klageren ordre om køb af for 50.000 kr. obligationer Nykredit 4% 2009 samt for 35.000 kr. investeringsforeningsbeviser i Alm. Brand Invest afdeling 6 Miljøteknologi og for 35.000 kr. i Alm. Brand Invest afdeling Norden. Ordrerne vedrørte klagerens frie midler.

Den 15. februar 2001 afholdtes møde med klageren, hvor klagerens ratepensionsdepot samt frie depot blev gennemgået. Indklagede har anført, at der på det åbne depot for 2000 var et overskud på 28.000 kr. samt for ratepensionsdepotet et mindre underskud. Klageren udtrykte nervøsitet over underskuddet, og man foreslog at lade klageren enten beholde de investerede værdipapirer på langt sigt, omlægge beholdningen for en kort periode eller, at klageren straks afhændede samtlige aktier samt investeringsforeningsbeviser, eventuelt efter udbyttebetaling ultimo april 2001. Klageren undlod at træffe beslutning om ændringer i depoternes sammensætning og nyt møde aftaltes til april 2001.

Den 5. april 2001 afholdtes møde hos indklagede, hvor depoterne blev drøftet. På møde traf klageren ikke beslutning om ændring af depoternes sammensætning.

Den 28. juni 2001 afholdtes igen et møde med klageren, hvor klagerens investeringer blev drøftet. Klageren traf ikke beslutning om ændringer af depotets sammensætning.

På et møde den 28. november 2001 udtrykte klageren utilfredshed med dels personlige relationer hos indklagede, dels sin ratepension.

Den 3. januar 2002 kontaktede klageren telefonisk indklagede med spørgsmål angående aktuelle kurser på værdipapirerne i hendes depot. Ved skrivelse af 22. samme måned besvarede indklagede henvendelsen. Indklagede anførte, at værdien af ratepensionen pr. 9. juni 2000 havde udgjort 252.000 kr., heraf var der til udbetaling til klageren anvendt 47.000 kr. Den aktuelle værdi af ordningen var ca. 133.000 kr., og der var således et urealiseret tab på p.t. knapt 70.000 kr. For så vidt angår klagerens frie midler, der stammede fra klagerens kapitalpension og øvrige formue, var der sket så mange handler og udtræk mv., at indklagedes edb kun vanskeligt havde mulighed for at rekonstruere forløbet. Indklagede anmodede derfor klageren om at modtage kopi af depotoversigter med henblik på udarbejdelse af en oversigt over forløbet.

Ved skrivelse af 14. februar 2002 kritiserede klageren indklagedes rådgivning og anmodede om, at indklagede tilbagebetalte beløb, der var gået tabt på grund af forkert rådgivning. Ved skrivelse af 26. samme måned afviste indklagede klagerens krav.

Parternes påstande.

Klageren har den 25. marts 2002 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at lade handlerne vedrørende hendes depoter gå tilbage, således at hun ikke har lidt noget tab.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagedes rådgivning har været for ringe, idet indklagede var klar over, at der var tale om en mangeårig pensionsopsparing, som skulle anvendes til hendes alderdom. Hun er således afhængig af formuens afkast.

Indklagedes rådgiver anbefalede at investere midlerne i aktier frem for mere sikre papirer, som skulle have skabt en tryghed for hende.

De ophævede kapitalpensionsmidler fra hendes tidligere pengeinstitut blev flyttet til indklagede, da indklagede satte et større afkast i udsigt.

Hun har ikke foretaget selvstændige valg vedrørende investeringerne, men fulgt indklagedes medarbejderes "gode" råd.

I forbindelse med overførslen af ratepensionen påpegede hun, at hun ikke ønskede yderligere investering i aktier. Hun anførte over for indklagedes medarbejder, at Carnegie Worldwide Global var for dyr, men medarbejderen meddelte, at det var helt i orden, da han havde de samme papirer.

At hun efter indklagedes opfattelse har en temmelig stor beholdning af obligationer, er uden betydning for indklagedes forfejlede råd angående investering i aktier.

Hun bestrider, at hun egenhændigt har truffet samtlige beslutninger om køb og salg af værdipapirer.

Hun bestrider, at indklagede gentagne gange har opfordret hende til ændringer af depotets sammensætning, og at dette skulle medføre, at hun skulle have udvist retsfortabende passivitet.

De løbende udbetalinger fra ratepensionsordningen er nu faldet væsentligt. Indklagedes medarbejder informerede på intet tidspunkt om, at når udbetalingen af ratepensionen en gang var påbegyndt, kunne den ikke standses. Hun er nu blevet nødt til at sælge aktier og investeringsforeningsbeviser med store tab for at kunne finansiere udbetalingen.

Indklagede har anført, at klageren ved mødet den 9. april 1999 gav udtryk for, at der "skete for lidt" i det tidligere pengeinstitut, og at dette var baggrunden for flytning af midlerne til indklagede.

Indklagede har alene givet forslag ud fra forventninger om fremtiden - forventninger, som kan vise sig ikke at holde. Dette fremgår af aftalen, som klageren underskrev i april 1999.

Klageren har egenhændig truffet samtlige beslutninger om køb og salg og bærer selv risikoen for fald i kursen på erhvervede papirer, ligesom gevinst som følge af stigning i kursen alene tilkommer klageren.

En stor del af klagerens formue er placeret i obligationer og alene en mindre del var investeret i aktiebaserede investeringsforeninger. Det er i overensstemmelse med klagerens risikoprofil.

Klageren er løbende blevet orienteret om resultatet af investeringerne, herunder tab, og klageren har på trods af indklagedes gentagne opfordringer ikke ændret sin investeringsstrategi, herunder truffet beslutning om omlægning af porteføljen. Dette medfører, at klageren har udvist retsfortabende passivitet.

Klageren må derfor være afskåret fra på så sent et tidspunkt at fremsætte krav om erstatning.

Det var klageren, der tog initiativ til at investere i investeringsforeningsbeviser, hvilket skal ses i sammenhæng med, at klageren i overensstemmelse med sin risikoprofil havde valgt at investere langt størstedelen af formuen i obligationer.

Indklagedes forslag til investering som forelagt på mødet den 23. og 24. august 2000 vedrørende ratepensionsmidlerne var baseret på, at udbetalingerne skulle strække sig over en 10-årig periode, samt at klageren besad en stor beholdning af obligationer. Klageren var informeret om disse forudsætninger. Klagerens beholdning af obligationer på dette tidspunkt er relevant, da investeringsforslaget ikke måtte gå ud over klagerens risikoprofil.

Klageren har i flere omgange undladt at foretage ændringer i depotets sammensætning efter, at dettes indhold har været diskuteret med indklagede. Klageren har således haft det fulde initiativ.

Når klageren ikke reagerede på indklagedes henvendelser om omlægning af depoterne, bør resultatet af den investeringsstrategi, som klageren selvstændigt lagde og på eget initiativ fulgte, alene komme klageren til skade.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede har begået fejl eller forsømmelser i forbindelse med rådgivning af klageren omkring indholdet og sammensætningen af klagerens depoter. Klageren modtog for de gennemførte handler sædvanlige notaer uden at gøre indsigelse mod disse. Det bemærkes, at klageren måtte indse, at indklagedes rådgivning om sammensætningen af depoterne baserede sig på forventninger til den fremtidige kursudvikling, som kunne vise sig ikke at holde stik, og at klageren selv måtte træffe den endelige beslutning om depoternes sammensætninger og bære risikoen herfor.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.