Afgørelse

Indsigelse mod rådgivning vedrørende omlægning af Nordea aktier til aktier i Vestas foretaget i januar 2001.

Medhold klager


Indledning.

Denne klage vedrører klagerens indsigelse mod indklagedes rådgivning vedr. omlægning af Nordea aktier til Vestas aktier.

Sagens omstændigheder.

I oktober 1999 indgik klageren, der er født i 1933, aftale med indklagede om "Etablering af formuegennemgang".

Af aftalen fremgår:

"De modtager nedenstående ydelser fra banken

Som kunde i bankens VIP-koncept for investeringskunder vil De indgå i en gruppe, som løbende har bankens fokus med henblik på at skabe maksimal kundetilfredshed. Dette betyder at

Der afholdes et årligt møde mellem Dem og banken …..

……

De kan kontakte Deres investeringsrådgiver i forbindelse med konkrete handelsovervejelser. De kan forvente følgende af Deres investeringsrådgiver:

Bankens rolle i Deres investeringsbeslutninger

Den 17. januar 2001 afregnede indklagede klagerens salg af 635 stk. Nordea aktier til kurs 61,5 svarende til en kursværdi på 39.052,50 kr. Samme dag afregnede indklagede klagerens køb af 93 stk. Vestas aktier til kurs 416 svarende til en kursværdi på 38.688 kr.

Indklagede har fremlagt registreringer vedrørende medarbejderes referat af rådgivning af klageren siden oktober 1999. Handlerne pr. 17. januar 2001er ikke anført. Under den 9. september 2002 er anført: "bad om udskrifter i.f.m. ansøgning om boligstøtte".

Indklagede har fremlagt skærmprint af kundeinformationssystemet vedrørende klageren, hvoraf fremgår at klagerens risikoprofil blev opdateret den 20. maj 2003. Indtil da var klagerens risikosegment registreret med "ingen aktier", klagerens risikoprofil med "forsigtig" og klagerens tidshorisont med "over 7 år".

Den 9. september 2002 solgte klageren en post Danisco aktier til kurs 277 og den 10. oktober 2002 genkøbte hun aktierne til kurs 249,5.

Ved skrivelse af 5. februar 2003 rettede klageren henvendelse til indklagede og anførte, at omlægningen i januar 2001 var sket på forslag fra hendes rådgiver. Dette havde medført en ekstra beskatning på 6.985 kr. som følge af en realiseret gevinst på Nordea aktierne, ligesom hun skulle tilbagebetale en boligydelse på 2.292 kr. Hendes aktuelle tab på Vestas aktierne udgjorde ca. 33.000 kr., således at hendes samlede tab som følge af indklagedes rådgivning kunne opgøres til knap 43.000 kr. Hun anmodede på denne baggrund om en kompensation.

Ved skrivelse af 3. marts 2003 meddelte indklagede, at man ydede rådgivning i forbindelse med kapitalbeskatningen ved handel med værdipapirer, hvorimod man ikke rådgav om indvirkning på sociale ydelser. Indklagede afviste at være ansvarlig for klagerens tab.

Af en depotoversigt pr. 9. maj 2003 fremgår, at klagerens værdipapirbeholdning omfattede aktier til en kursværdi på ca. 133.000 kr. og obligationer til en kursværdi på ca. 666.000 kr. Aktierne var fordelt på 7 aktieposter i forskellige selskaber, hvoraf de 4 til en kursværdi på ca. 82.000 kr. var erhvervet før indgåelsen af aftalen om etablering af formuegennemgang.

Parternes påstande.

Klageren har den 1. maj 2003 indbragt sagen for Ankenævnet og anført, at hun for så vidt angår aktieomlægningen i januar 2001 ønsker "mit tab kompenseret enten kontant eller ved at handlen går tilbage."

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede på intet tidspunkt spurgte til eller vurderede hendes risikovillighed, hvorved hun blev påført unødvendige tab. Indklagedes rådgivere har alle været meget sælgende og overbevisende i deres argumentation, hvorfor det var meget svært at sige nej.

