Omprioritering, kurssikring.
| Sagsnummer: | 18/1994 |
| Dato: | 04-10-1994 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Jørn Rytter Andersen, Niels Busk, Erik Sevaldsen, Søren Stagis |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - kurssikring
|
| Ledetekst: | Omprioritering, kurssikring. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I forbindelse med klagerens salg af en fast ejendom fremsendte den medvirkende ejendomsmægler til indklagedes Store Torv afdeling, Århus i slutningen af juni måned 1993 anmodning om, at afdelingen forestod omprioritering af ejendommen. Ved omprioriteringen skulle hjemtages et 7% obligationslån på 795.000 kr. ydet af Nykredit, ligesom et BRF-lån med en obligationsrestgæld på ca. 877.000 kr. skulle indfries.
Onsdag den 7. juli 1993 var klageren til møde i afdelingen, hvor nødvendige dokumenter til gennemførelse af omprioriteringen blev underskrevet. Ifølge klageren blev der på mødet indgået aftale om kurssikring af det nye lån; ifølge indklagede aftaltes det at hjemtage det nye lån hurtigst muligt i stedet for indgåelse af kurskontrakt.
Den 9. juli 1993 afgav afdelingen garanti overfor Nykredit, som den 12. s.m. overførte det nye låns obligationer til indklagede. Obligationerne solgtes samme dag til kurs 95,90.
Afdelingen kontaktede herefter klageren, og ifølge indklagede var klageren indforstået med, at man i stedet for som oprindeligt aftalt straks at købe obligationer til indfrielse af det gamle lån ventede i håb om, at kursen på disse obligationer faldt. Den 23. juli 1993, hvor kursen på det gamle låns obligationer var faldet med 1 point (sammenholdt med kursen den 12. juli), indkøbte indklagede nominelt 877.000 kr. obligationer for klagerens regning.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 16.297 kr., som udgør hans kurstab ved manglende indgåelse af kurskontrakt med tillæg af renter.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Indklagede har under sagens forberedelse kulancemæssigt tilbudt klageren et beløb, som klageren har afslået.
Klageren har anført, at hans søn inden mødet den 7. juli 1993 havde oplyst om, at det var nødvendigt at foretage en kurssikring af det nye lån. Det er hans bestemte opfattelse, at dette blev aftalt på mødet. Han var derfor overrasket over at modtage afregningsnotaen vedrørende salget af obligationerne den 12. juli 1993 og han protesterede telefonisk. Han har opgjort tabet som kursforskellen mellem kursen den 7. juli og den 12. juli, hvor kurserne var henholdsvis 97,95 og 95,90. I en valutakrisesituation, som forelå på omprioriteringstidspunktet, angår kursrisikoen ikke det gamle obligationslån, men det nye obligationslån, og det er derfor heller ikke normalt alene at kurssikre dette. Han bestrider, at det aftaltes, at man ved indfrielsen af det gamle lån skulle søge at indhente kursfaldet konstateret ved salget af det nye låns obligationer.
Indklagede har anført, at det er afdelingens klare opfattelse, at det på mødet den 7. juli 1993 blev besluttet at hjemtage det nye lån hurtigst muligt frem for at indgå en kurskontrakt. Med hensyn til det gamle lån blev klageren rådgivet om muligheden for at foretage en kontant straksindfrielse eller opsige lånet til indfrielse ved førstkommende termin. Det aftaltes imidlertid, at foretage indfrielsen ved straks at opkøbe obligationerne, og klageren havde ikke indsigelse mod denne fremgangsmåde, selvom en konsekvens af klagerens synspunkt om kurssikring burde medføre, at også det gamle låns obligationer måtte kurssikres. Dette støtter, at der heller ikke vedrørende det nye lån aftaltes nogen kurssikring. Det bestrides, at indklagede har handlet ansvarspådragende, idet beslutningen om hjemtagelse af det nye lån som sket er truffet af klageren.
Ankenævnets bemærkninger:
Som sagen foreligger oplyst, kan det ikke lægges til grund, at der på mødet den 7. juli 1993 blev truffet aftale om kurssikring af hjemtagelsen af det nye kreditforeningslån.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.