Afgørelse

Udlån. Afviklingsaftale. Saldokvittering. Genoptaget sag.

Medhold klager


Ved Ankenævnets kendelse af 5. november 1990 bestemtes, at indklagede burde anerkende, at den mellem klageren og indklagede indgåede afviklingsaftale af april 1989 med senere ændring ikke af indklagede kunne ophæves som misligholdt i marts 1990, samt at indklagede burde kreditere det som led i aftalen oprettede lån på oprindelig 108.000 kr. for yderligere 13.987,71 kr. med valør den 5. januar 1990.

Kendelsen er af såvel klageren som indklagede begæret genoptaget, hvilket Ankenævnets næstformand har imødekommet.

Med hensyn til sagens omstændigheder henvises til kendelsen af 5. november 1990.

Parterne har anmodet om, at Ankenævnet i tilslutning til sin førnævnte kendelse tager stilling til, hvorledes der skal forholdes med det sælgerpantebrev stort oprindeligt 361.371 kr., som klagerens advokat i januar 1990 overgav til indklagedes afdeling mod udlevering af to ejerpantebreve på i alt 150.000 kr.

Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at udlevere sælgerpantebrevet på 361.371 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har til støtte for påstanden anført, at det var et led i den oprindelige aftale, at ejerpantebrevene ville blive udleveret til klageren i kvitteret stand, når beløbet på 35.000 kr. var betalt. Da indklagede ifølge Ankenævnets tidligere kendelse var uberettiget til i december 1989 at kræve et ekstraordinært afdrag på 20.000 kr. i forbindelse med udleveringen af ejerpantebrevene, må heraf følge, at indklagede heller ikke har haft ret til at stille krav om, at sælgerpantebrevet skulle indleveres til sikkerhed i stedet for ejerpantebrevene.

Indklagede har anført, at klageren ved sin første henvendelse til Ankenævnet selv gav udtryk for, at indklagede (først) skulle udlevere pantebrevet, når indklagede var fyldestgjort for lånet på 108.000 kr. Endvidere blev der primo september 1989 med klageren indgået en mundtlig aftale, hvorefter indklagede skulle bevare sit pant i ejendommen, indtil engagementet var indfriet.

Ankenævnets bemærkninger:

Indledningsvis bemærkes, at klageren ikke under Ankenævnets første behandling af sagen nedlagde udtrykkelig påstand om udlevering af det omhandlede sælgerpantebrev, og at Ankenævnet ikke ved kendelsen af 5. november 1990 har taget stilling til dette krav.

Der findes på den anden side ikke at være tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at klageren under den tidligere behandling af sagen eller forud herfor på bindende måde har givet afkald på at kræve sælgerpantebrevet udleveret, før lånet på oprindelig 108.000 kr. er indfriet.

Som anført i Ankenævnets tidligere kendelse kan det ikke mod klagerens benægtelse anses for godtgjort, at klageren som følge af den kortvarige forsinkelse med betalingen af de 35.000 kr. har accepteret at give afkald på at få ejerpantebrevene frigivet i overensstemmelse med den oprindelige afviklingsaftale af april 1989. Det må derfor lægges til grund, at indklagede i det hele var uberettiget til i forbindelse med ejendommens salg at stille betingelser for udleveringen af ejerpantebrevene og således også var uberettiget til at stille krav om, at det omhandlede sælgerpantebrev blev indleveret til sikkerhed i stedet for ejerpantebrevene. Ankenævnet tager derfor klagerens påstand til følge.

Som følge heraf

I tilslutning til konklusionen i Ankenævnets kendelse af 5. november 1990 bør indklagede yderligere inden 4 uger udlevere det omhandlede sælgerpantebrev oprindelig stort 361.371 kr. til klageren. Klagegebyret tilbagebetales klageren.