Hun anser det for en fejl at rådgive til at sælge stabile bankaktier og anvende provenuet heraf til køb af Vestas aktier.

Hun stiller sig uforstående over for, hvorfor hun blev rådet til at sælge Danisco aktier for efterfølgende at købe dem. Hun kunne forstå, hvis indklagede havde anbefalet, at provenuet skulle investeres i obligationer, men genkøbet af Danisco aktierne forstår hun ikke.

Af materiale fremlagt under sagen forstår hun, at indklagede nu har registreret hendes investeringshorisont til på mellem 4 og 6 år, mens en registrering af "ingen aktier" er ændret til "neutral". Disse forhold er ikke drøftet og gennemgået med hende. I princippet er profilen retvisende bortset fra, at det er ubegrundet at ændre hendes risikovillighed med hensyn til aktier fra ingen til neutral.

Anbefalingen af at omlægge Nordea aktier til aktier i Vestas stemmer ikke med den registrerede risikoprofil, ligesom omlægningen strider mod almindelig sund fornuft for en pensionist på omkring 66 år uden andre indtægter end folkepension og renteafkast af det omhandlede depot.

Indklagede oplyste hende ikke om, at aktieavancen på Nordea aktierne ville blive beskattet, og at avancen kunne medføre, at hendes boligsikring blev beskåret, ligesom hun ikke blev anbefalet at søge anden rådgivning om disse spørgsmål. Det var hendes klare indtryk, at indklagede ønskede Nordea aktien solgt, da der var tale om et konkurrerende pengeinstitut. Det må forventes, at god rådgivning omfatter forespørgsel om kundens økonomiske forhold, herunder spørgsmål om boligsikring, der kan være af betydning ved realisation af en aktieavance. Ved omlægning af Nordea aktierne til Vestas aktier påtog hun sig en væsentlig forøget risiko.

Indklagede bør derfor stille hende, som om handlen ikke var indgået.

Indklagede har anført, at klagerens depot den 9. maj 2003 havde en samlet kursværdi på knap 800.000 kr., hvoraf 17% var placeret i aktier.

Klageren valgte på grundlag af indklagedes forslag og anbefalinger selv at investere. Man har ikke på nogen måde indestået for, at Vestas aktien ikke ville falde i kurs, eller at den ville udvikle sig bedre end Nordea aktien.

Anbefalingen om salg af Nordea aktierne og køb af Vestas aktierne var ikke ansvarspådragende. Det fremgår tydeligt af aftalegrundlaget, at det er klagerens egen beslutning og risiko at handle papirer. Ligeledes fremgår det, at man ikke påtager sig noget ansvar for, at købte og solgte papir kursmæssigt opfører sig som forventet.

Kurstabet ved omlægningen kan ikke opgøres som anført af klageren, idet denne også ville have haft tab på Nordea aktierne. Pr. 22. august 2003 var tabet på Vestas aktierne 27.621 kr., medens tabet på Nordea aktierne ville have været 16.383 kr.

Indklagede havde ikke kendskab til, at klageren fik boligsikring. Efter det for indklagede oplyste søgte klageren først om boligsikring efter salget af aktierne.

Det bestrides, at man ikke spurgte til eller vurderede klagerens risikovillighed. På baggrund af løbende drøftelser med klageren samt indholdet af hendes depot var det vurderingen, at klageren var interesseret i aktier.

For så vidt angår spørgsmålet om beskatning af aktieavance er det en fast indarbejdet del af investeringsrådgivning at anbefale kunderne at søge anden rådgivning om de konkrete konsekvenser af en bestemt investeringsmæssig disposition. Herudover oplyser rådgiverne mere generelt om skattereglerne, der regulerer området. Rådgivningen sker på kundens opfordring og efter dennes vurdering af sit behov herfor.

Det er ikke muligt at fastlægge, om der ved det konkrete salg blev talt om skat med klageren.

Siden handlen den 17. januar 2001 har der været afholdt flere hel- og halvårsmøder, hvor klageren har givet udtryk for, at hun var meget tilfreds. Først i 2003 gav hun udtryk for, at hun var utilfreds med sammensætningen af porteføljen, herunder at risikoen var blevet for høj i forbindelse med købet af Vestas aktierne.

I sit depot har klageren andre risikobetonede aktier, og hun kan ikke være ubekendt med, at aktier er en investering, der indebær en risiko for kursfald.

Oplysningerne om klagerens investeringsprofil og risikovillighed i kunderegistreringssystem er udfyldt og indtastet som konklusion på samtaler med klageren og udgør indklagedes grundlag for rådgivningen.

I hele aftaleperioden har klageren handlet i overensstemmelse med den skitserede profil, idet klageren ikke har udtrykt ønske om at sælge aktieporteføljen, som klageren havde, da hun blev kunde hos indklagede, ligesom klageren løbende har foretaget justeringer af porteføljen.

Med hensyn til anbefalingen om Danisco aktierne hjemtog klageren en gevinst den 9. september 2002 ved salg til kurs 277, mens genkøb den 10. oktober 2002 skete til kurs 249,50.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet lægger til grund, at klagerens værdipapirdepot ved indgåelse i oktober 1999 af aftalen om etablering af formuegennemgang omfattede en aktiebeholdning af nogenlunde samme størrelse som den oplyste beholdning i maj 2003. Denne aktiebeholdning valgte klageren at opretholde, selv om hun ikke kunne være ubekendt med, at investering i aktier indebærer en større risiko end investering i obligationer. Indklagedes interne registrering i kundeinformationssystemet om "ingen aktier" og en "forsigtig" risikoprofil stemmer ikke hermed og kan efter Ankenævnets opfattelse ikke tillægges selvstændig betydning. Når endvidere henses til, at depotet omfattede adskillige andre aktier af samme karakter som Vestas aktierne, finder Ankenævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at indklagedes medarbejders rådgivning i forbindelse med klagerens beslutning i januar 2001 om at omlægge Nordea aktierne til Vestas aktier var ansvarspådragende som følge af, at de sidstnævnte aktier var noget mere risikobetonede end de førstnævnte.

Tre medlemmer - Peter Blok, Jette Kammer Jensen og Morten Westergaard udtaler herefter:

Vi lægger til grund, at medarbejderen ikke oplyste klageren om, at salget af Nordea aktierne ville medføre avancebeskatning og kunne få indvirkning på klagerens ret til sociale ydelser, og at medarbejderen heller ikke henviste klageren til at søge anden rådgivning om disse spørgsmål. På baggrund af de særlige forpligtelser, som indklagede påtog sig ved indgåelse af aftalen om etablering af formuegennemgang, finder vi, at dette var en ansvarspådragende fejl. For så vidt angår spørgsmålet om sociale ydelser gælder dette, selv om medarbejderen ikke var bekendt med, at klageren modtog boligydelse eller ville ansøge herom.

Under de foreliggende omstændigheder finder vi, at klagerens tab som følge af den begåede fejl kan opgøres til 9.277 kr. svarende til summen af aktieavanceskatten på 6.985 kr. og den boligydelse på 2.292 kr., som klageren måtte tilbagebetale. Det bemærkes herved, at indklagede ikke størrelsesmæssigt har gjort indsigelse mod disse poster i klagerens erstatningsopgørelse.

To medlemmer - Karen Frøsig og Niels Bolt Jørgensen - udtaler:

Vi finder det rigtigst, om indklagede havde orienteret klageren om aktieavancebeskatningen. Vi finder imidlertid ikke, at indklagede ved at have undladt dette har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren. Det bemærkes herved, at det må lægges til grund, at klageren ville blive beskattet af aktieavancen, uanset hvornår aktierne blev solgt, og at der ikke er grundlag for at fastslå, hvorledes klageren ville have disponeret, såfremt hun var blevet rådgivet om de skattemæssige konsekvenser. Vi finder heller ikke grundlag for at pålægge indklagede at betale erstatning som følge af, at klageren måtte tilbagebetale boligydelsen.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf

Indklagede skal inden 4 uger til klageren betale 9.277 kr. med tillæg af renter efter renteloven fra den 1. maj 2003.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.